Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

216 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Gang kom til Explosjon, idet Regulatoren efter Behov stillede Gasventilen mer eller mindre aaben. Dette kan se meget simpelt ud, men det er ikke saa let gjort, Maskinen maa være meget nøje afpasset efter det Arbejde, den skal udføre, thi Blandingsforholdet kan kun varieres inden for visse Grænser, ellers kom- mer man til Blandinger, som ikke lade sig antænde, og Maskinen maa altsaa indstilles saaledes, at den Slags Blandingsforhold ikke fremkomme. En 3 H. K. Maskine af lignende Konstruktion drev 4 Hurtigpresser. Fig. 3 viser en saadan liggende Maskine. Glideren g ligger bag ved Cylinderen, den bevæges ved Styre- axlen a, som atter faar sin Bevægelse fra Hovedaxlen ved et Par koniske Hjul og gjør halv saa mange Omdrejninger som denne. Axien a bevæger tillige Luftventil og Gasventil ved Hjælp af Kamme; den Kam k, der bevæger Gasventilen, kan, naar en Explo- sion skal springes over, skydes ti] Side ved Hjælp af Regulatoren r. Disse liggende Maskiner ere forsynede mecl Stem- pelstang og Krydshoved h med Kulissestyr uden for Cylinderen. Dette er derimod ikke Tilfældet med de staaende Maskiner, Fig. 4 A og B, ved disse er der- imod Stemplet selv saa højt, at det giver tilstrækkelig Styring i Cylinderen. En saadan Motor paa x/2 H. K. var udstillet. Den udmærkede sig tillige ved at have en ejendommelig Regulator, hvis Virkning grunder sig paa en Masses Inerti: En frem- og tilbagegaaende Stang $ bærer en Vægt m paa en nedhængende Arm aL af en Vink elvægtstang, medens den anden Arm a2 peger vandret hen. Vinkelvægtstangens Omdrejnings- punkt er o. Den vandrette Arm støder under den frem og tilbage gaaende Bevægelse mod Dampventilens Stilk og lukker denne Ventil op. Tænker man sig nu, at Bevægelsen er meget langsom, vil Massen hænge lige ned, men naar Bevægelsen bliver hurtig, vil Mas- sen ikke strax følge med i den frem og tilbage gaa- ende Bevægelse, den gjør da et Udsving og den vand- rette Arm af Vægtstangen og forandrer derved sin Stil- ling. I Virkeligheden vil naturligvis ikke Massen hænge lodret ned ved normal Gang, den vil svinge noget ud til Siden, men naar Maskinen gaar for hurtig, vil den svinge mere ud, og man kan da ved at forskyde Massen paa dens Vægtstangsarm afpasse det saaledes, at Ventilen netop aabnes ved den rette Fart, men naar Maskinen gaar for hurtig, drejer Vægt- stangen sig saa meget, at den ikke træffer Stilken, og Ventilen forbliver lukket. Endnu en lille Finesse, som gjælder alle Gasma- skiner af Ottos System fortjener Omtale. Regulatoren hindrer ikke blot, at Dampventilen aabner sig, naar Maskinen gaar for rask, den hindrer den ogsaa i at aabne sig, naar Maskinen staar stille. Dette er en Sikkerhedsforanstaltning. Det kan nemlig hænde, at en Gasmaskine, der arbejder uden Tilsyn, faar sin Tændflamme slukket af en eller anden Grund og der- ved standser, uden at det bliver bemærket, og det kunde end videre hænde, hvis den nævnte Foranstalt- ning ikke fandtes, at den standsede i en saa nheldig Stilling, at Dampventilen just var aaben. Saa vilde Gassen vedblive at strømme gjeimem Maskinen og i hvert Fald gaa tabt, maaske den ogsaa kunde foraar- sage Ulykker. Dette kan nu ikke ske. Naar Maski- nen skal sættes i Gang, maa man først ved en lille der- til indrettet simpel Mekanisme ophæve denne Virk- ning saa længe, til Maskinen er kommen i Gang, saa snart dette er sket, frigjør Regulatoren sig selv. Tuxen & Hammerich havde en liggende 4 H. K. Ma- skine efter Ottos Konstruktion, samt en lignende 2 II. K. men uden Stempelstang Krydshoved og Kulisse, hvilket giver en kortere Maskine; dette er en Fordel, hvor der er knap Plads, desuden faas derved en billigere Maskine, men naturligvis mere ulige Slid paa Cylin- der og Stempel. For yderligere at formindske Læng- den var Glideren lagt paa Siden af Cylinderen (Kross- leys Konstruktion) i Stedet for som ellers bag denne. Styreaxlen fakler derved bort og Glideren trækkes ved en Plejlstang fra en ganske kort Axel parallel med Hovedaxlen (se Fig. 5). Endelig var der fra dette Firma udstillet nogle smaa, saa kaldte „Universal“ Gasmotorer (Madsens Patent) (Fig. 6) i Forbindelse mecl Kaffemøller. Maskinen er saa kompendiøst kon- strueret, at den faar Plads i Kaffemøllens Fod, og det hele danner et elegant Stykke Butiksinventarium. Af andre Gasmaskiner skal nævnes de af Former Nielsen og Urmager, Fabrikant Jonasen udstillede. Nielsens var en staaende Maskine med roterende Glider, som i øvrigt virkede paa samme Maade som de sædvanlige Glidere. Regulatoren virkede ved en Mas- ses Inerti analogt med den ovenfor nævnte, af Eichhoff udstillede. Maskinen kunde arbejde, men er dog knap over Forsøgets Stadium. Jonasens Maskine var liggende og frembød flere Ejendommeligheder. Krumtapaxlen var forsat for Cy- linderens Midtlinje, idet den var lagt lavere, saaledes at Slaget frem svarede til en større Krumtapbane end Slaget tilbage; Maskinens Stempel kommer derved til at gaa langsommere frem og hurtigere tilbage. Gli- deren var roterende, og virkede paa en fra det sæd- vanlige aldeles afvigende Maade. Der fandtes nemlig et Fænghul deri, og uden for dette brændte en Flamme. Naar nu Gasblandingen var sammentrykket, og An- tændelsen skulde ske, var Glideren netop kommen i en saadan Stilling, at dens Fænghul passerede et til- svarende Hul ind til Ladningen. Den lille Tidsdel, som Hullerne brugte til at passere hinanden, var nok til at bringe en lille Smule af Ladningen til at fare ud i Flammen og tænde. Herved menes opnaaet, dels at Tændingsøjeblikket er meget nøjagtig bestemt, dels at Glideren ikke kan tilsmudses af Sod og ende- lig, at der ikke er nogen Mulighed for Explosjon i Utide. Disse Motorer ere allerede bragte ud i Livet; der er i alt 21 af dem afsatte, hvoraf 10 under Udstillings- tiden, og Fabrikken er i Sommer flyttet fra Horsens til Kjøbenhavn. Tiden maa vise, om de kunne op- fylde de Forventninger, der stilles til dem, og navnlig om den roterende Glider vil holde sig tæt, altsaa slides ens, lige meget ved Omkredsen, hvor der er den