Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 171 Det indeholder i et fælles Stel to Urværker, bestaaende af et Fjederhus F og E\ med Optræk- ning o og samt et symmetrisk System af Tand- hjul. Midt i hvert af de to Tandhjulssystemer findes et Tandhjul S og S±, hvorpaa et Kronhjul K og Kr er fast anbragt, og medens alle øvrige Tandhjul ere i fast Forbindelse med deres respektive Axer og dreje sig med disse, gaa S' og paa Rør uden om den fælles Axe A, der bærer det koniske Hjul H og en fast Arm a. Paa denne Arm sidder det løse Tand- hjul E, forenende og gribende med sine Tænder ind i de to Kronhjul K og KA. F og F\ have modsatte Optrækninger, og samtlige symmetriske Hjul ville derfor to og to have modsatte Omdrejningsretninger, altsaa ogsaa K og Ky. Sete forfra, vil K gaa rundt „mod Solen" og K} „med Solen“. Det ene Værk ender med et Echappement, medens det andet ender med et Vindfang v. Ecliappement- værket, som stadig holdes i Gang, vil sætte S' og K i omdrejende Bevægelse mod Solen, og K vil atter sætte E i Omdrejning omkring sin Axe a; men da E griber med sine Tænder iud i det stillestaaende Kronhjul Kx, bliver det nødsaget til at bevæge sig frem, hen ad dette i samme Retning, som K drejer rundt, og det vil føre med sig i samme Retning Ar- men a og følgelig hele Axen A med det koniske Tand- hjul H. Sættes nu tillige Vindfangværket i Gang, vil 8^ og KA komme i omdrejende Bevægelse, men med Solen. Dersom de to Værker gik samtidig og med samme Hastighed, vilde E kun komme til at dreje sig omkring sin egen Axe a, medens denne til- ligemed A og H vilde forholde sig rolig; for at op- naa, at II ogsaa kan gaa rundt med Solen med samme Hastighed som tidligere mod Solen, er imidlertid Vindfangværket saaledes reguleret, at gaar rundt med dobbelt saa stor Hastighed som K. Med andre Ord: standses Vindfanget v, vil El bevæge sig rundt den ene Vej; frigjøres det atter, vil H bevæge sig rundt den anden Vej. Barografens lange Vægtstangsarm, hvis Afvigelser fra den absolut horisontale Stilling er begrænset imel- lem to Skruer (s og s paa Fig. 1), der med et Spille- rum omkring Vægtstangsarmen af i alt x/2 Millimeter ere anbragte paa Instrumentets Stel, ender i en tynd Udløber, som gaar ind i den øverste Del af de beskrevne Urværker, hvor den har til Formaal, alt eftersom Vægtstangsarmen hviler mod den nederste eller øverste af de nævnte Skruer, at standse eller frigjøre Vind- fanget v. Naar til denne Forklaring føjes, at det koniske Hjul 11 griber ind i et tilsvarende konisk Hjul H1 (se Fig. 1) paa Enden af den omtalte lange Skrue, vil selve Mekanismens Virkemaade nu vist nok bedst kunne forstaas paa følgende Maade. Man tænke sig en konstant Vægt ophængt paa Barometerrørets Plads, og selve Instrumentet i en saadan Situation, at den lange Vægtstangsarms Ud- løber ved Hjælp af en fin Hage har fat for oven i Vindfanget og derved holder dette Værk standset. Echappementværket, som nu gaar alene, vil følgelig bevæge 11 rundt mod Solen. Derved sættes den lange Skrue ogsaa i omdrejende Bevægelse, og denne Bevægelse vil bevirke, at Vognen V (Fig. 1) tilligemed Løbe- vægten L vil bevæge sig hen imod Vægtstangs armens Omdrejningspunkt. Saasnart imidlertid Løbevægten er kommen lidt frem i denne Retning, vil det statiske Moment paa denne Side af Omdrejningspunktet være bleven formindsket saa meget, at Vægtstangsarmens Ende gjør en svag Bevægelse opad, men herved slipper Ud‘ løberens Krog Vindfanget, og det hertil hørende Værk vil altsaa begynde at gaa; men som vi ovenfor have sét, sættes H i modsat Bevægelse, naar begge Værker gaa, og Løbevægten vil altsaa føres tilbage igjen, for kort efter paany atter at føres frem. Der vil altsaa paa det forbisynkende Papir af den med Vognen for- bundne Pen p tegnes en vertikal, meget fin Zig- zag-Linje. Er det derimod et Dobbeltbarometer, som er op- hængt i Stedet for en konstant Vægt, vil den verti- kale Linje blive til en Kurve, idet Løbevægten ved Hjælp af det dobbelte Urværk selv opsøger det Punkt paa Vægtstangsarmen, hvor den maa hvile for at frem- bringe Ligevægt. Løbevægtens Bevægelser hen ad Vægtstangsarmen ere selvfølgelig proportionale med Lufttrykkets For- andringer, og man er i Stand til at skaffe den ved Hjælp heraf optagne Kurve en hvilken som helst For- størrelse ved at variere Løbevægtens Vægt. Paa Ud- stillingsapparatet er Forstørrelsen fem Gange. Den af Barografen optegnede Kurve angiver den normale Barometerstand og skal ikke engang redu- ceres for Varmens Indflydelse*). Barografen tegner sin Kurve paa endeløst Papir, som bevæges frem under Pennen af et 8-Dages Ur med en Hastighed af 2 Centimeter i Timen, og som linieres samtidig med, at Kurven tegnes. 2. Paulsen, Prytz og Rungs pneumatiske selvregistrerende Vandstandsmaaler. (Meddelt af Adam Paulsen.) Princippet, der ligger til Grund for dette Appa- rats Virkemaade, er anskueliggjort ved hosstaaende Tegning (Fig. 4). I Vandet er der fastgjort et vandret liggende 1 — 2mm- vidt Rør, der ved en Luftledning staar i Forbindelse med et aabent med Kviksølv fyldt Manometer M. Saa længe Vandet kun befinder sig i det vandrette Rør, er det klart, at Trykket af en Vandsøjle, regnet fra Overfladen til Mundingen af det vandrette Rør, vil være lige stort med Luftens Tryk i Luftledningen, hvilket kan maales ved Hjælp af Mano- metret. Er altsaa det vandrette Rør, der bekvemmest har Form af en Spiral, tilbørlig langt, vil man kunne maale endogsaa temmelig store Variationer i Vand- standen, idet, som det let indses, Variationerne i Trykket ere proportionale med Variationerne i Højde. For imidlertid at undgaa, at en usædvanlig lav *) Med Hensyn til det mathematiske Bevis herfor hen- vises til Vidensk., ^elsk, Skrifter, 6te Række, III, 8.