Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

79 Limstenssøjle, der fastholdes af sine Flintlag. Limstenen forekommer endnu ved Hanstholmen og Nord for Thisted. Limstenen er ikke vandtæt. Blegekridtet er Limsten, der er fintslemmet af Havet, det ligner en Del Skrivekridtet, er løst, afsmittende og gulligt. Flinten er lys og ligger i Lag, men Lagene ere ikke skarpt begrcendsede, men flyde ligesom ud i Kridtet. Forsteninger ere sjeldne. Blegekridtet findes ved Daubjerg og Msnsted i Jylland, hvor det brydes. Det anvendes til Mørtel, men staar i Godhed langt tilbage for Koralkalken. S altholm s kalk en er i Reglen en tcet krystallinsk, graa Kalksten, der ligner Marmor. Den bestaaer af Bryo- zoer, hvis Mellemrum ere udfyldte med krystallinsk kulsur Kalk. Der gives to Slags, den lyse, krystallinske, der inde- holder 99 o/g kulsur Kalk, der er almindelig anvendt, og den gullige og lyse med 96 °/o kulsur Kalk og 4 Ler og Sand. Den lyse, krystallinske giver en fortrinlig Mørtel. Saltholmskalken indeholder betydelige Flintlag, saaledes gav en Boring paa Nyholm i Kjøbenhavn 30 Fod Flint i 220 Fods Dybde; den er graa lil graasort. Saltholmskalken findes under hele Den Snltholm og strækker sig ind under Kjøbenhavn, hvor den sindes 40 Fod Under Overfladen. Fra Havnegade er der brudt en Tunnel i Saltholmskalken under Havnen over til Kristianshavn. Tunnelen er 400 Fod lang, 10 Fod hvj og ligger 70 Fod under Overfladen. Saltholmskalken findes Udbredt langs Kysten til Helsingør, hvor den er snudet 70 Fod under Havets Overflade. I stprre Blokke sindes den ved Klintebjerg ved Npkjsbing og i Sjæl- lands Rev. Den optrcever ved Farum, Lynge og Terkild- skov. Den sindes i Dybden imellem Kjpbenhavn, Roskilde og Kjsge, hvor den har Fald ned mod Kallebodstrand. Ved Klintebjerg er den anvendt til Cement. Den gode Saltholmskalk er paa Saltholmen dækket af 4—5 Fod