Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Særlig denne sidste Bestræbelse viser sig paatræn- gende nødvendig; thi foruden det, at næsten alt Ny- anlæg af Skov udføres med Naaletræ, er der i vore Skove end videre foregaaet den Forandring, at Gran paa store Arealer allerede har afløst og fremdeles vil afløse Bøg. Herved er vort Skovbrug ble ven tvunget ind i Kon- kurrence med Indførslen, da denne for største Delen sker fra Skandinaviens Naaleskove, og Konkurrencen medfører Nødvendigheden af at give Veddet samme Tildannelse, som det indførte har. En væsentlig Hindring møder Skovbruget imidler- tid i den almindelig udbredte Anskuelse, at dansk Naaletræ er ringere end det indførte; denne Paa- stand fremsættes uden mindste Bevis i almindelig brugte Lærebøger, og i Kontrakter bliver det ofte be- tinget, at Bygningstræ ikke maa være dansk. Hel- digvis er denne Anskuelse ikke bedre begrundet, end at den kan ændres. Det væsentligste Grundlag for den er, at man ofte sammenligner dansk Gran med ind- ført Fyr, samt at man har brugt dansk Gran uden Hensyn til Fældningstiden og uden at forlange lagrede Varer, medens det indførte som oftest har været skaa- ret et Par Aar, tit udvasket ved Flaadning og som Regel aflagret en rum Tid efter Tildannelsen. Det skal indrømmes, at Bygning med dansk Gran undertiden har medført sørgelige Resultater; men der er ogsaa opnaaet mange gode Resultater, som imidlertid ingen har talt om. Et er sikkert, nemlig at der ikke kan anføres en eneste virkelig Undersøgelse, som tyder paa, at det danske Granved i og for sig skulde være ringere end det indførte. Ogsaa paa Løvtræets Omraade møder vort Skov- brug en Hindring. Den Maade, hvorpaa vi udhugge vore Bevoxninger, medfører, at Løvtræerne voxe hurtigere her end i de Skove, hvorfra vor Indførsel især finder Sted. Med den hurtigere Væxt følger imidlertid tun- gere og fastere d. v. s. til de fleste Anvendelser bedre Ved; men Haandværkerne foretrække ofte det lette og bløde udenlandske Ved, fordi dette er nem- mere at bearbejde end vort, og Kjøberne af de færdige Trævarer spørge som Regel ikke om, hvad der er bedst. Kun paa ét Omraade synes vore Skovprodukter nogenlunde anerkjendte, idet dansk Garvebark finder ret villig Afsætning, om end ogsaa her de indførte Varer have nydt en ubegrundet, særlig Anseelse*). Skovbrugets Udstilling var væsentlig præget af de Bestræbelser, som oven for ere omtalte; hvorimod den kun i ringe Grad gav en samlet Fremstilling af Skov- dyrkningens forskjellige Sider. Dette kan allerede skjønnes af Katalogen. Gjenstandene vare nemlig ind- ordnede i 3 Grupper: A. Fremstillinger og Gjenstande tjenlige til at be- lyse og anskueliggjøre Skovbruget og dets Ud- vikling. B. Skovprodukter .... saa vel utildamiede som til- dannede til Raamateriale for Haandværk og Industri. *) Se P. E. Müller: Sammenlignende Undersøgelser over dansk og udenlandsk Garvebark i Tidsskrift for Skov- brug VIII Bd. 1886. 277 C. Redskaber og Maskiner benyttede ved Skovbruget og ved Tildannelsen af dets Produkter. Men medens A. havde 34 danske Udstillere med 52 Nr. havde B. 65 — — — 72 — og C. 15 — — — 15 — Gruppe B var altsaa langt overvejende, og Hoved- massen af den samt adskillige Dele af Gruppe A havde netop til Formaal, at give Oplysning om vore Vedprodukters Mængde og Egenskaber. I Gruppe A fandtes saaledes en Udstilling af en Række Undersøgelser til Oplysning om dansk Rød- granveds tekniske Egenskaber. De her fremførte Undersøgelser havde omfattet 17 vilkaarlig udvalgte Rødgranstammer fra 6 Skovdistrikter, der vare nogen- lunde jævnt fordelte over hele Landet. Arbejdet kan vel langt fra betegnes som afsluttende, men det har dog allerede nu givet to væsentlige Resultater, nemlig at man kan bedømme Granveddets Egenskaber gjen- nem Tryk- og til Dels Træk-Prøver paa smaa Stykker, og at dansk Rødgranved sandsynlig ikke er af ringere Godhed end andre Landes. Omstændighederne tillode kun en Sammenligning med tyske Forhold, idet der kun i München var udført lignende Undersøgelser; men det fremgik aldeles utvivlsomt, at der ikke var nogen gjennemgaaende Forskjel mellem de to Lande; thi de fundne Resultater svingede saa stærkt inden for samme Land, at den ringe Forskjel, der viste sig mel- lem de danske og de tyske Middeltal, bliver betyd- ningsløs. Hverken her i Landet eller i Tyskland er man naaet til en Afgjørelse af, hvilke Forhold det er, der væsentligst betinge Veddets Egenskaber; men da man antagelig er paa den rette Vej, maa det være i lige Grad vigtigt for Vedforbrugerne og Vedprodu- centerne, at de paabegyndte Undersøgelser fortsættes, saa meget mere som de kunne udføres uden store Om- kostninger. En hel Række „Tilvæxt-Oversigter“ gav Oplys- ning om, hvilken Højde, Tykkelse og Vedmasse Træerne almindelig opnaa i vore Skove. Det frem- gik heraf, at vore Naaleskove kunne levere alle de Dimensjoner, som nu almindelig bruges i Husbygning o. 1., hvorimod de næppe i en overskuelig Fremtid ville komme til at præstere de særlig store Sorti- menter, der undertiden bruges i Skibs- og Havnebyg- ning o. 1.; dertil er Jorden her i Landet for dyr; vi have ikke Raad til at vente, til Træerne have naaet disse Dimensjoner. For Løvtræernes Vedkommende (Eg og Bøg) viste Tilvæxtoversigterne den før nævnte hurtige Væxt i Sammenligning med f. Ex. Tyskland og Sverrig, der er begrundet i den stærke Udhugning, vi anvende i Løvtræbevoxninger. Enhver, der kjen- der f. Ex. Egeveddets Bygning, vil vide, at med de brede Aarringe, der netop ere et Udtryk for hurtig Væxt, følger forholdsvis faa Porer og forholdsvis me- get af det faste Sommerved; det vil altsaa sige, at den hurtige Væxt giver tæt og fast Egeved. At Skovbrugerne ogsaa bestræbe sig for at frem- bringe knastfrit Ved og jævnt runde Stammer, viste to Samlinger af Prøver paa Grenekapning. Endnu an- vendes denne Forholdsregel vel næsten alene paa Løvtræ;