Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 276 nævnte er formindsket med c. 0a Grad af Hensyn til Luftens Opvarmning ved at sættes i Bevægelse af Blæsehjulet. I de 2 Rubrikker anføres Resultatet af de anstillede Fugtighedsmaalinger i Lokalet; den ind- blæste Luft havde en Modsætningsgrad af c. 95 % i Kanalen F. De samtidige Dampmængder i Luften ude er anført i sidste Rubrik. m. m.“ er imidlertid fremstillet de fundne Resultater i grafisk Form, nemlig: 1) Maskinomdrejningernes Antal pi’. Minut. 2) Køleeffekten for den cirkulerende Luft. 8) Dampforbruget pr. Time. 9) Middeltemperaturen af Svalevandet i Animo- niakkondensatoren. Dato ....... Forsøg Nr. . . . . . 4) Middeltemp. af Svale- vandet i Ammoniak- kondensatoren. 1 Maalestokenhed = 1 C. o. 2) Køleeffekt af den cir- kulerende Luft. 1 Maalestokenhed = 1000 V.E. 1) Antal Omdr. af Mask, pr. Minut. 1 Maalestokenhed 2 10 Omdr. pr. Min. 8) Dampforbrug Pund pr. Minut. 1 Maalestokenhed 2 1 Pd. Damp pr. Min. Fig. H. Grafisk Fremstilling af Køleeffekt, Dampforbrug m. ni. i alle I< oisøgene. Det viste sig nødvendigt at holde Dørene lukkede under Forsøgene, idet Lufthastigheden forøgedes, naar en Dør var aaben (i et Tilfælde f. Ex. fra 7.8 8.3 Fod i Sekundet). Under disse Omstændigheder kunde der selvfølge- lig ikke være Tale om nogen betydelig Nyttevirkning af Maskinen, og det har formentlig kun liden Interesse at fremsætte en Sammenligning mellem Kølearbejdet og Dampforbruget, tilmed da det ikke lykkedes at faa udført Maalinger af de forskjellige Maskindeles Kraft- forbrug (deriblandt Blæsehjulet), af Ammoniaksvale- vandets Opvarmning fra den paa samme Stativ væ- rende Dampmaskine o. desl. I Fig. 11 „Oversigt over den cirkulerende Lufts Køleeffekt, Damp forbruget Heri fremstiller Køleeffekten. 2 (af* den cirkule* rende Luft) den Afkøling i V. E., som under de sted- findende Omstændigheder virkelig er bleven anvendt til Afkøling af Lokalet (og Kanalerne). Skjønt det maa beklages, at Omstændighederne ikke tillod at faa de forskjellige Aarsager til denne Uoverensstemmelse nærmere oplyst, maa man dog paa den anden Side betvivle, at der i et saa midler- tidigt Anlæg kunde erholdes tilstrækkelig exakte Luft- maalinger til at bedømme Maskinens Nyttevirkning, og de fundne Resultater have formentlig kun den deres praktiske Betydning, at de vise, hvad der kan ventes opnaaet i et Anlæg af oven nævnte Beskaffenhed. XV. Nogle spredte Bemærkninger om Skovbrugsudstillingen. Af Forstdocent C. V. Prytz. Danmark hører til de skovfattigste Lande i Eu- ropa og dermed til dem, i hvilke Indførslen af Ved er stor i Forhold til Landets egen Frembringelse. Dette Forhold faar forøget økonomisk Vægt der- ved, at den overvejende Mængde dansk Ved bruges til Brænde, medens det allermeste indførte Ved er Gavntræ*). Skovbrugerne tilstræbe imidlertid at frem- *) Om vore Skoves Tilstand og Vedproduktionens For- hold til Landets Forbrug af Ved, se P. E. Müllers for- kalde en Ændring i disse Forhold. Skovdyrkningen er, ligesom andre Jordbrug, i dette Aarhundiede ble- ven mere intensiv, Skovarealet er bleven udvidet kjendelig ved Nyanlæg, og de fra Skovene udbudte Varer søges mere og mere bragte i en saadan Form, at de let kunne finde den fordelagtigste af de Anven- delser, hvortil Veddets Egenskaber gjøre det tjenligt. trinlige Afhandling: Omrids af en dansk Skovbrugs- statistik, Særtryk af Tidsskrift for Skovbrug, V Bind, 1881.