Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 175 timeter benyttes som Længdeenhed. Momentforandringen m, der hidrører fra en Forandring lig k i Vandets Vægt- fylde, er derfor m = ■ d£ qs l = d2 l H .k. 8 8 Er f. Ex. H — 80 Centim., d === 6 Cm., Z - 16. Cm., vil en Stigning af Vægtfylden fra 1 til l.ool medføre en Momentforandring, der omtrent er 18 Gramcentim. Som det ses af ovenstaaende Formel er m uafhængig af Kviksølvets Vægtfylde og derfor ogsaa af dets Eumfangsforandringer ved Temperaturforan- dringer i Luften. De faste Metaldeles Udvidelse vil bevirke, at l er noget større i varm end i kold Luft; men disse Variationer ere saa smaa, at de aldeles ikke ville kunne iagttages. At Beholderne Ax og A2 for- andre Rum vil være uden Indflydelse paa Momentet. I det herefter konstruerede Apparat (Fig. 7) ere Beholderne A± og A2 forbundne med Luftledningerne ganske paa samme Maade som Manometret i den oven for beskrevne Vandstandsmaaler, og Registreringen al Momentforandringen foregaar paa samme Maade som i den. Med en Løbevægt lig 60 Gr. og de oven for angivne Maal vil en Vægtfyldeforandring O.oot foranledige en Flytning af Løbevægten, der bliver omtrent 3 mm. En saadan Vægtfyldeforandring svarer til en Forøgelse af omtrent 0.u Procent i Saltholdigheden. 4 . Rungs Pluviograf med Sinus vægt findes beskreven i dette Tidskrifts 8de Aargang, S. 105. 5. Rungs Anemograf med Sinusvægt. (Meddelt af G. Rung). Til denne er det af Direktør Hagemann indførte Princip anvendt. Dette Princip bestaar som bekjendt deri, at en Luftstrøm ved at stryge hen over et lod- ret staaende aabent Rørs Spids frembringer en Luft- fortynding i Røret, hvilken Luftfortynding ved Hjælp af en Rørledning kan forplantes til Maaleapparatet eller Registrerapparaten Da den samme Vindhastighed løfter den samme Vædskesøjle, hvad enten Diameteren heraf er stor eller lille, har man store Vægtforandringer til sin Raadighed, og disse kunne derfor paa forskjel- lige Maader optegnes automatisk*). Ved Udstillingsapparatet er „Sinusvægtens“ Prin- cip (se dette Tidskrifts 8de Aargang, S. 105) anvendt, idet man derved opnaar — i Modsætning til alminde- lige Vinkelvægte — at faa lige store Udslag for lige store Vægtforandringer. Under Bordpladen P (se Fig. 8) er fastskruet en med Vand eller anden Vædske halvt fyldt Beholder B. En Klokke K er ophængt i Sinusvægtens Bue (ved en Snor, der gaar gjennem et Hul i Bordpladen) saaledes, at den dypper ned i Vandet i Beholderen B. Et Rør *) En meget simpel Konstruktion er saaledes vist i Viden- skabernes Selsk. Skr. 6. Række III. 3. Fig. 8. Rungs Anemograf med Sinusvægt. R forbinder Luften inden i Klokken med Vindmaalerens Spids, som selvfølgelig anbringes saa frit staaende som muligt. Fortyndes nu ved Vindens Virkning Luften i K, vil ikke alene Vandet stige højere her end i B, men tillige vil K, idet Trykket indvendig bliver mindre end udvendig, tynge stærkere paa Vægten, og derfor bevæge sig nedad saa længe, indtil Sinusvægtens Kon- travægt har fjærnet sig saa langt fra den lodrette Linje under Hvilepunktet, at der er bragt Ligevægt til Veje. Afstanden d bliver saaledes et Udtryk for Vindens Hastighed. Skal nu Sinusvægten gjøres selv- registrerende, gaas frem paa samme Maade som ved Pluviografen: Stangen s trækker en lille paa Bord- pladen kjørende Vogn med sig, og denne er forsynet med en Pen, der gjennem en Aabning i Bordpladen kan tegne paa en under Bordpladen horisontalt lig- gende Valse V, der trækkes rundt af et 8 Dages Ur- værk. Der tegnes paa endeløst Papir, der ligesom Barografen linjeres samtidig med, at Kurven tegnes. 6. Rungs Thermograf (Automatisk Apparat for timevise Varmeiagttagelser) findes beskreven i dette Tid skrifts 6te Aargang, S. 156.