Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavh 1888.
173
De to sidste Ligninger give:
1 V ~ (old ^Hd1. o
X^~ 2 * ' od
1 V -—(old — Hd‘ o
2 od
Indsættes disse Værdier for x og y i den første
Ligning, har man:
1 1
~ (a + S) (F+ B) 4- —- (« - &) H.o d' = vz 4- Pp.
li 2
Forandres Vandstanden med dH, maa Løbevægten
flyttes dz, for at Ligevægten kan gj en op rettes. Af den
sidste Ligning faas ved Differentiation:
1
(a — b) od‘. dH = v . dz.
Forandringerne i Vandstanden ere altsaa propor-
tionale med Løbevægtens Forskydning.
Som det ses, angiver dz Forskydningen af Skrive-
stiften, der følger med Vognen og Løbevægten (s. Be-
skrivelsen af Rungs Barograf); af den sidste Ligning
kan da Forholdet mellem Forandringerne i Vandstanden
og Pennens Flytning bestemmes, idet man har:
dH 2v
dz (a — S) o d'
Betegner man Længderne a, b o. s. v. ved 0° med
a0, 50 o. s. V., end videre Udvidelseskoefficienten af
Vægtstangen med m og af Manometret med s, har man
for £° følgende Ligning:
1
- (»0 + &0) (i + (v + i?) +
(-J
1
(a0 — &0) oQdi H (1 4- mt-\~ 2st) = vz -|- Pp0 (1 ~\~mt'),
hvoraf faas ved Differentiation :
d z
dt
o(ao + &o)(F+-^)^ + ^(«o~&o)°o d‘H(m-\- 2s) —Ppom
V
Bestemmer man Nulpunktet af Apparatet saaledes,
at z === 0, giver H = 0, har man
(»o 4~ M (T+ Æ) = PpQ,
hvilket giver
dz ~(a0 — &0)ö0<5'/Z(m4-2s)
dt v
eller, da ø = — (a0 —&0) d‘ o0
2 - dz
dz , . dz
dt ’dH
For m = 0.000018 (Messing) og s = 0.000011
(Staal), H — 2000mm’ og -7-^-=== 0.1, haves
d H
~ omm-.oo8 a;
d t
En Temperaturforandring af 200 vil altsaa kun
give en Forflytning af Skrivestiften paa 0mm,.16.
I den ovenstaaende Udvikling er der dog ikke
taget Hensyn til, at Trykket af Vandet ikke alene
afhænger af Højden, men ogsaa af Vægtfylden. Ind-
flydelsen af Forandringerne i Vandets Vægtfylde er
dog altid meget lille,, og vil ligesom Temperaturens
Virkning paa Registerapparatet, for saa vidt som
disse Fejl kunne paavises, vise sig som en Forandring
i den Vandhøjde, der svarer til Vandstandskurvens
Nullinje, hvorved man er i Stand til at finde Kor-
rektionen for disse Fejl. I dette Øjemed har man
paa Vandstandskurven mærket de Punkter, der svare
til en samtidig aflæst Vandstand paa en umiddelbart
ved den registrerende Vandstandsmaaler fastgjort Maale-
stok. Da Maalestokkens Nulpunkt regnes fra den-
nes øverste Punkt, vil den aflæste Vandstand plus
den Vandstand, der svarer til Kurvens Ordinat, give
Afstanden fra Maalestokkens Nulpunkt til den Vand-
stand, der svarer til Registerapparatets Nullinje. Da
imidlertid en .enkelt Aflæsning paa Grund af Bølge-
gang er behæftet med temmelig stor Usikkerhed, har
man ordnet de forskjellige Aflæsninger i Grupper, hvis
enkelte Led kun afvige lidt fra hinanden, og man har
paa denne Maade forskaffet sig Middelværdier for mange
forskjellige Vandstande. Paa lignende Maade har man
beregnet de tilsvarende Middelværdier af Vandstands-
kurvens Ordinater. Neden staaende Tabel giver efter
denne Maade den Vandstand, der svarer til Nul-
linjens Vandstand paa Mareografen i Aarhus for Tids-
rummet August-December 1882, cm. A
cm. A cm. A
295.8 0 295.8 0 295.4 -0.4
296.t + O's 296.! + 0-3 296.0 + 0.2
295.5 -0.3 295.7 -o.t 295.6 -0.2
296.! + 0.3 295.7 -o.i 295.9 + 0-1
296.0 + 0-2 295.4 -0.4 295.4 -0.4
295.8 0 296.t 4~ 0.3 296.3 + °-5
295.8 0 X 296.! + 0-3 295.9 + °-i
295.6 -0.2
De under /\ staaende Tal give Afvigelserne fra
Middelværdien i Centimeter. Som det ses, ere Af-
vigelserne for smaa og for jævnt fordelte paa begge
Sider af Middelværdien til, at en Forflytning af Vand-
standskurvens Nullinje kan paavises.
3. Prytz’ og Rungs selvregistrerende Saltmaaler.
(Meddelt af K. Prytz).
Den selvregistrerende Saltmaaler eller rettere Vægt-
fyldemaaler for Havvandet er grundet paa følgende.
To flade, vandret stillede, cylindriske Beholdere At og
A2 af Staal (Fig. 6), der ere stillede i noget forskjellig
Højde, ere indbyrdes forbundne ved et Staalrør abc,
der udmunder i Beholdernes Bunde. I Beholderne er
der anbragt saa meget Kviksølv, at det kan fylde den
ene Beholder og Forbindelsesrøret. Begge Beholdere
ere lufttæt lukkede ved paaskruede Laag; gjennem
disse udmunde to Rør p q r og s t u, der føres til
forskjellig Dybde ned i det Vand, hvis Vægtfylde skal
maales. Gjennem hvert af disse Rør, der udmunde
frit i Vandet, sendes der en langsom Luftstrøm ved
*