Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 219 vede paa Grund af den højere Temperatur. At be- nytte overhedede Dampe er jo heller ikke ukjendt, men Stempler, Pakninger, Smørelse m. m. lide ved den høje Temperatur og „tørre“ Damp, saa man med. Dampmaskinens nuværende Indretning ikke heller acl denne Vej kan komme synderlig videre. Se vi nu i Modsætning hertil paa Explosjonsma- skinerne, saa finde vi ganske anderledes høj Begyn- delsestemperatur. Maaske saadan noget som 1400°, men i hvert Fald saa meget, at 200° er ringe i Sam- menligning dermed. Det er theoref.isk set den store Fordel ved disse Maskiner, at de uden uovervindelige Vanskeligheder kunne arbejde med en saa høj Begyn- delsestemperatur, og det er ogsaa det, der bevirker, at Explosjonsmaskinerne benytte Varmen langt mere økonomisk end Dampmaskinen, uagtet alle de tekniske Mangler, der utvivlsomt endnu klæbe ved en saa ung Maskine som Gasmaskinen og Petroleumsmaskinen i deres nuværende Form, og som den maa siges at være behæftet med i Sammenligning med den gamle Damp- maskine. Og at de virkelig omgaas Varmen økonomisk, fremgaar af, at medens en Dampmaskine skal være meget godt udført og godt passet samt nogenlunde stor for at nøjes med 3 ’tt Kul i Timen (smaa Damp- maskiner bruge snarere 6 å 8 7Z), saa nøjes en Gas- maskine med knap x/2 Gas og en Petroleumsmotor med 1 Petroleumsnafta. Der er i øvrigt ogsaa en anden Omstændighed, som bidrager til, at Explosjonsmaskinerne ere saa gunstig stillede i Henseende til Varmeøkonomi frem for Damp- maskinerne, nemlig at Varmen ved Explosjonsmaski- nerne udvikles i selve det Medium, der virker i Ma- skinen, ja endog efter at det har passeret Glidere, Ventiler m. m. og er sluppet ind i selve Cylinderen. For Dampmaskinernes Vedkommende derimod skal Varmen jo overføres fra Forbrændingsprodukterne til Kjedlens Vand, hvilket ikke kan ske uden et Tab af V arme, som gaar lige ud i Skorstenen; til dette Tab findesaldeles intet Tilsvarende ved Explosjonsmaskinerne. Praxis spørger imidlertid ikke i sidste Instans om, hvor megen Varme en vis Arbejdsmængde koster men hvor mange Penge den koster, og her er det, at Dampmaskinen har sin Støtte, thi den kan nøjes med det billigste Brændsel, hvorimod Gas- og Petroleums- motorerne maa kjøbe deres Varme meget dyrt. Me- dens saaledes 1 000 000 Varmeenheder frembragte ved Kul koste c. 1 Krone, saa koster den samme Varme- mængde frembragt ved Gas c. lö Kr. og ved Pe- troleum c. 12 Kr. 50 Øre. For Petroleumsmotorernes Vedkommende lader der sig vel ikke acl teknisk Vej gjøre noget væsentligt for at forbedre dette Forhold, om end der for Danmarks Vedkommende kunde ventes en Nedgang i Prisen ved Forandring i Toldloven; der betales nemlig for Øje- blikket i Told rigelig 50 % af Naftaens Værdi. For Gasmaskinens Vedkommende er der imidlertid en Ud- vej til at skaffe billigere Gas. I nærværende Tids- skrift har allerede Fabrikant Hagemann i Aargangen 1877—78 skrevet en Artikel om at bruge Generator- gas til Gasmaskiner, og siden er Sagen virkelig reali- seret, idet der arbejder store Gasmaskiner baade i Eng- land, Tyskland og andet Steds med en Art Vandgas, den saa kaldte Dowsons Gas. Et Apparat til Frem- stilling af denne Gas var i øvrigt anmeldt til Udstil- lingen af Tuxen & Hammerich, men det blev ikke udstillet, da man mente at burde experimentere endnu noget dermed, før det bragtes offentlig frem. Fig. 10 viser Apparatet. En lille Dampkjedel D sender over- hedet Damp gjennem en Slags Dampstraaleblæser 6' ind under Risten paa en Generator G-, som er fyldt med glødende Antracitkul. Dampen og den medrevne Luft passerer dette Kullag, hvorved Dampen og Luf- tens Ilt forvandles til Brint og Kulilte, fortyndet med Luftens Kvælstof. Denne Gas vaskes i en Skrubber og opsamles i en Gasbeholder B, hvorfra den tages til Maskinen. Ved Forsøg med en 40 H. K. Maskine udførte af Overingeniør Böcking og Professor ved den kgl. tekniske Skole i Stuttgart Teichman er der for- bi•ugt 0.7644 Kilo Brændsel, heri indbefattet baade An- tracitkullene i Generatoren og Gaskokene, som brændtes under Dampkjedlen. Det er altsaa kun lidt over IV2 Kul pr. Hestekraft pr. Time medens en tilsvarende Dampmaskine vel næppe nøjes med mindre end 3 7T Kul og i de fleste Tilfælde bruger mere. Dette viser altsaa, at Praxis allerede har betraadt den Vej, som Theorien anviser, og det med Fordel. Selvfølgelig er der endnu mange Vanskeligheder at overvinde, før et saadant Apparat bliver lige saa sikkert, paal i deligt og let at passe som en Dampmaskine med Kjedel, og desuden skulde man vel ogsaa naa hen til at bruge almindelige Kul i Generatoren; men sikkert er det, at hvis Udviklingen gaar frem i den antydede Retning saa vil Dampmaskinen blive overfløjet, dersom den da ikke ogsaa udvikles ad den eneste Vej, der er den aaben, nemlig til at kunne arbejde med højt Damptryk og stærkt overhedet Damp. Muligheden heraf kan vel ikke benægtes, men livis man skal blive staaende ved, som nu at frembringe Varmen paa det ene Sted, nemlig i Kjedlen, og lede den stærkt op- hedede Damp gjennem Rørledninger og gjennem Gli- dere, Ventiler eller sligt, saa er snart Grænsen naaet. 28*