Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

258 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. sen og Faststillingen af Klapperne, som ere bragte i Anvendelse ved de forskjeilige her i Havnen værende Klapbroer, og hertil skal ogsaa efterfølgende Beskrivelse i det væsentlige indskrænke sig, idet der i øvrigt hen- vises til Tegningerne paa Plan 27 og for Nyhavnsbros, Langebi’os og Børsbroens Vedkommende til de fyldige Afhandlinger vedrørende disse Broer, som tidligere ere fremkomne i Industriforeningens Maanedsskrift for tekniske Meddelelser, Aargang 1875 og 1877, samt i den tekniske Forenings Tidsskrifts Aargang 1881—82 af daværende Havnebygmester C. K. Øllgaard. Ved Knip pels bro, deri 1869 aabnedes for Færds- len, ere Klapperne kontrabalancerede ved c. 116 000 få' tunge, direkte paa Klaphalerne befæstede Kontra- vægte, der under Klappernes Bevægelse stadig føres gjennem Luften i de imellem Bropillerne anbragte Støbejærnskasser. Løftningen og Sænkningen af Klap- perne kan enten foregaa ved Haandkraft (to Mand ved hver Klap) gjennem et 432 Gange kraftforøgende Tandhjulssystem i Løbet af c. 98 Sekunder eller ved Hjælp af Vandkraft i Løbet af 50—60 Sekunder; endelig er det ogsaa muligt at bevæge Klapperne ved Hjælp af komprimeret Luft, men den Tid, der kræves for Tilvejebringelsen af den fornødne Luftspæiiding, i Forbindelse med den betydelig tiltagne Hyppighed af Broklappernes Manipulationer, gjør denne Bevægelses- maade uanvendelig nu. Efter at Broklapperne ere sænkede ned, berøre de ikke hinanden, men fastholdes i deres Stilling derved, at de ved Sammenstødslinjen Indbyrdes forbindes ved Hjælp af faste Fremspring paa den ene Klaps Underside, imod hvilke den anden Klap lægger sig an, og stærke Skydelaase paa Over- siden, der sikres i deres Stilling ved Tilskruning. I den lukkede Stilling hvile Klapperne da dels ned imod Yderkanten af Bropillerne og dels med Klap- halerne op imod den tredje Tværdrager i den faste Bro, saaledes at Færdselslasten oven paa Klapperne ikke overføres til disses Omdrejningsaxler. Ved Langebro, der efter Ombygningen 1875 aabnedes for Færdselen i 1876, ere Klapperne kontra- balancerede veel c. 20 000 S' tunge Kontravægte, der ved lange Forbindelsesstænger ere forbundne ved Klap- halerne og under Bevægelsen stadig befinde sig i Vandet. Løftningen og Sænkningen af Klapperne foregaar her udelukkende ved Haandkraft (en Mand ved hver Klap) gjennem et 45 Gange kraftforøgende Tandhjulssystem — eller under ugunstige Vejrforhold et 90 Gange kraft forøgende Tandhjulssystem — i Løbet af c. 3/4 Minut. Efter at Broklapperne ere sænkede ned, fastholdes de i deres Stilling ved, at der under Klaphalerne indskydes Løftemekanismer. Færd- selslasten paa Broklapperne overføres ikke til Klapper- nes Omdrejningsaxler, men optages dels af Aagene paa Siderne af Sejlløbet og dels af den over Klaphalernes bageste Ender værende Broaags-Hamnjer. Belastnin- gen paa den ene Klap overføres til den anden gjen- nem stærke Horn, anbragte veel Klappernes Sammen- stødslinje. Ved Nyhavnsbroen, der i 1875 aabnedes for Færdselen, er hver Klap kontrabalanceret med to Kontravægte, hver paa c. 9000 'tt. Klapperne, som under Bevægelsen styres af Styretappe, hvilende i fast- siddende Lejer under den faste Brobane, ere lier op- hængte i Bærestænger, hvis nederste Ender ved Char- niers ere forbundne ined Klapperne i Nærheden af disses Tyngdepunkter og hvis øverste Ender ved Char- niers ere forbundne med de over og paa begge Sider af Brobanen værende Vipper, paa hvilke ogsaa Kon- travægtene ere anbragte; Styretappene, Klappernes Omdrejningsaxler, faa saaledes kun en meget ringe Paavirkning. Det er ved denne Konstruktion en Nød- vendighed, at Bærestængernes to Charniers, Styretap- pene og Vippernes Omdrejningstappe ligge nøjagtig i et Parallelogram. Naar Klapperne ere sænkede ned, bringes de til at stemme imod hinanden derved, at Kontravægtene løftes i Vejret ved Hjælp af Skrue- mekanismer. Paa Plan 28 er skitseret Profiler af de forskjellige Kajmure i Kjøbenhavns Havn, af Bolværker i 24 Fod Vand, saaledes som de ere bragte i Anvendelse ved den ny Redhavn, m. m. Uden at fordybe mig i Enkeltheder med Hensyn til Uddybningsmateriellet skal jeg blot berøre, at det har vist sig fordelagtigt at gaa over til større Spande, livor Bundens Beskaffenhed tillader det, og at det har været formaalstjenligt at anvende Støbestaal som Hovedmateriale saa vel i Spande som i Lænker. Kun Kuppelplade og Skjær („Næsen“) paa Spandene er bi- beholdt af Staalplade af Hensyn dels til Vægten dels til en let Fornyelse af disse Partier; det samme gjæl- der om Boltene, der forbinde Lænkerne med Spandene og om Bøsningerne, der udfore Boltehullerne. Som et fortrinligt Materiale til Anvendelse i Skjær, Bolte og Bøsninger skal nævnes Fagersta-Staalet, hvis Styrke i Forbindelse med Sejghed fremgaar af efterfølgende Tavle, der indeholder Resultaterne af Prøver foretagne paa Orlogsværftet med denne Staalsort (Side 259): ad. 3. H. V. og T. F. Hammer i Kjøbenhavn havde udstillet et Skibs-Kurs Signalapparat, der formentlig vil vise sig særdeles nyttigt under Skibes Manøvrering i fanget Vejr. Apparatet er skitseret paa Plan 2G, Fig. 3, og bestaar af en Valse eller Cylinder A, paa hvis Omkreds der er anbragt flere Rækker frem- springende Knaster, som under Valsens omdrejende Bevægelse berøre den ene Ende af en Vægtstang V og derved tvinge denne bort fra Valsens Overflade. Vægt- stangens modsatte Ende staar i Forbindelse med Ven- tilen paa en Dampfløjte D eller Taagesirene, som der- ved aabnes og lukkes med regelmæssige Mellemtider, afhængig af Knasternes Længder og indbyrdes Af- stande, hvorved der tilvejebringes Lydsignaler, der med Lethed ville kunne ordnes efter et bestemt Sy- stem, idet Vægtstangen er forskydelig paa sin med Valsen parallele Axel og følgelig kan bringes i Berø- ring med en hvilken som helst Række af Knaster. — Paa det udstillede Apparat betegnede en enkelt kort Knast og deraf følgende kort Fløjtesignal „Nord“ , to tæt siddende korte Knaster (o: to hurtig paa hinanden følgende korte Signaler) „Syd", en lang Knast (»: et langt Fløjtesignal) ?70st" og endelig to tæt siddende