Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

88 havn, Roskilde og Kjvge, i det nordlige Fyen „Sletten"; bakkeformige Partier findes f. Epl. ved Kjsbeuhavn, saaledes Valbpbakke^ Frederiksbergbakke, Brønshøj o. s. v. I Reglen kan man sige, at Rnllestensleret har en bølget Overflade med smaa Dal- og Bakkepartier. Rullestensleret er ikke lagdelt, d. v. s. det er ikke lagvis afsat af Vandet. I Nullestensleret findes Blaaler, Cyprineler og Koralsand. Bla aler et er en Blanding af Ler og fint Sand. Vandet har slemmet Leret og det fine Sand ild af Nllllestens- leret og igjen afsat det paa de Steder, hvor Vandet er kommet til Ro. Det benyttes ved Teglværkerne og som vanddcemmende Middel. Cyprineleret indeholder Skaller af Muslingen 0)r- priua; det er lagdelt og findes paa 2Ers og Langeland. Koralsandet eller rettere Bryozosandet er et lagdelt, vandførende Sandlag, hvori er indblandet Brudstykker af Bryozoer (Limsten). I Sandlaget findes flade Rullesten, hvilket antyder en Stranddannelse. Det anvendes til Mergel og sindes iscer paa Slesvigs Wkyst og i det vestlige Fyen. Rullestenssaudet bestaar af Sand med smaa Ler- mængder; det er altsaa leret Sand. Sandet er af gullig Farve, hvilket hidrører fra, at Sandskornene ere omgivne med et Lag af Jcerntveilte; det kaldes derfor ofte Rsdsand. KUN i Dybden træder Nullestensleret og Sandets Farve frem: i Overfladen ere de ofte morktfarvede af Humusstoffer. Kalkmcengden er ofte yderst ringe ligesom Mængden af op- løselige, plantenærende Stoffer, da disse let udvaskes af Sandet. Nllllestenssandet staaer derfor, dels af ovennævnte Grund, dels paa Grund af Sandets for Plantekulturen uhel- dige fysiske Egenskaber, langt tilbage i Frilgtbarhed for Leret. Mergelen er ogsaa meget sjelden i Sandet. Sandet bestaar næsten udelukkende af Kvarts; der er kim indblandet smaa