Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Maskiner ikke samtidig ere paa de døde Punkter kræves en Beholder, Receiveren, til midlertidig Opbeva- ring af Dampen. Af Kompoundmaskiner vare 4 udstillede, nemlig 2 Maskiner fra Munktells mekaniska Verkstads Aktie- bolag med 8 Atmosf. Damptryk, 1 Maskine fra Bolin- ders mekaniske Verkstads Aktiebolag med 5 Atmosf. Damptryk og 1 Maskine fra Møller & Jochumsen, Horsens, med 7 Atmosf. Damptryk. Den sidste Maskines Receiver var lige saa stor som Lavtryk- cylinderen og var saa vel som begge Cylinderne for- synet med Damptrøje til Opvarmning med direkte Kjecleldamp. Af de to svenske Maskiner havde Bo- linders ingen Damptrøje og ingen Opvarmning af Re- ceiveren. Ved Munktells Maskin© bestod Receiveren af Mellemrummet mellem de 2 i ét støbte Cylindre, der saaledes til Dels opvarmedes ved Receiverdamp, og’ ved Bolinders Maskin© udelukkende i Forbinclolsøs- røret mellem Gliderkasserne; Receiveren var derfor her meget lille. Den ældre Form af Høj- og Lavtryksmaskinerne, te -Wolfeke Maskiner af Tandemsystemet“, hvor de 2 Cylindre ligge i hinandens Forlængelse uden Recei- ver og have gjennemgaaende Stempelstang, var ogsaa repræsenteret paa Udstillingen ved 2 Maskiner fra Hel- singørs Jærnskibs- og Maskinbyggeri, bestemte til at drive de elektriske Lysmaskiner samt Luftkompresso- rerne til Hanstholm Fyr. Denne Type af Dampma- skine var lier valgt, fordi den passede særlig' godt til Maskinanlæget. Ved Maskiner af denne Art er Receiver ikke nød- vendig, men anvendes dog jævnlig i den senere Tid foi at give Lavtrykcylinderen en tidlig Afspærring og deived opnaa en Formindskelse af det uundgaaelige 1ryktab, der finder Sted ved Dampens Overgang fra den ene Cylinder til den anden. Højtrykcylinderen havde her Dainptrøje, Lav- tryk cylinderen ikke, skjønt den var i Forbindelse med Kondensatoren. .De anførte Eksempler paa Anvendelse af Damp- trøje veel de nævnte Maskiner illustrere paa en tyde- lig Maade den bekjendte Uenighed angaaende Damp- trøjens Anvendelse. Endnu skal med Hensyn til Damptrøjer nævnes, at af cle encylindriske Maskiner havde 6 Damptrøje, deraf vare de 4 Smaamaskiner, hvis Cylindre vare an- bragte inden i Kjedlen. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Damptrykket foi de udstillede Maskiner skal endnu nævnes, at en Maskine af ny Konstruktion gik i modsat Eetning af de øvrige i Henseende til Damptryk, nemlig Inge- Casses Patent Motor, der kun arbejdede med et Diffei^nstryk af 2 & pr. O"*). Paa Grund af dette lav© Damptryk frembyder denne Maskine den Fordel at være absolut farefri. I Følge modtagne Oplysninger er brændselsforbruget for denne Motor kun 5 å 6 S' Koke pr. Time pr. H. K., et gunstigt Resultat, der for- mentlig dels skyldes den Omstændighed, at der arbej- *) Udstillet af Kockum, Malmø. des med Fortætning, dels, at der arbejdes med Eks- pansjon ved 2 Glidere, og dels at Cylinderen er for- synet med en meget virksom Damptrøje, idet den er anbragt i Kjedlens Damprum. S te nip elhastigheden. Foruden de nævnte Forhold, nemlig Styringen. Damptrykket og Anvendelsen af Damptrøje, der alle influere paa Maskinens Dampforbrug, er der endnu en Faktor, der spiller en Rolle med Hensyn til Dampforbruget, nemlig Stempelli astig heden. Som Hovedregel gjælder det, at det er økonomisk at anvende stor Stempelhastighed, idet man derved faar en mindre Maskine. Antage vi f. Eks., at vi have en Maskine med 50 Omdrejninger pr. Minut, saa kunne vi faa det dobbelte Arbejde udviklet ved at lade den løbe 100 Omdrejninger. Dampfor- bruget vil imidlertid ikke fordobles herved. Det nyt- tige Dampforbrug vil for hvert Slag væsentlig blive det samme, derimod vil Dampspildet gjennem Utætheder og Afkøling fra Cylinder, Rør o. s. v. blive mindre pr. Slag, idet dette udføres i den halve lid. Herved fremkommer altsaa en Dampbesparelse. Imidlertid maa det vel erindres, at det ikke i Almindelighed lader sig gjøre at opnaa større Damp- bespaielse eller større Arbejdsydelse af en forhaanden- værende Maskine ved at forøge dens Hastighed. Skal en Maskine gaa med stor Steinpelhastighed, maa den være konstrueret med dette Formaal for Øje. Der er forskjellige Fordringer, der maa stilles til en saadan Maskine: Damprør og Kanaler maa have Arealer sva- rende til Stempelliastigheden, den lineære Forilen og Kompressionen maa være rigelige, Slidefla- derne ved Krydshoved, Tappe og Lejer maa være store, cle bevægelige Dele maa være afbalancerede, Stempelslaget saa langt som mulig i Forhold til Cy- linderens Diauiötör, og Maskinens lielo Udføreis© maa være god og solid. Stempelhastigheden varierede for de udstillede danske Maskiners Vedkommende fra lm-.7OO til 0m'.84G pr. Sekund; Middeltallet c. lm-.300 (c. 4 Fod) har ikke stor Betydning, da Maskinernes Størrelse er saa for- skjellig. — Stempelhastigheden for de svenske Ma- skinel varierede fra 2m.O86 til lm’.i5o, Middeltallet var Ci 1 -580 (c- 5 Fod) pr. bek., altsaa gjennemgaaende større Stempelhastighed end de danske. Blandt de af danske Udstillere udstillede Ma- skiner var der kun én, der særlig kunde betegnes som hurtig gaaende, nemlig „Westinghouse Maskinen“, ud- stillet i Maskinhallen af Koefoed & Hauberg og i Hygiejneafdelingen af A. B. Reck. Denne Maskine (se Tegn, og Beskrivelse Side 200) gjorde ikke mindre end 500 Omdrejninger pr. Minut, havde en Slaglængde af 100mm- og altsaa Stempel- hastighed = lm,.7OO pr. Sekund. Maskinens Ydre var ikke fængslende, idet alle de bevægelige Dele med Undtagelse af Svinghjul og Remskive befandt sig i et lukket Skab, imidlertid vi- ser den saa mange Ejendommeligheder i sin Konstruk-