Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. største Hastighed og nærmest ved Centrum, hvor Ha- stigheden er mindst. Dog skal der foreligge Erfaring for, at Sliddet, selv om det er meget betydeligt, f. Ex. ved, at der har manglet Smørelse, dog ikke har for- styrret den tætte Tilslutning. 1 øvrigt er det jo den samme Erfaring, der haves fra Sportappe, og endelig kunde man gjøre den Betragtning gjældende, at hvis det f. Ex. til Begyndelse blev mere slidt ved Om- kredsen, vilde Midten netop derved tage saa meget haardere paa og slides mere, indtil der atter var lige stærk Tilslutning overalt. En Hovedbetingelse er det imidlertid, at Fladerne presses sammen med et nøj- agtigt centralt Tryk. P etroleumsmotorerne. Hvor fortrinlige Gasmotorerne end kunne være, saa er der dog den Mangel ved dem, at de fordre Tilstedeværelsen af et Gasværk; de ere derved ude- lukkede fra Landbrugets Tjeneste saa vel som fra at bruges som transportable, f. Ex. i Stedet for Damp- sprøjter, hvortil de ellers netop godt ville egne sig paa Grund af, at de med et Øjebliks Varsel kunne sættes i Gang. Det er da naturligt, at man har søgt at erstatte Gassen ved Dampe af let flygtige, brænd- bare Vædsker, og man er havnet ved de saa kaldte Petroleumsmaskiner. Disse Motorer kunne dog i Vir- keligheden ikke arbejde med almindelig Petroleum, men med Petroleumsnafta, der er mere flygtigt og har mindre Vægtfylde end almindelig Petroleum. Denne sidste vil nok til Nød kunne drive en saadan Maskine, men den tilsmudser den meget hurtig ved Sod og tjæreagtige, ufuldstændig forbrændte Produkter. Man kan gaa to Veje. Den ene er at bringe Naftaen til at fordampe, f. Ex. ved at blæse en Luftstrøm igjennem den, og saa bruge disse Naftadampe eller denne med Naftadampe mættede Luft, der er for naftaholdig til at kunne explodere, paa samme Maade som ellers Gassen, altsaa opblande den med endnu mere Luft i Cylindren, komprimere og antænde den. En Maskine af denne Slags var af Fabr. Eickhoff anmeldt til Udstillingen, hvor den dog ikke kom. Denne Maskine tænder Blan- dingen ved en elektrisk Gnist, Elektriciteten udvikles ved en Induktionsrulle, som bevæges mellem Staalmag- neter af Hesteskoform, og i rette Øjeblik bliver der bragt Kontakt til Veje. Maskinen ligner nærmest en almindelig liggende Gasmotor, men bag ved Maskinen staar en Beholder med Nafta; i denne, lidt over Bunden, findes et Traad- net. Gjennem dettes Masker suges Luft, som i fine Bobler passerer Naftaen, mætter sig med Dampe deraf, renses for mulig medrevne Naftastænk ved at passere en lille med smaa Kiselsten fyldt Beholder og gaar derfra til Cylinderen. Ved Traadnæt, Tilbageslagsven- tiler o. Ign. i Røret til Cylinderen er der sørget for at Ilden fra Cylinderen ikke kan forplante sig til Behol- deren; i øvrigt kan jo, som nævnt, Luftblandingen ikke explodere. Den anden Vej, man kan gaa, er at indsprøjte Naftaen draabeflydende i den Luftstrøm, som gaar til Cylinderen; dette var benyttet i den af Burmeister & Wain udstillede Petroleumsmotor, der saaledes blev 217 den eneste af denne Slags Motorer paa Udstillingen. Den fandtes i 2 Exemplarer, der forevistes i Gang, det ene paa 1 H. K., det andet paa 5 H. K. Denne Maskine frembyder adskilligt interessant, særlig derved, at den her i Danmark er bleven saa- ledes udviklet og forbedret, at den i flere Henseender kan siges at være et Stykke forud for andre Petroleums- motorer. Da Burmeister & Wain bestemte sig til at bygge Peiroleumsmotorer, afkjøbte de en tysk Konstruktør Spiel hans Patent for Danmark. Spiels Maskine var en 4-takts Motor med en Styreaxel, ligesom paa Gas- maskinen Fig. 4, der ved en Knast bevægede Luftventil og Petroleumspumpe. Denne sidste havde meget smaa Ventiler, der paavirkedes saaledes af Regulatoren, at de ikke aabnedes, naar Maskinen gik for rask, hvorved der blev sprunget en Explosjon over. Antændelsen skete ved Hjælp af en Glider, som førte en lille Por- tion af den komprimerede Blanding ud til en Flamme, som brændte udenfor, hvorefter Glideren rask gik til- bage og tændte Ladningen. Dette foregik dog ikke sikkert nok. Hvis nemlig Glideren førte stærkt kom- primeret Blanding ud til Flammen, blev denne pustet ud ved Udvidelsen; man maatte saa hindre dette ved at bruge tilstrækkelig snævre Kanaler, men disse stop- pedes let, og Tændingen svigtede. Spiel erstattede da Glideren ved et Tændrør, d. v. s. et Smedejærnsrør, lukket i den ene Ende og aabent ind mod Cylinderen. Det holdtes glødende ved en Flamme udenfor, og var afspærret fra Cylinderen ved en Ventil, som hindredes i at aabne sig ved en Knast paa Styreaxlen, indtil det rette Øjeblik kom, saa blev den sluppet løs, og den komprimerede Blan- dings Tryk aabnede da Ventilen og skaffede derved Forbindelse med det glødende Rør. Imidlertid satte Ventilen sig let fast, saa Tændingen svigtede, og Røret blev desuden paa meget kort Tid forbrændt og maatte erstattes af et nyt. Saa toges der fat paa Experimenterne i Burmeister & Wains Værksted, og det er da Ingeniør Beugger som nærmest har Æren for, hvad der er udrettet. For det første blev Ventilen fjærnet, saa at det glødende Tændrør altid var i Forbindelse med Cylindren. Man skulde synes, at det maatte give Explosjon i Utide, men det er ikke Tilfældet, fordi Røret fra den fore- gaaende Explosjon er fyldt med Forbrændingsprodukter, der hindre den explosible Gasblandings Antændelse, før Kompressionen er drevet saa vidt, at Forbrændings- produkterne ere trængte hen i den lukkede Ende af Røret og Gasblandingen har naaet det glødende Sted deraf. Ved at flytte dette Sted, d. v. s. ved at flytte Lampen, som holder Røret glødende, kan Antændelses- øjeblikket varieres, og—- under Vejledning af Indikator- diagrammet — afpasses paa rette Maade. Endnu var der dog den Ulempe, at Smedejærns- røret var meget lidt holdbart. Det søgtes erstattet af andre Materialier, men uden Held; navnlig forsøgtes Porcellænsrør, men de kunde ikke skaffes stærke nok til i Længden at udholde det store Tryk, indtil 20 Atmosfærer, i rødglødende Tilstand. Desuden 28