Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

 220 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. IX. Vandmotorer. Af Docent C. Borch. Med Tegninger paa Plan 22. Vertikale Vandhjul fandtes kun repræsenterede ved en af Fabrikant Stallknecht i Horsens udstillet Model af et Hjul, konstrueret af Møller Holst paa Klostermølle. Fig. 1 viser dette Hjul færdigt op- stillet. Hjulet har krumme Skovle af lignende Form som ved Poncelets Hjul, og Vandets Virkning er og- saa en ganske lignende som ved dette; Vandet ud- fører nemlig, som antydet paa Figuren, en Svingning op ad Skovlenes krumme Flade og ned igjen; sam- tidig virker imidlertid Vandet ogsaa ved at tynge med sin Vægt paa Skovlene, hvilken Virkning ikke fin- des ved Poncelets Hjul. Derved bliver Holst’s Hjul anvendeligt til noget højere Fald end Poncelets. Van- det kommer ind paa Hjulet gjennem et Kulisseind- løb, og Forholdene maa være saaledes afpassede, at det forlader Hjulet med en ringe Hastighed. Som Figuren viser, er Hjulet forsynet med et selvregu- lerende Stigbord, der bevæges fra en Regulator. Hjulet kan uden Ulemper bruges til Fald paa indtil 9' Højde; kun af Skovlenes Rumfang bør fyldes med Vand. Virkningsgraden kan, efter hvad der foreligger, blive betydelig. Paa Usserød Klædefabrik, hvor der har været anstillet Maalinger med et saadant Hjul under Oberst Lindes Ledelse, arbejdende med et Fald paa 4 Fods Højde, er Virkningsgraden fundet til om- trent 80 %. Réguleringsstigbordet har ogsaa vist sig at virke paalidelig. Der er i alt bygget 5 saadanne Hjul, deriblandt 2 til den militære Klædefabrik i Usserød. Turbiner vare udstillede fra alle 3 nordiske Riger, og baade Reaktions- og Trykturbiner vare repræ- senterede. Forskjellen mellem disse 2 Slags er som bekjendt den, at medens Vandet i Reaktionsturbinernes Løbehjul endnu til Dels er underkastet Trykket fra Fald- højden over Hjulet og først bliver helt fri for dette Tryk, naar det forlader Turbinen, saa er Vandet i Trykturbinernes Løbehjul ikke underkastet et saadant Tryk, men allerede ved Indløbet paa Hjulet har Vandet saa stor en Fart, at den hele Trykhøjde er omdannet til Hastighed, og Vandet bevæger sig gjennem Løbe- hjulet uden noget hydraulisk Tryk. Heraf følger, at medens Reaktionsturbinernes Skovlerum nødvendigvis maa være helt fyldte, da Vandet deri jo ellers ikke kunde være under Tryk, saa behøver dette ikke at være Tilfældet med Trykturbinerne; disse kunne der- for, uden at Virkningsmaaden lider nogen Forandring, arbejde saa vel med helt fyldte som med delvis fyldte Skovle og altsaa arbejde økonomisk ogsaa med mindre Vandmængder, end hvad der svarer til fuld Kraft, hvilket er en væsentlig Fordel. Dog maa de i saa Tilfælde løbe i Luften, d. v. s. over Bagvandets Overflade, da de jo ellers altid vilde staa fulde af Vand. Reaktionsturbinerne derimod, som altid skulle have Skovlene helt fyldte, lægges oftest under Bagvandet. De kunne nok indstilles til at arbejde med mindre Vandmængder end den største, som de ere beregnede for, men som Regel vil da Virkningsgraden aftage stærkere, end Tilfældet er ved Trykturbiner under lig- nende Forhold; men hvor meget den aftager, vil dog i høj Grad bero paa, hvorledes Reguleringen sker. De udstillede Turbiner vare overvejende Tryktnr- biner. For Bjærglande, som Norge og S verrig, hvor man vel i de flere Tilfælde kan gjøre Regning paa nogenlunde store og maaske meget store Faldhøjder, maa dette siges at være fuldstændig berettiget, fordi man da nyder godt af Trykturbinens gode Egenskab: at den kan indstilles til mindre Vandforbrug uden at Virkningen derfor bliver mindre rationel, medens det, der tabes i Trykhøjde, derved at Turbinen skal løbe i Luften, nemlig det lille Stykke fra Turbinens Un- derkant til Bagvandets Overflade, kun udgjør en ringe Brøkdel af den hele Trykhøjde. Anderledes gaar det i Danmark. Faldene ere kun smaa, hver Tomme deraf maa benyttes, og saa findes der oftest tillige den Van- skelighed, at Vandstanden er meget vexlende baade for Tilløbs- og for Afløbsvandet. Sæt f. Ex., at man har et Fald paa 4 Fod og Bagvandet til visse Aars- tider kan stige 1 Fod, saa maatte man, naar en Tryk- turbine benyttedes, lægge denne saa højt, at Bagvandet ikke kom op dertil, altsaa 1 Fod over Bagvandets almindelige Stand, men alene derved tabtes jo af hele Arbejdet. 1 et saadant eller lignende Tilfælde burde Turbinen da absolut lægges under Bagvandets laveste Stand og indrettes som Reaktionsturbine, eller i alt Fald indrettes til at kunne arbejde, selv naar Bag- vandet stiger op over det. Af de danske Udstillere havde derfor ogsaa Frichs Efterfølgere i Aarhus foretrukket at fremstille en rén Reaktionsturbine. De andre danske Udstillere havde holdt sig til Trykturbiner, væsentlig Modifikationer af Amerikaneren Mahlers Konstruktion, dog havde det ene af de udstillende Firmaer, Aktieselskabet Koefoed <&• Hauberg, der ellers har bygget af Mahlers originale Turbiner, modificeret Reguleringsapparatet paa en Maade, der peger lien imod Reaktionsturbinerne. De have nemlig ikke ladet Ledeskovlerne ved for- mindsket Kraftforbrug være delvis lukkede, alle lige meget, hvad der er det naturligste for Trykturbiner, men de have ladet nogle være helt lukkede, andre helt aabne, hvilket er den for Reaktionsturbiner eneste rette Maade, som sætter Turbinen i Stand til at kunne arbejde under Bagvandet. Den af Frichs Efterfølgere udstillede Turbine er vist i Fig. 2, hvor A er Opstalt, B vandret Snit efter Linjen ab og C et lodret Snit gjennem Tur- binens Midtlinje. L er Ledeapparatet der er anbragt