Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 245 Lejerne ere ved Fjeder og tilsvarende Not i Underlaget styrede mod Side- bevægelser. Axelen for Skruen $ gaar igjennem til Stativets anden Ende, hvor Lejernes Anordning er aldeles den samme, og ved til- svarende Skrue uden Endeforbindelsc opnaar man da, at Valsen forflyttes parallelt med sig selv, hvilket er af stor Betydning for ensartet For- maling paa Valsens hele Længde, forudsat at den en Gang er rigtig indstillet. Sigtemaskinerne. Disse an- vendes til paa Formalingens for- skjellige Stadier at skille Kjærne, Dunst og Mel fra de mer eller mindre reno Klid, samt til Fra- sigining af Melet. I det nyere Mølleri anvendes næsten altid Centrifugalsigter, der i Hovedtrækkene bestaa af Sigtekassen, hvori en cy- lindrisk Tromle roterer langsomt. Dens Overflade dannes af Væv med aabne Masker, hvis Lysning efter Anvendelsen varierer fra c. iy2 Millimeter til 1/10 Millimeter. Inden i Trom- len, der har hule Tappe, er anbragt et Vingeværk, der ved en hurtig Om- drejning (c. 200 Omdrej- ninger pr. Minut) slynger Godset ud mod Cylinderens hele Overflade, og ved de af Vingerne frembragte Luftbølger foregaar Sigt- ningen. Der benyttes Forsigter, Melsigter og Sortersigter. Forsigtens Tromle er betrukken med Metaltraads- væv. Den skiller Kjærne, Mel og Dunst fra Kliddene. Melsigtens Tromle er betrukken med det fineste anvendte Silkevæv. Den skiller Mel fra Kjærne og Dunst. Sortersigtens Tromle er betrukken med grovere Silkevæv. Den skiller Dunsten fra Kjærnen og sorterer den sidste efter Størrelse. Fra Møllebygger Christensen, Kjøbenhavn, fandtes tre Centrifugalsigter. Indløbet til Tromlen er gjennem Lejet for Tromlens Tap. Sigtet opsamles i Bunden af Sigten og føres ud ved en Snegl, medens Ende- godset (det af Vævet tilbageholdte) forlader Tromlen gjennem øn Tap som den ved Indløbet, kun med Aab- ningen nedad. Tromlen, der, som sædvanlig, har fire Længderibber, mellem hvilke Silkerammerne spændes fast, har indvendig paa Ribberne Opløftere, der tage Sigtegods med op fr» Troxniens Bund og noget over Fig. 14. Riffelvalsestol med 2 Par Valser fra H. Christensen, Kbhvn. Fig. 15. Centrum igjen afgive det til Vingeværket. Maskinens Arbejdsevne forøges derved, og den sigter renere. Op- løfterne ere her dannede af hule Skinner af Plade- jærn, drejelige om Charmerer, saa at de i en vis Højde tippe om og afgive Godset. De tætte Skinner giv© dog Anledning til Dannelsen af Lufthvirvler, hvorved den nærmest liggende Del af Floret ikke tages i Arbejde. Paa Møllebygger P. N. Christoffersens (Kjøbenhavn) Sigte ere Lejerne for Vifteaxlen og Tromleaxlen i ét, og Ind- og Udløb som foran gjennem Tromlens hule Tap. Opløfterne ere dannede af Jærntraadsvæv med meget vide Masker (6—befæstede til Ribben og bøjet om under en Vinkel paa c. 45° med denne. Paa Grund af Centrifugalkraften og Maskernes fra lodret til vandret aftagende Stilling føres Godset højt op over Axlen, og ved do tømte Opløftere ville de vide Masker ikke give Anledning til Dannelsen af