Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Stol. Det indses let, at man ved denne Ordning af
Valserne opnaar, at Tapfriktionen ved den midterste
Valse er omtrent ophævet.
Fra S. Frichs Efterfølger, Aarhus, fandtes en til
de yderste Detaljer smukt udført Skraastol med to Par
Valser. Denne Stol er forsynet med automatisk Ud-
løsningsapparat for hvert Valsepar. Indretningen af et
saadant er i Korthed følgende: Det i Fødetragten
siddende Skud og Kontravægten Q, Fig. 11, dreje sig
om en fælles Axel a. Malegodset holder Skuddet nede,
men saa snart Trykket fra Malegodset ved manglende
Tilførsel ophører, tvinger Q Skuddet op i en vandret
Stilling. Herved udløses Vægten Q fra Hagen K. Q i
falder da ned paa Stangen c og udløser Hagen d,
hvorved det bevægelige Lejes lange Arm trækkes i
Pilens Retning, idet en Fjeder paa Stolens bortvendte
Side, svarende til H, drejer Axlen saaledes, at Valsen
Fig. 12.
Riff elval sestol fra N. Nielsen & Co., Kbhvn.
Fig. 13.
Detail til Lejet i Valsestolen Fig. 12.
derved rykkes udad. Samtidig bevæger Stangen F,
(den synlige hører til det andet Valsepar) en Kobling
paa Fødevalsens Axel saaledes, at dennes Remskive
kommer til at løbe løs paa Axlen, hvorved Fødevalsen
standser. En. Klokke giver sig samtidig til at kime.
Lofter man Vægten Q og træder paa t, vil alt atter
være i Orden.
Den fine Indstilling af Valserne sker ved Skruen
g. I Fødetragten er der anbragt et Røreapparat, dan-
net som en Kam, der automatisk, veel Træk fra Føde-
valsen , føres frem og tilbage. Herved forhindres en
Pakning af Malegodset i Tragten, og den jævne For-
deling fremmes. Skruen x hindrer den løse Valse i
at slaa for langt ind, og Udløsningsapparatet skal
overflødiggjøre anden Sikring mod Følgerne af Slør i
Lejerne, hvilket en paapasselig Efterspænden af Pan-
derne inden for en vis Grænse ogsaa vil kunne fjærne.
Møllebygger N. Nielsen & Kod s to Riffelvalsestole.
Typer for større og for mindre Møller, gjorde et til-
talende Indtryk saa vel hvad Konstruktion som Ud-
førelse angaar. Fig. 12 giver et Billede af den mindre
Stol. Særegent for Konstruktionen af denne Stol er
det, at begge Valser ere flyttelige. Fig. 13 viser
Detaljerne ved Lejets Anordning, i et lodret Snit vin-
kelret paa Valseaxlen. Lejet er delt i to Halvdele,
indrettede til Efterspæuding, og Mellemrummet ud-
fyld-es af sammentrykkelig Filt. Efterspændingen sker
nu automatisk, saa længe Filten kan sammentrykkes,
ved Fjederen F, Boltene B og Metrikerne M og M±
hvilket tilstrækkelig tydelig fremgaar af Figuren. M2
med dens Skrue £ tjener til at give Fjedren den for-
nødne Spænding. Skruen S15 der tillige er Bøsning-
for S, benyttes til Valsernes Indstilling. Dens to Sæt
Gænger ere skaarne modsat og med 3 Gænger i den
ydre mod 4 paa samme Længde i den indre, hvorved
Valsen kan indstilles meget fint. Fjedren tillader den
fornødne Spillen af Valsen.
En særlig smuk Løsning af den Opgave at umulig-
gjøre Valsernes Sammenskæren og en i det hele
enkel og paalidelig Konstruktion finder man i de af
Møllebygger H. Christensen, Kjøbenhavn, udstillede
Valsestole. I Fig. 14 ses en Del af en Stol med fire
Valser, af hvilke de to midterste have faste Lejer,
Lr, de to yderste forskydelige, L2. Vi betragte det
forreste Par sammenhørende Valser. Det egentlige
Leje for hver af de to Valseaxler er udboret i ét
Stykke, og i L± saa vel som i L2 vil der som i alle
Lejer ved Slid fremkomme Slør. For at ophæve dettes
Virkning er der da mellem de to Axler anbragt to
halve Kontralejer, K\ og K2 , der kunne spændes fra
hinanden ved Skruen B, idet denne er drejelig i Kx,
medens K2 er Møtrik for den. Fast paa B sidder
Skruehjulet //, der trækkes af Skruen S (Fig. 15, der
viser Stativets ene Ende, set fra oven; den ene Halv-
del af Dækslet er borttaget, hvorved Lejerne blottes).
Den løse Valses Indstilling foregaar nu ved Hjælp al
S, H og B, og idet Fjedren F, spændt ved Skruen
St, afgiver det fornødne Modtryk, vil det indses,
at Axlen for hver Valse til enhver Tid maa ligge
an mod det hele Leje udad og Kontralejet indad.