Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. maatte Lampen, der ikke kunde undværes, kaldes en Ulempe. Der gjordes nu den Erfaring, at Køret vel ikke kunde undvære Lampen, naar det skulde holde sig glødende, men at det dog, naar Lampen fjærnedes, af- svaledes saa langsomt, at det tydelig nok havde en Varmekilde i Explosjonerne. Dette førte til den sidste Forbedring, hvorpaa Beugger har Patent. Den er frem- stillet paa Fig. 7. Bag Cylinderen, der tænkes ved C, findes et Tændkammer k, foret med Asbest som slet Varmeleder, og heri ligger et Porcellænslegeme af Form som 2 afstumpede Kegler med de brede Ende- flader imod hinanden. Dette Legeme er gjennemboret med 19 Huller paa langs, og bag det findes atter Tændrøret, t. Naar nu dette opvarmes og Maskinen sættes i Gang, vil Porcellænslegemet blive stærkt glø- dende ved Explosjonerne, og saa kan man godt tage Lampen bort og sætte en Hætte af slet varmeledende Stof (Asbest) om Tændrøret, Maskinen vedbliver at gaa, den kan endog standses nogle Minutter og paa ny sættes i Gang uden at opvarmes, Tændlegemet vil end- nu have beholdt tilstrækkelig Temperatur. En Til- stopning af de fine Kanaler i Tændlegemet behøver man ikke at befrygte; ved forsøgsvis at sode dem til har det nemlig vist sig, at naar Maskinen havde gaaet noget, vare de brændte ganske rene igjen. Smede- jærns-Tændrøret kan her holde sig næsten saa længe det skal være, det bliver jo kun opvarmet til temme- lig svag Rødgludhede, netop tilstrækkelig til at be- virke Antændelse, hver Gang Maskinen skal sættes i Gang, og ellers ikke. Ved den ældre Konstruktion, uden Tæudlegeme, skulde derimod Røret ikke blot holdes opvarmet hele Tiden, medens Maskinen gik, men det skulde ogsaa opvarmes langt stærkere. Der er nemlig- her det ejen- dommelige Forhold til Stede, at der bliver Forskjel paa Explosjonens Forløb, efter som Tændingen er sket ved et stærkere eller et svagere ophedet Legeme. Jo stær- kere ophedet Tændlegemet er, desto kraftigere og pludseligere bliver Explosjonen, medens et mindre op- hedet Tæudlegeme giver en mere langsomt forløbende Forbrænding. Fig. 8 viser dette tydelig. Den fore- stiller en Række Diagrammer, taget af en Maskine uden Tændlegeme, efter at Lampen var fjærnet og Tændrøret afkøledes lidt efter lidt. Man ser, at der er foregaaet en Række Tændinger, men med tiltagende Langsomhed og aftagende Tryk og Arbejdsudvikling. Forholdet kunde synes besynderligt, idet man vel nærmest vilde tro, at naar der skete Antændelse, maatte det være ligegyldigt, hvorledes denne var be- virket, men det maa erindres, at der er Tale om meget smaa Tidsrum; hele Slagets Varighed er jo med 240 Omdrejninger pr. Minut kun Sekund. Fig. 9 viser den hele Petroleumsmotor i sin nuværende Form, saaledes som den fandtes paa Ud- stillingen. P er Petroleumsbeholderen, pr en Haand- pumpe, ved hvilken den fyldes med Petroleumsnafta, A Indsprøjtningspumpen, som for hver Explosjon ind- sprøjter den fornødne Vædskemængde i Luftindsug- ningsrøret r. Indsugningsventilen for Luften og den medrevne Nafta aabner sig indad mod Cylindren og holdes til ved en Fjeder, som netop ses ved f. Tænd- røret ligger paa Figuren bag ved Luftrøret. Styre- axlen a bevæger Pumpen p2 og ved Knasten k Ud- strømningsventilen for Forbrændingsprodukterne. Om den samme Tændmekanisme med Tændle- geme kunde anvendes til Gasmaskiner, vides ikke, men det er vel rimeligt. En anden Sag er det maaske i mange Tilfælde, om man ønsker den der; der er nemlig den Omstændighed derved, at „Opfyringen“ saa tager 7 — 8 Minutter, medens en Gasmaskine med Tændflamme strax kan sættes i Gang. De udstillede Gas- og Petroleumsmaskiner frem- viste saaledes ikke just noget stort Antal forskjellige Konstruktioner, men de kunde dog nok siges at give et i Hovedsagen omtrent rigtigt Billede af disse Ma- skiners nuværende Standpunkt. Der kunde nu spørges, hvorledes mon Motorerne ville udvikle sig i Frem- tiden? Vil Dampmaskinen beholde sit Eneherredømme ved de store Arbejdsudviklinger, eller ville dens Kon- kurrenter kunne voxe op til ogsaa her at gjøre den Rangen stridig? Det er et Spørgsmaal, som naturligvis ikke kan besvares bestemt. Der er mange ukjendte Faktorer, som ville gjøre sig gjældende, og Fantasien har derfor temmelig vidt Spillerum. Jeg skal imid- lertid forsøge at udpege nogle Momenter, som absolut ville faa Betydning ved den fremtidige Udvikling. Den mekaniske Varmetheori lærer, at naar man vil omdanne Varme til Arbejde, saa er det Maximums- arbejde, som man med en ideal fuldkommen Motor kan faa af en vis Varmemængde, uafhængig af, om det Fluidum, man bruger, er Damp, varm Luft, Gas, Petroleum eller hvad som helst, og uafhængig af, om man arbejder med stort eller med lille Tryk; Arbejds- mængden beror alene paa, hvor høj Temperatur man kan begynde med, og hvor lav Temperatur man kan ende med. Slutningstemperaturen, — Svale- vandets Temperatur — kan man vel i alle Tilfælde tage som givet, og altsaa sige: Det Medium vil være bedst skikket til at gjøre Varmen nyt- tig til Arbejde, som kan begynde sin Virk- ning med højest Temperatur. Tage vi nu Dampmaskinen for, saa er jo Be- stræbelserne i Virkeligheden stadig gaaet ud paa at forøge Trykket i Kjedlen, d. v. s. det samme som at forøge Temperaturen, og enhver Dampmaskintekniker ved, hvorledes der derved er opuaaet en betydelig Ned- gang i Kulforbruget. Men kan man komme synderlig længere ad denne Vej? Trykket voxer jo saa stærkt med Temperaturen, at der allerede ved 200° haves 15 Atmosfærer, og jo højere man kommer op, i desto stærkere Forhold stiger Trykket, saa længe man bru- ger mættede Dampe. Der er da den Udvej at over- hede Dampene, d. v. s. at lede dem fra Kj edlen med et vist Tryk, og saa f. Ex. lade dem passere et op- hedet Rør, hvori deres Temperatur yderligere forøges uden nogen Forøgelse af Trykket. Man opnaar ved en saadan forholdsvis ringe Varmetilførsel at for- øge Dampens Volumen meget betydelig, og derved fremkommer netop den Besparelse, som Theorien lo-