Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

246 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Lufthvirvler, ligesom Sigtningen derigennem foregaar uhindret. Nævnes bør ogsaa, at Materialet i samtlige Jærndele er anbragt mere rationelt end ved den al- mindelig anvendte Konstruktion. Møllebygger Dencker, Upsala, har dannet Opløf- terne ved Forsætning af Tromlens Rammer, hvorved der dannes Fremspring paa c. 20mm> af den ene Ram- mes Forkant for den næstes Bagkant. Fremkomsten af Lufthvirvler er herved formindsket en Del. Skraa- faldene til Bunden ere dobbeltvæggede for at forhindre den saa kaldte Svedning (Nedslag af Vanddamp) ved Afkøling ude fra. Særegent for den af Fabrikant F. Jensen udstil- lede Sigte, Fig. 16, er, at Bevægelsen fra Snegleaxlen i Bunden overføres til den langsomt gaaende Tromle ved Galls Kjæde og Kjædehjul, medens samtlige andre nævnte Sigter have udelukkende Remtræk. N. Nielsen Ko. frem viste de tre forskj ellige Typer paa Sigter: Forsigte, Melsigte og Sortersigte. I Hovedtrækkene ere disse, som berørt, ens konstruerede, kun er Sortersigtens Bund delt i flere Rum til de udskilte Sorter. Indløbet til Sigten er i Dækket for oven. Herfra gaar Melet gjennem et lodret Faldrør, der udmunder i en ret, cirkulær Kegleflade med vand- ret Axe og Hulheden visende indad. Den ligger fast med sin Axe i Forlængelse af Tromlens og danner et Lukke for denne, idet Tromlens yderste Ring griber om Keglefladens inderste Kant. Den fornødne Tæt- ning er tilvejebragt ved en Ring af Filt mellem de to Kanter. Mod Udløbsrenden er Tromlen aaben, og et Skillerum under den holder det frasigtede skilt fra Endegodset. Opløfterne i denne Sigte ere dannede af Baandjærnskinner, der paa Knægte ere anbragte i en Afstand af 40mm- ved Indløbet, aftagende til c. 25mm- Fig. 16. Centrifugal sigte fra Kblivns. Møllestensfabrik. ved Udløbet, fra Tromlens Væg. Grunden hertil er, at Godset hen imod Udløbet bliver mindre kohærent og derfor er tilbøjeligt til at falde igjen- nem. Ved denne Ordning naas, at Floret, med tømte Opløftere, tages saa fuldstændig i Brug, som de ogsaa her uundgaaelige Lufthvirvler tillade. Endnu maa nævnes, at Viftehjulet har afvexlende flade og hule Vinger, af hvilke de sidste skulle føre Godset længere om end de første, for derved at fordele Sigtearbejdet mere ligelig paa hele Tromlens Flade. Fig. 17 viser Melsigten, Fig. 18 Sortersigten. Af Møllebyggere uden for Kjøben- havn havde kun R. Rasmussen i Odense udstillet en godt udført Centrifugal- sigte, meget lig den sidst beskrevne. Fig. 17. Centrifugalsigte fra N. Nielsen & Co. Kbhvn.