Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

89 Mængder Feldspath-, Glimmer- og Jærnsand deri. Feldspath- sandet vil i Tidernes Lpb vejrsmilldre og herved gjsre Sandet mere lerholdigt. Rrlllestenssandet er lydelig lagdelt, det indeholder mindre og mere afrundede Sten end Rulle- stensleret. En større Mcengde store Sten i Rullestenssandet skal antyde Lerets Tilstedeværelse i Undergnmden. Stenene ere af samme Beskaffenhed i Rrlllestenssandet som i Rulle- stensleret. Rullestenssanoets Overflade fremtræder under tre Former: som kullede Bakker, som Aase og som Hedefletter (Hederne). De krillede Bakker ere kuppelformige Høje; de ligge ofte i Række i Rullestenslerpartierne og træffes især i det sydlige Langeland, langs store Belt og paa Samsø og Helgences. v Aas ene ere Højderygge, ofte af indtil flere Mils Ud- strcekning; de findes paa Sjælland i Nullestenslerpartiet, saa- ledes strækker der sig en Aas fra Nestved i sydostlig Retning til Mogenstrup; Kjvgeaas strækker sig imod Vest til Borup. Mindre Aase træffes ned Hellebæk ved Helsingpr og ved Hillerød. Rundtom Hjelmsbugt paa Møen strækker sig lige- ledes en Aas. I Jylland og Fyen findes ligeledes styrre Aase. De højeste Bakkepartier her i Landet bestaa i Reglen af Rnllestenssand, saaledes de i Nordsjælland og i det nord- lige og vestlige Fyen; i Jyllands Hsjderyg naar Nulle- stenssandpartiet sin største Højde her i Landet, saaledes i Himmelbjergspartiet. Hederne. Fra de hvje Rullestenssandpartier ved Himmelbjerget skraaner Sandet jævnt ned imod Nordvest, Vest og Sydvest ud til Vesterhavet, idet det gaaer over i de saakaldte Hedesletter