Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
8de Møde 1888,
afholdt i Kjøbenhavn den 13de December.
Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Docent S. C. Borch, der holdt neden-
staaende Foredrag om Vindmotorer, Gasmotorer og Petroleumsmotorer paa den nordiske Udstilling, hvorefter For-
manden, næst at oplyse, at Docent Borch ligeledes havde givet Tilsagn om til Tidsskriftet at yde Bidrag om
Vandmotorer og om Lindes Ismaskine paa Udstillingen (se Artiklerne IX og XIV), bragte Foredragsholderen en
Tak for den klare Fremstilling, han havde givet af ovennævnte Motorer. Forsamlingen gav sit Bifald til Kjende
til denne Udtalelse fra Formandens Side.
VIII Vindmotorer, Grasmotorer og Petroleumsmotorer paa Udstillingen.
Af Docent S, C. Borch.
Med Tegninger paa Plan 21.
Medens Dampen kan siges at være selvskreven
som Bevægkraft, hvor der er Tale om store Arbejds-
mængder — undtagen hvor der netop haves en til-
strækkelig Vandkraft, — saa stiller Sagen sig anderledes,
hvor der kun skal udvikles smaa Arbejdsmængder.
Dampmaskinens Fortrin komme da ikke saa godt til
deres Ret, blandt andet fordi en saadan lille Maskine
maa indrettes paa at kunne undvære den stadige Pas-
ning, som en stor Maskine unægtelig kræver, og i
det hele taget gjøre helt andre Hensyn sig gjældende
end ved de store Maskiner. Hermed er dog ikke
sagt, at Dampmaskinen er udelukket fra at bruges i
det Smaa; Udstillingen fremviste ikke faa saadanne
smaa Dampmotorer, men Dampmaskinen har her ikke
længere Eneherredømmet, den maa kæmpe for Tilvæ-
relsen med de andre Smaamotorer.
Det bliver da væsentlig Smaamotorerne, som her
skulle omtales.
V indmotorer.
Kun i de færreste Tilfælde kan Industrien drage
Nytte af Vindkraften, dertil er den for ustadig, men
dog er der visse Arbejder, saasom Pumpning, der
kunne udføres, naar Lejlighed gives, og ellers opsættes;
i saadanne Tilfælde egner Vindkraften sig godt. Land-
bruget frembyder derimod mange Exempler paa saa-
danne Arbejder, og endelig kan man bruge Vindkraften
som Reservekraft og spare anden Bevægkraft, naar
der haves Vind.
Vindmotorerne vare udstillede fra et dansk Firma,
N. I. Poulsen i Esbjerg — karakteristisk nok netop
i den Del af Landet, hvor der er mest vedholdende
Blæst Aaret rundt — og fra et svensk Firma, Ystad
Gjuteri och mek. Verkstad. Alle Motorerne vare efter
amerikansk System, med Vingeplanen fyldt med en
Mængde skraat stillede, langagtig rektangulære Træflager,
saa det hele havde Udseende af et stort Hjul. End
videre var det fælles for alle Vindmotorerne, at de
drejede sig efter Vinden ved Hjælp af en Stjært bagud,
som en stor Vindfløj.
Maaden, hvorpaa de reguleredes efter Vindstyrken,
var derimod forskjellig hos de 2 Udstillere. Poulsens
Motorer (Fig. 1) vare nærmest efter det oprindelige System
(Holladays Konstruktion) idet Flagerne vare ordnede i
Grupper, og hver Gruppe drejelig om en Axe i Vind-
fangets Plan, vinkelret paa Flagernes Længderetning.
Axen var beliggende saaledes, at Vindens Tryk paa
Flagerne stræbte at dreje alle Grupperne ud af Vinge-
planen, men dette modvirkedes ved en Kontravægt,
som holdt alle Flagerne i deres normale Stilling, saa
længe Vindstyrken ikke overskred en vis Maximums-
værdi. Saasnart dette skete, fik Vinden Overmagten
over Kontravægten og drejede alle Grupperne saa
meget ud af Vingeplanen, at Virkningen paa Vind-
fanget svækkedes i passende Grad. I øvrigt kan man
ogsaa med Haandkraft foretage Reguleringen eller
endog helt standse Vindfanget ved at stille alle Fla-
gerne med Kanten imod Vinden.
Disse Motorer have en ikke ringe Udbredelse;
der er til Dato leveret 110 Stk., hvoraf flere af anse-
lig Størrelse. Den største, der har 45 Fods Vindfang-
arbejder ved Stadilfjordens Udtørring (ved Rindkjø-
bing) og driver paa én Gang 2 Vandskruer med 8'
Løftehøjde og B1^' Diameter. 18 Stk. arbejde i Stats-
banernes Tjeneste ved Oppumpning af Vand til Loko-
motivernes Forsyning. Man finder sin Regning her-
ved, fordi Motorerne, fordre saa lidt Pasning, 10 Mi-
nutter om Dagen er tilstrækkeligt til Smøring o. desl.
Stativet og Mekanismen ere forfærdigede helt af Jærn,
kun Flagerne ere af Træ.
Ystad Gjuteris Vindmotorer, „Viktoria“ kaldede
(Fig. 2), reguleres paa en hel anden Maade. Som For-
billede har en amerikansk Type, „Eclipse“-Motoren