Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 221 uden om Hjulet H. Vandet løber ind paa dette i vandret Retning, men bøjer saa om og forlader Hjulet i skraat, nedad gaaen.de Retning. Reguleringen fore- tages ved en Skjærm S', som ligger uden om Ledeappa- ratet og kan aabne eller lukke alle Indløbene til dette, naar den drejes en halv Gang rundt, idet der altid aabnes eller lukkes 2 diametralt modsatte Ledekanaler sam- tidig. Dette er opnaaet paa den Maade, at Lede- kanalerne l paa den halve Omkreds gaa lige igjennem, medens de paa den anden Halvdel af Omkredsen, ere krummede opad, saaledes, at deres ydre Mundinger ere hævede rigelig Kanalmundingernes Højde. Stigbords- skjærmen har tilsvarende Aabninger, lavere liggende paa den ene Halvdel, højere paa den anden. Figuren viser Turbinen fuldt aaben, idet alle Skjærmens Aab- ninger ligge lige ud for Ledeskovlenes Mundinger. Drejningen af Skjærmen udføres ved Tandhjulene T og T1, der fordres ikke stor Kraft, da der altid er symmetrisk fordelt Tryk paa Skjærmen. Man vil ligeledes se, at Løbehjulet ogsaa kun modtager symme- trisk Paavirkning, selv ved delvis Tillukning af Lede- kanalerne, og der kommer altsaa intet Sidetryk paa Axlen. Turbinen med Axel, Ledeapparat, Stigbords- skjærm og Lejer for Axlen kan samles fuldstændig i Værkstedet, hvilket sikrer den nøjagtige Opstilling af disse Dele i Forhold til hinanden. Reguleringsmaaden, ved hvilken hver Ledekanal er enten helt aaben eller helt lukket, maa siges at være den for Reaktionsturbiner fordelagtigste, ligesom ogsaa, at de Kanaler, der et vist Øjeblik ere aabne, følge i Række‘efter hinanden eller, for at faa symmetrisk Tryk, i 2 Rækker, diametralt modsatte. Man kunde derfor vente en god Virkning heraf, hvilket ogsaa synes at bekræfte sig ved Forsøg, anstillede af Fabri- kanterne selv med en Turbine af denne Slags paa Nørre- Mølle ved Viborg. Faldet var 6—8 Fod og Vand- mængden 15 Kubikfod pr. Sekund som Maximum. Turbinen havde 22 Skovle og gav med alle Skov- lene aabne 85.S2 °/0 Virkningsgrad. Ved at lukke 2 og 2, indtil kun 6 Skovle vare aabne, sank Virk- ningsgraden jævnt indtil 73.86 °/0. Disse Tal maa selvfølgelig modtages med V a r- somhed, da Vandmaalingen altid er usikker og let kan give Anledning til store Fejltagelser, men selv om de absolute Tal ikke ere paalidelige, kan man dog nok paaregne, at Forholdet imellem dem er temmelig rigtigt, og altsaa Turbinen, selv naar 16 Skovle er lukkede, kun taber c. 14 % i Virknings- grad, et Resultat, der vel næppe kan ventes stort bedre ved en Trykturbine. Koefoed & Hauber g s Turbine ses i Fig 3. A er lodret Snit gjennem Axen, B Plan delvis Snit). L er Ledeapparatet, H Løbehjulet. Dette sidste er delt i en øvre og en nedre Afdeling. I den øvre Afdeling gaar Vandet omtrent horisontalt igjennem, i den nedre bøjer det om og forlader Hjulet i omtrent lodret nedad gaaende Retning. Den øvre Afdeling er ventileret, idet Luften kan komme igjennem Røret r og faa Ad- gang til Skovlene, hvilket har sin Betydning ved del- vis Fyldning af Hjulet, Den nedre Afdeling derimod er ikke ventileret, dog kan der ved s anbringes Hul- ler, et for hver Skovlekanal, livorigjennem Luften faar Adgang til den nedre Afdeling. For saa vidt er Mahlers oprindelige Konstruk- tion fulgt, men som nævnt er der ved Reguleringen afveget derfra. Mahler regulerede ved at dreje alles Ledeskovlerne samtidig, saa at Kanalerne imellem dem indskrænkedes og omsider helt lukkedes. Ved den udstillede Turbine var derimod hver anden Ledeskovl fast, hver anden drejelig. viser en fast Ledeskovl, l2 og l3 drejelige Skovle. De kunne indtage henholdsvis de optrukne eller de punkterede Stillinger. Drejningen foretages med én Skovl ad Gangen i Rækkefølge ved Hjælp af en drejelig Plade p, som paa Undersiden har en fremstaaende Lederibbe n af Form som en Cirkel, der paa et enkelt Sted er afbrudt og lier for- synet med 2 retlinede Baner n . Ledeskovlene have Tapper med Ruller o, som paavirkes af Lederibberne, og naar Pladen p drejes ved Hjælp af Drevet D, vil hver enkelt Skovl gaa fra den aabne til den lukkede Stil- ling eller omvendt, naar Banerne n’ passere dens Rulle, og derved bringe denne fra den indre til den ydre Side af n eller omvendt. Paa den udstillede Turbine fandtes kun ét Sæt Ledebaner n’•, herved kan et Side- tryk paa Axlen ikke undgaas, naar der arbejdes med nogle Skovle lukkede. Ved store Turbiner anbringes derfor 2 Sæt af Baner n’ diametralt modsatte, de aabne Skovle komme da i 2 Rækker, diametralt modsatte, og Paavirkningen er da altid symmetrisk fordelt om Axlen. Som ovenfor nævnt er denne Regu- leringsmaade, ved hvilken hver Ledeskovl er enten helt aaben eller helt lukket, overensstemmende med den7 som bruges ved Reaktionsturbinerne, og derved bliver denne Turbine skikket til at arbejde helt under Vand; man kan altsaa uden synderlig Skade for Virk- ningen tillade Bagvandet at stige op over Turbinen. Møller & Jochumsen i Horsens havde udstillet en Turbine, der er vist i Fig. 4, A er lodret Snit gjennem Midtlinjen, B er Plan, og den ene Halvdel deraf et vandret Snit. Løbehjulet H afviger fra Mahlers derved, at Skillevæggen mellem de 2 Afdelinger ikke gaar helt igjennem Hjulet, men hver enkelt Vand- partikel kan efter at være kommen ind paa Hjulet gaa enten den ene eller den anden Vej igjennem det. Herved blive begge Afdelinger ventilerede, hvilket maa siges at være en Fordel. Keguleringsindretningen er den for Mahlers Turbine almindelige for saa vidt alle Ledeskovlene drejes samtidig, dog et der lier brugt en anden Mekanisme end den, som Mahler benytter. Medens Mahler har et System af Stænger, en for hver Ledeskovl, saa er der her en ringförmig drejelig Plade P oven over Ledeapperatet, og i denne Plades Undei’side er der lige saa mange Lederiller h, som der er Ledeskoyde, og hver Skovl griber med en Tap k op i den tilsvarende Lederille, se Fig. 4 A og venstre Halvdel af Fig. 4 B. Ventilation af Skovlene faas gjennem Køret r og de smaa Huller o, hvoraf der findes ét for hver Hjulskovl. Denne Turbine maa som ren Trykturbine nødig komme under Bagvandets Overflade, i alt Fald ikke, naar den arbejder med delvis $