Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 215 tjent. Vindfanget har lier alle Flagerne urokkelig fastsiddende, og Reguleringen sker ved at hele Vind- fanget drejes saaledes, at dets Plan afviger desto mere fra at være vinkelret paa Vindretningen, jo stær- kere Vinden er. I dette Øjemed findes der en Plade paa en Arm ud til den ene Side af Vindfanget, og Vindens Tryk herpaa vil altsaa stræbe at dreje Vind- fanget fra Vinden. Denne Virkning modvejes ved de amerikanske Motorer af en Kontravægt, der afpasses saaledes, at den overvindes og tilsteder Drejningen, naar Vindstyrken overskrider en vis Maximumsværdi. Ved de udstillede Motorer var denne Kontravægt und- gaaet, idet selve Stjærtens Vægt traadte i Stedet. Vind- fanget maa jo, for at kunne stille sig skraat, være drejeligt i Forhold til Vindfanget. Men nu er Omdrej- ningsaxen ved de svenske Motorer ikke stillet lodret men skraat, saaledes at naar Stjærten drejes i For- hold til Vindfanget, løftes dens Tyngdepunkt, og den faar altsaa en Bestræbelse til at vende til- bage til Stillingen vinkelret paa Vindfangets Plan, hvilket vil sige det samme som, at Vindfanget faar en Bestræbelse til at stille sig vinkelret paa Vind- retningen. Det er denne Bestræbelse, der modvirker Vindtrykket paa Reguleringspladen og udretter det samme som Kontravægten med al dens Tilbehør af Kjæder, Tridser m. m. ved de amerikanske „Eclipse“-Motorer. Reguleringen kan ogsaa her ske for Haanden, og man kan helt standse Vindfanget ved at dreje Styrestjærten hen i Vindfangets Plan. 1 Fig. 2 er a Regulerings- pladen. A viser et Vindfang, der arbejder, B et an- det, som er stillet i Ro ved at dreje Stjerten hen i Vindfangets Plan, som derved har stillet sig i Vind- retningen. Gas motorer. Gas- og Petroleumsmaskiner kunne vel siges at være de Motorer, der specielt ere konstruerede for den mindre Industri. Med et fælles Navn kunne de kal- des Explosjonsmotorer, og dertil kan saa ogsaa regnes saadanne Motorer, der benytte andre Explosjonsstoffer, og som paa Udstillingen fandtes repræsenterede ved en af Landinspektør Ring i Hjørring udstillet Model af en Skydebomuldsmotor. Den Ide, at gjøre Explosjonens Kraft nyttig, er temmelig gammel, og det er ganske naturligt Krudtets Kraft, som ved sin Voldsomhed først tiltrak sig Op- mærksomheden. Abbé Hautefeuille foreslog 1678 at benytte denne Kraft til Vandløftning; et Par Aar senere havde Heughens den samme Idé og tænkte endog paa at benytte Cylinder med Stempel. Det blev dog ikke realiseret. Siden optog Papin denne Tanke, men forlod den igjen for at kaste sig over Vanddampene, og nu tog snart Dampen et saadant Forspring ved Savarys, Newcomens og Watts Maskiner, at Explosjonskraften blev stillet ganske i Skygge. Først lige i Slutningen af det forrige Aarhundrede kom John Barber med den Iclé at benytte en explosibel Gasblanding. Gassen udviklede han af Træ, Kul, Olie o. Ign. i en Retort. Noget senere forsøgte Ro- bert Street at bruge en brændbar Blanding af Luft med Dampe af Tjæreolie, Terpentin o. lign, som han udviklede bag Stemplet i en Cylinder og antændte ved en Flamme udvendig fra. Her er altsaa fuldstæn- dig Hovedprincipet for Nutidens Gasmotorer, man kunde næsten ogsaa sige for Petroleumsmotorerne. Nu følger en lang Kække af Opfindere, der, ligesom de nævnte, ikke fik noget praktisk Resultat af deres Bestræbelser, hvorvel deres Arbejder sagtens nok have været nødvendige Led i Udviklingen, indtil Lenoir i 1860 fremkom med sin Gasmaskine, den første, der var praktisk brugbar, og arbejdede særdeles smukt og rolig. Lenoir har derfor Fortjenesten af at have ført Gasmaskinen ud i Livet og vist Muligheden af at benytte denne Be vægkraft, For Nutidens Gas- motorer har Lenoirs Maskine maattet vige Pladsen paa Grund af sit over 3 Gange saa store Gasforbrug. Efter Lenoirs Tid er det navnlig Otto i Deutz ved Køln, der har udviklet Gasmaskiiien videre, og der er ikke stor Overdrivelse i at sige, at alle andre Kon- struktioner mere eller mindre ere Efterligninger af Ottos. Paa Udstillingen var kun Danmark mødt med Gasmotorer, vore Nabolande havde med Hensyn til Smaamotorer holdt sig til Dampmaskinen. Gasmaskinerne vare dels med staaende og dels med liggende Cylindre. De vare alle enkeltvirkende, Cylindren aaben ved den ene Ende, og Virkningen 4-takts, d. v. s. den til hver Explosjon svarende Pe- riode omfattede 4 Stempelslag, der benyttedes saaledes: 1) Der indsuges en Blanding af Gas og Luft, 2) Blan- dingen sammentrykkes, 8) den antændes, Stemplet gaar frem og udvikler Arbejde under Explosjonspro- dukternes Tryk, 4) Stemplet gaar tilbage og uddriver Forbrændingsprodukterne. Antændelsen var som Regel ogsaa ens for dem alle, nemlig ved Hjælp af en Gasflamme, som brændte udenfor, og hvorfra en lille Gasmængde, indesluttet i en Gliders Hulrum, antændtes og af Glideren transpor- teredes hen og sattes i Forbindelse med den kompri- merede Gasblanding i Cylinderens Indre. (Herfra dan- nede dog Jonasens Maskine en Undtagelse, se nedenfor). Reguleringen foregik som Regel ogsaa paa samme Maade ved dem alle, nemlig saaledes, at naar Hastig- heden voxede over en vis Værdi, hindrede Regulatoren, af Gasventilen aabnede sig, og der skete saa ingen Explosjon. (Herfra fandtes en Undtagelse ved Eick- hoffs Maskiner, se neden for). Hovedsagelig vare de udstillede Maskiner af Ottos Konstruktion, navnlig gjælder dette om de 2 større Udstillinger, nemlig Eichhoffs og Tuxen & Hamme- ri chs. Eickhoff har siden 1877 været Repræsentant for Ottos Gasmotorfabrik i Deutz og har siden den Tid forfærdiget disse Motorer. Den største af de udstil- lede Maskiner var paa 12 H. K. Den havde liggende Cylinder og var forsynet med 2 Svinghjul for at gjøre Gangen saa regelmæssig som mulig, da den var be- stemt til et elektrisk Lysanlæg. Af samme Grund skete Reguleringen anderledes end ovenfor omtalt, nemlig ikke ved af og til at springe en Explosjon over, men ved at forandre paa Gasmængden, som hver