Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
maatte Lampen, der ikke kunde undværes, kaldes en
Ulempe.
Der gjordes nu den Erfaring, at Køret vel ikke
kunde undvære Lampen, naar det skulde holde sig
glødende, men at det dog, naar Lampen fjærnedes, af-
svaledes saa langsomt, at det tydelig nok havde en
Varmekilde i Explosjonerne. Dette førte til den sidste
Forbedring, hvorpaa Beugger har Patent. Den er frem-
stillet paa Fig. 7. Bag Cylinderen, der tænkes ved C,
findes et Tændkammer k, foret med Asbest som slet
Varmeleder, og heri ligger et Porcellænslegeme af
Form som 2 afstumpede Kegler med de brede Ende-
flader imod hinanden. Dette Legeme er gjennemboret
med 19 Huller paa langs, og bag det findes atter
Tændrøret, t. Naar nu dette opvarmes og Maskinen
sættes i Gang, vil Porcellænslegemet blive stærkt glø-
dende ved Explosjonerne, og saa kan man godt tage
Lampen bort og sætte en Hætte af slet varmeledende
Stof (Asbest) om Tændrøret, Maskinen vedbliver at
gaa, den kan endog standses nogle Minutter og paa ny
sættes i Gang uden at opvarmes, Tændlegemet vil end-
nu have beholdt tilstrækkelig Temperatur. En Til-
stopning af de fine Kanaler i Tændlegemet behøver
man ikke at befrygte; ved forsøgsvis at sode dem til
har det nemlig vist sig, at naar Maskinen havde gaaet
noget, vare de brændte ganske rene igjen. Smede-
jærns-Tændrøret kan her holde sig næsten saa længe
det skal være, det bliver jo kun opvarmet til temme-
lig svag Rødgludhede, netop tilstrækkelig til at be-
virke Antændelse, hver Gang Maskinen skal sættes i
Gang, og ellers ikke.
Ved den ældre Konstruktion, uden Tæudlegeme,
skulde derimod Røret ikke blot holdes opvarmet hele
Tiden, medens Maskinen gik, men det skulde ogsaa
opvarmes langt stærkere. Der er nemlig- her det ejen-
dommelige Forhold til Stede, at der bliver Forskjel paa
Explosjonens Forløb, efter som Tændingen er sket ved
et stærkere eller et svagere ophedet Legeme. Jo stær-
kere ophedet Tændlegemet er, desto kraftigere og
pludseligere bliver Explosjonen, medens et mindre op-
hedet Tæudlegeme giver en mere langsomt forløbende
Forbrænding. Fig. 8 viser dette tydelig. Den fore-
stiller en Række Diagrammer, taget af en Maskine
uden Tændlegeme, efter at Lampen var fjærnet og
Tændrøret afkøledes lidt efter lidt. Man ser, at der
er foregaaet en Række Tændinger, men med tiltagende
Langsomhed og aftagende Tryk og Arbejdsudvikling.
Forholdet kunde synes besynderligt, idet man vel
nærmest vilde tro, at naar der skete Antændelse,
maatte det være ligegyldigt, hvorledes denne var be-
virket, men det maa erindres, at der er Tale om
meget smaa Tidsrum; hele Slagets Varighed er jo
med 240 Omdrejninger pr. Minut kun Sekund.
Fig. 9 viser den hele Petroleumsmotor i sin
nuværende Form, saaledes som den fandtes paa Ud-
stillingen. P er Petroleumsbeholderen, pr en Haand-
pumpe, ved hvilken den fyldes med Petroleumsnafta,
A Indsprøjtningspumpen, som for hver Explosjon ind-
sprøjter den fornødne Vædskemængde i Luftindsug-
ningsrøret r. Indsugningsventilen for Luften og den
medrevne Nafta aabner sig indad mod Cylindren og
holdes til ved en Fjeder, som netop ses ved f. Tænd-
røret ligger paa Figuren bag ved Luftrøret. Styre-
axlen a bevæger Pumpen p2 og ved Knasten k Ud-
strømningsventilen for Forbrændingsprodukterne.
Om den samme Tændmekanisme med Tændle-
geme kunde anvendes til Gasmaskiner, vides ikke,
men det er vel rimeligt. En anden Sag er det maaske
i mange Tilfælde, om man ønsker den der; der er
nemlig den Omstændighed derved, at „Opfyringen“ saa
tager 7 — 8 Minutter, medens en Gasmaskine med
Tændflamme strax kan sættes i Gang.
De udstillede Gas- og Petroleumsmaskiner frem-
viste saaledes ikke just noget stort Antal forskjellige
Konstruktioner, men de kunde dog nok siges at give
et i Hovedsagen omtrent rigtigt Billede af disse Ma-
skiners nuværende Standpunkt. Der kunde nu spørges,
hvorledes mon Motorerne ville udvikle sig i Frem-
tiden? Vil Dampmaskinen beholde sit Eneherredømme
ved de store Arbejdsudviklinger, eller ville dens Kon-
kurrenter kunne voxe op til ogsaa her at gjøre den
Rangen stridig? Det er et Spørgsmaal, som naturligvis
ikke kan besvares bestemt. Der er mange ukjendte
Faktorer, som ville gjøre sig gjældende, og Fantasien
har derfor temmelig vidt Spillerum. Jeg skal imid-
lertid forsøge at udpege nogle Momenter, som absolut
ville faa Betydning ved den fremtidige Udvikling.
Den mekaniske Varmetheori lærer, at naar man
vil omdanne Varme til Arbejde, saa er det Maximums-
arbejde, som man med en ideal fuldkommen Motor
kan faa af en vis Varmemængde, uafhængig af, om
det Fluidum, man bruger, er Damp, varm Luft, Gas,
Petroleum eller hvad som helst, og uafhængig af, om
man arbejder med stort eller med lille Tryk; Arbejds-
mængden beror alene paa, hvor høj Temperatur
man kan begynde med, og hvor lav Temperatur
man kan ende med. Slutningstemperaturen, — Svale-
vandets Temperatur — kan man vel i alle Tilfælde
tage som givet, og altsaa sige: Det Medium vil
være bedst skikket til at gjøre Varmen nyt-
tig til Arbejde, som kan begynde sin Virk-
ning med højest Temperatur.
Tage vi nu Dampmaskinen for, saa er jo Be-
stræbelserne i Virkeligheden stadig gaaet ud paa at
forøge Trykket i Kjedlen, d. v. s. det samme som at
forøge Temperaturen, og enhver Dampmaskintekniker
ved, hvorledes der derved er opuaaet en betydelig Ned-
gang i Kulforbruget. Men kan man komme synderlig
længere ad denne Vej? Trykket voxer jo saa stærkt
med Temperaturen, at der allerede ved 200° haves 15
Atmosfærer, og jo højere man kommer op, i desto
stærkere Forhold stiger Trykket, saa længe man bru-
ger mættede Dampe. Der er da den Udvej at over-
hede Dampene, d. v. s. at lede dem fra Kj edlen med
et vist Tryk, og saa f. Ex. lade dem passere et op-
hedet Rør, hvori deres Temperatur yderligere forøges
uden nogen Forøgelse af Trykket. Man opnaar ved
en saadan forholdsvis ringe Varmetilførsel at for-
øge Dampens Volumen meget betydelig, og derved
fremkommer netop den Besparelse, som Theorien lo-