Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
244 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Stol. Det indses let, at man ved denne Ordning af Valserne opnaar, at Tapfriktionen ved den midterste Valse er omtrent ophævet. Fra S. Frichs Efterfølger, Aarhus, fandtes en til de yderste Detaljer smukt udført Skraastol med to Par Valser. Denne Stol er forsynet med automatisk Ud- løsningsapparat for hvert Valsepar. Indretningen af et saadant er i Korthed følgende: Det i Fødetragten siddende Skud og Kontravægten Q, Fig. 11, dreje sig om en fælles Axel a. Malegodset holder Skuddet nede, men saa snart Trykket fra Malegodset ved manglende Tilførsel ophører, tvinger Q Skuddet op i en vandret Stilling. Herved udløses Vægten Q fra Hagen K. Q i falder da ned paa Stangen c og udløser Hagen d, hvorved det bevægelige Lejes lange Arm trækkes i Pilens Retning, idet en Fjeder paa Stolens bortvendte Side, svarende til H, drejer Axlen saaledes, at Valsen Fig. 12. Riff elval sestol fra N. Nielsen & Co., Kbhvn. Fig. 13. Detail til Lejet i Valsestolen Fig. 12. derved rykkes udad. Samtidig bevæger Stangen F, (den synlige hører til det andet Valsepar) en Kobling paa Fødevalsens Axel saaledes, at dennes Remskive kommer til at løbe løs paa Axlen, hvorved Fødevalsen standser. En. Klokke giver sig samtidig til at kime. Lofter man Vægten Q og træder paa t, vil alt atter være i Orden. Den fine Indstilling af Valserne sker ved Skruen g. I Fødetragten er der anbragt et Røreapparat, dan- net som en Kam, der automatisk, veel Træk fra Føde- valsen , føres frem og tilbage. Herved forhindres en Pakning af Malegodset i Tragten, og den jævne For- deling fremmes. Skruen x hindrer den løse Valse i at slaa for langt ind, og Udløsningsapparatet skal overflødiggjøre anden Sikring mod Følgerne af Slør i Lejerne, hvilket en paapasselig Efterspænden af Pan- derne inden for en vis Grænse ogsaa vil kunne fjærne. Møllebygger N. Nielsen & Kod s to Riffelvalsestole. Typer for større og for mindre Møller, gjorde et til- talende Indtryk saa vel hvad Konstruktion som Ud- førelse angaar. Fig. 12 giver et Billede af den mindre Stol. Særegent for Konstruktionen af denne Stol er det, at begge Valser ere flyttelige. Fig. 13 viser Detaljerne ved Lejets Anordning, i et lodret Snit vin- kelret paa Valseaxlen. Lejet er delt i to Halvdele, indrettede til Efterspæuding, og Mellemrummet ud- fyld-es af sammentrykkelig Filt. Efterspændingen sker nu automatisk, saa længe Filten kan sammentrykkes, ved Fjederen F, Boltene B og Metrikerne M og M± hvilket tilstrækkelig tydelig fremgaar af Figuren. M2 med dens Skrue £ tjener til at give Fjedren den for- nødne Spænding. Skruen S15 der tillige er Bøsning- for S, benyttes til Valsernes Indstilling. Dens to Sæt Gænger ere skaarne modsat og med 3 Gænger i den ydre mod 4 paa samme Længde i den indre, hvorved Valsen kan indstilles meget fint. Fjedren tillader den fornødne Spillen af Valsen. En særlig smuk Løsning af den Opgave at umulig- gjøre Valsernes Sammenskæren og en i det hele enkel og paalidelig Konstruktion finder man i de af Møllebygger H. Christensen, Kjøbenhavn, udstillede Valsestole. I Fig. 14 ses en Del af en Stol med fire Valser, af hvilke de to midterste have faste Lejer, Lr, de to yderste forskydelige, L2. Vi betragte det forreste Par sammenhørende Valser. Det egentlige Leje for hver af de to Valseaxler er udboret i ét Stykke, og i L± saa vel som i L2 vil der som i alle Lejer ved Slid fremkomme Slør. For at ophæve dettes Virkning er der da mellem de to Axler anbragt to halve Kontralejer, K\ og K2 , der kunne spændes fra hinanden ved Skruen B, idet denne er drejelig i Kx, medens K2 er Møtrik for den. Fast paa B sidder Skruehjulet //, der trækkes af Skruen S (Fig. 15, der viser Stativets ene Ende, set fra oven; den ene Halv- del af Dækslet er borttaget, hvorved Lejerne blottes). Den løse Valses Indstilling foregaar nu ved Hjælp al S, H og B, og idet Fjedren F, spændt ved Skruen St, afgiver det fornødne Modtryk, vil det indses, at Axlen for hver Valse til enhver Tid maa ligge an mod det hele Leje udad og Kontralejet indad.