Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

190 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Paa den nordiske Udst. danske Mask. 2.9 — *) — — — svenske — 2.6 — *) Naar man gjennemser de her nævnte Middel- tryk, saa vil det ses, at Slidefladerne som Helhed maa siges at have rigelige Dimensjoner. De svenske Maskiner have gjennemgaaende noget større Slideflader end de danske, hvilket harmonerer godt med det for- hen anførte Faktum, at Stempelhastigliedeii var større ved de svenske end ved de danske Maskiner. Naar man undersøger Forholdene for hver enkelt Maskine, saa kunde det nok være ønskeligt for nogles Vedkom- mende, om de havde været lidt større, men der er dog kun én, om hvilket dette bestemt maa siges. De danske Maskinel* have den tvivlsomme Ære, at have den største Paavirkning paa Krydshovedets Styr, imidlertid viser det sig, at de Maskiner, der væsent- ligst have bidraget til at bringe dette Middeltal til Vejrs, havde Krydsliovederne indrettede til at efter- spændes, og det er klart nok, at et højere Tryk kan taales, naar et eventuelt Slid kan afhjælpes paa denne Maade. Forholdet mellem Plejlstangens og Krumtappens Længde var for de danske Maskiner 5.3 og for de svenske 5.5 som Middeltal, altsaa rigeligt, idet man jo meget almindelig anser Forholdet 5 for tilstræk- keligt. Maskinernes Vægt pr. Centimeter af Stempler- nes Areal varierede stærkt (fra c. 3 Kg. til 10 Kg.), for de danske Maskiner var Middeltallet c. 6 Kg. og for de svenske c. 3.5 Kg. Vægten af de amerikanske Maskiner paa Filadelfiaudstillingen variede mellem lig- nende Grænser. For de allerfleste Maskiners Vedkommende vare Svinghjulene afdrejede og tjente som Remskiver. Om- fangshastigheden varierede fra 6 til lo Meter pi-. Se- kund. De fleste Maskiner vare liggende og havde de saa- kaldte Bajonetstativer, der i de senere Tider ere komne stærkt i Mode. Nogle danske Maskiner havde Cylin- derbeklædning af poleret Træ, men de fleste af de ud- stillede Maskiner og navnlig alle de svenske havde Cylinderne beklædte med Jærn- eller Staalplader, der sikkert ere mere holdbare og navnlig bedre taale V armen. H o ve diejerne havde i Reglen 2 skraat stillede Metalpander, dog havde nogle og navnlig større Ma- skiner 3- eller 4-delte Pander, der kunde efterspændes ved Kiler eller Skruer. Baglejerne havde kun 2 Pander, der ved et Par Maskiner vare skraat stillede, hvilket der dog næppe er nogen Anledning til. Krumtapskiver vare jævnlig anvendte i Stedet for almindelige Krumtappe, og de frembye jo den For- del, at man let kan afbalancere dem. Det almindeligste PI ej Istangshoved var det saa kaldte „Marineplejlstangshoved“ med 2 Metalpander *) De 2 her angivne Tal ere kun Middeltal af 13 danske og 9 svenske Maskiner. med Smedejærnsdæksel og 2 gjennemgaaende Bolte (Se Fig. 5 PI. 19). Excentrikstængerne vare i Reglen runde og af- drejede, og ved de fleste danske Maskiner var der truffet Forholdsregler mod Slup ved Slid ved Forbin- delsen med Gliderstængerne, idet man kunde efter- spænde ved en Metalpande med Kile. Med Hensyn til Udførelsen var der selvfølgelig stor Forskjel. Mange af Maskinerne kunde i enhver Henseende betegnes som godt første Klasses Arbejde uden dog at have den unødvendige elegante Udstyrelse med blankt pudsede Flader, Fornikling og lignende, som kan ses paa udenlandske Udstillinger; paa andre kunde man spore en vis Udstillingselegance, der ikke helt harmonerede med Maskinernes øvrige Udførelse, og atter andre fremtraadte med særdeles beskedent Ydre. Det kan vist nok siges, at de svenske Maskiner i Retning af smuk Udførelse og god Udstyrelse gjenneni- snitlig stode over de danske. Idet jeg her afslutter de specielle Meddelelser an- gaaende Maskinerne, skal jeg i øvrigt henvise til den tidligere omtalte Beskrivelse over de enkelte Maskiner, hvor jeg i en kort Form har søgt at nævne det mest karakteristiske for hver Maskine og navnlig søgt at fremhæve hver enkelt Maskines gode Detailler, samt til de 2 Tabeller over Maskinernes Dimensjoner in. m. Efter disse mere specielle Meddelelser angaaende de udstillede Dampmaskiner skal endnu tilføjes et Par almir^elige Bemærkninger, som vist nok ere paa sin Plads i denne Forening. Den første af disse gjælder Benævnelsen paa Maskinerne, den opgivne Hestekraft. De fleste Fabrikanter betegne Maskinerne ved en vis „nominel Hestekraft“ efter engelsk Mønster. — Dette Udtryk er forældet og i høj Grad uklart. Det er vist nok de fær- reste Fabrikanter, der have nogen bestemt Regel eller Formel, hvorefter denne Hestekraft bestemmes; i alt Fald vise Oplysningerne fra Udstillingen, at der er forskjellige Anskuelser derom. Det vilde utvivlsomt være saavel i Fabrikanternes som i Kundernes Interesse om Udtrykket „nominel Hestekraft“ gik ud af Verden og den „effektive Hestekraft" traadte i dets Sted, saa- ledes som Forholdet er i de fleste andre Lande. Dot vil være i Fabrikanternes Interesse, fordi de derved alle blive ligestillede, og i Kundernes, fordi de derved faa et klarere Begreb om, hvad der kjøbes. For at opnaa dette vil det være nødvendigt, at Fabrikanterne i deres Kataloger og Prislister angaa- ende Dampmaskiner, foruden Cylindernes Diameter og og Slaglængden, angive den effektive Hestekraft fol- en bestemt opgiven Fyldningsgrad, et bestemt Antal Omdrejninger pr. Minut og et bestemt Damptryk. Det andet Punkt, som jeg gjærne vilde fremdrage, er dette: Hvad kan der gjøres for at virke hen imod Brændselsbesparelse ved Dampkrafts- anlæg? Det vil her være Opgaven at vække Fabrikan- ternes Interesse for Sagen, og gjøre Fabrikanterne di- rekte interesserede i, at Anlæget virker saa økonomisk