Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 177 Vexelstrøm, saa Kullene fortæredes lige hurtig, var Urværket saaledes indrettet, at Overkullet sænkedes lige saa meget, som Underkullet hævedes. Lysbuen holder sig da stadig paa samme Sted, hvad der er nødvendigt, for at Lindseapparatet kan sende Lysstraa- lerne i den rigtige Retning. Ved en Skrue kunde begge Kullene løftes eller sænkes, uden at Afstanden mellem dem forandredes, saa man derved kunde bringe Lysbuen i Lindseapparatets Brændpunkt, Det ene Kabel var ført gjennem den hule Søjle, der bar Bordpladen, hvorpaa Lampen stod, til en Messingfjeder, isoleret fra Bordpladen. Det andet Kabel stod i ledende Forbindelse med Bordpladen. Lampen kunde forskydes paa ■ Skinner paa Bordet, og stilledes den saaledes, at en Plade paa Lampens Un- derside berørte Messingfjedren, var Ledningen sluttet. Ved Varmeudviklingen i Lampen opvarmedes denne saa stærkt, at den efter nogen Tids Forløb maatte ombyttes. Denne Ombytning maa kunne fore- tages hurtig, da Fyret nødvendig slukkes i den Tid. Naar Ombytningen skal foretages, skydes Lampen, der er i Funktion, ind paa en Vogn, der kan forsky- des vinkelret paa Skinnernes Retning til en anden Lampe, der staar paa Vognen, kommer ud for Skin- nerne paa den faste Bordplade, og den anden Lampe skydes ind i Strøminen. Den vagthavende Betjent kunde regulere Lampen fra Vagtkammeret, der laa lige under Lanternekam- meret. De 2 omtalte Stilleskruer kunde nemlig paa- virkes fra Vagtkammeret gjennem Stænger med Uni- versalkoblinger, koniske Tandhjul og Tandkoblinger, og et Prisme kastede et Billede af Kulspidsorne gjen- nem et Hul i Lanternekammerets Gulv paa en Elfen- bensplade i Vagtkammeret, saa man der kunde iagt- tage, naar Lampen trængte til at reguleres. Betjenten behøvede da kun at komme i Lanternen, naar Lampen skulde skiftes. I Buelamperne anvendtes 4 forskjellige Dirnen- sjoner af Kul nemlig 16 mm>, 23 mm-, 28 mm- og 32 mm-, svarende til, at der var henholdsvis x/ä, 1, l1^ eller 2 af de elektrike Maskiner i Forbindelse med Kablerne. Maskinerne gjorde 850 Omdrejninger pr. Minut, og Spændingen var da, naar Ledningen var sluttet gjen- nem en Buelampe, c. 42 Ohm, og Strømstyrken varie- rede mellem 50 og 220 Ampere efter Kuldiameteren og den Del af Maskinerne, der anvendtes. Glødelamperne vare bestemte til at brænde med en Spænding af c. 55 Volt og en Strømstyrke af c. 35 Ampere. Lamperne havde 2 Kultraade, for at den kunde taale den stærke Strøm, saa det egentlig var to Lamper, der vare indskudte sideordnede i Ledningen. Lampen kunde anbringes i Underkaliets Holder paa Buelampen. Ved at anvende Glødelamper og forskjellige Kul- dimensjoner i Buelamperne med dertil svarende Dele af de elektriske Maskiner, kunde man altsaa variere Lysstyrken, efter som Luften var mere eller mindre gjennemsigtig. Hvis det elektriske Lys skulde komme i Uorden, kunde man hurtig anbringe en Olielampe, som altid stod parat i Lanternekammeret, paa den elektriske Lampes Plads, og paa Grund af det store optiske Ap- parat- vilde man dog faa et udsædvanligt kraftigt Fyr. Det optiske Apparat var et Linseapparat 3.84 m- i Diameter. Da Hanstholms Fyrs Karakter skal være 3-dobbelt Blink hver 10de Sekund, bestod Linse- apparatet af 10 Grupper, hver paa 3 Fag, hvor Vink- len mellem 2 Fag i samme Gruppe var mindre end Vinklen mellem de yderste Fag i 2 Nabogrupper, og det hele Apparat roterede rundt i 100 Sekunder. Apparatet roterede ved et Urværk, drevet af Lodder Hvis Apparatet gik for langsomt, sluttede Uret en elektrisk Ledning, og en Klokke ringede da i Vagt- kammeret og gjorde den vagthavende Betjent opmærk- som paa Fejlen. Ved Hanstholm skal oprettes 2 Sirenestationer. Da Fyret, hvor Dampmaskinerne og Luftpumperne skulle opstilles, ligger et Stykke inde i Landet, kommer Sirenestationerne til at ligge henholdsvis 3000 Fod og 1800 Fod fra Fyret nærmere Havet. Luften skal ledes gjennem Støbejærnsrør til Luftbeholdere paa Sirene- stationerne, og Sirenerne skulle kunne sættes i Virk- somhed fra Fyret uden nogen Betjening paa selve Sirenestationen. En af Sirenestationerne og Apparatet til at sætte Sirenerne i Virksomhed var udstillet. Til en Sirenestation hører, foruden Sirene med Trompet, 2 Luftbeholdere, en større og en mindre, forbundne ved et Rør med Reduktionsventil og Ud- ladningsventil. Aabnes Udladningsventilen, strømmer Luften fra den store til den lille Beholder, indtil et konstant Tryk, bestemt ved Reduktionsventilens Regu- lering, er fremkommet i den lille Beholder, naar blot Trykket er større i den store Beholder. Fra den lille Beholder ledes Luften, naar en Udladningsventil paa Forbindelsesrøret aabnes, til Sirenen, og Apparat til at aabne Udladnings ventilerne, hvorom mere senere, er saaledes indrettet, at begge Afspærringsventiler aab- nes samtidig, saa Luften vil strømme til Sirenen under konstant Tryk. Luftpumperne kunne fortætte Luften i den store Beholder paa Sirenestationen til 6 å 7 Atm. Tryk, og vedligeholde dette Tryk, saa længe Sirenen er i Virksomhed. I den lille Beholder hol- des Trykket til c. 4 Atm., det Tryk, hvormed Luften skal virke i Sirenen. Men naar Sirenen ikke er i Virksomhed, ønskes Trykket i den store Beholder bragt op til 12 Atm. Der vil da være tilstrækkelig Luft- mængde til at holde Sirenen i Virksomhed i c. 1 Time, uden at Trykket i den store Beholder synker under 4 Atm., cg i den Tid kan Maskinerne sættes i Gang og paany forsyne den store Beholder med fortættet Luft. Man opnaar altsaa ved dette Arrangement med 2 Luft- beholdere paa Sirenestationen, et Arrangement, der først er anvendt ved danske Sirenestationer., at Sirenen strax kan sættes i Virksomhed, naar Taage indtræder. Men for med Luftpumperne, der kun kunne kompri- mere Luften til c. 7 Atm. Tryk, at faa Luft til 12 Atm. Tryk i den store Beholder, pumpes Luften af den ene Pumpe til 7 Atm. Tryk i en Beholder i Maskinhuset, og den anden Luftpumpe suger Luften derfra, og pumper den til den store Beholder paa Si- 23