Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

226 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. A tager Ikke Skiven B paa den nederste Axel med (bemeldte Axel er i Figuren skjult under Gulvet), da A er ganske slap. Men trædes med højre Fod et Fodlrin som vist i Figuren, saa trækkes en Stramrulle, som ikke er synlig i Figuren, ind mod Remmen, hvor- ved den strammes, saa Hammeren sættes i Gang4 Den nederste Axel bærer nemlig en Excentrik, hvis Excen- trikstang CC tager fat i en Arm DD paa den Axel, hvorom Hammerskaftet drejer sig. Eftersom Excentrik- stangen stilles, saa den tager fat længere ude eller læn- gere inde paa denne Arm, bliver Hammerslagets Højde større eller mindre. Den nævnte Indstilling kan ske under Gangen, og ved den varieres altsaa Slagets Kraft, medens man veel at trykke Stramrullen mere eller mindre ind mod Remmen faar denne til at glide mindre eller mere wia Skiven B og derved kan vari- ere Hammerslagenes Hurtighed. Det netteste ved Hammeren forekommer det mig imidlertid at være, at dens Ambolt er cylindrisk paa sin Underflade ved E med Frembringerretningen vinkelret paa Figurens Plan, og er indstillelig i den tilsvarende hult cylindriske Overflade af Chabotten. Herved opnaas, at man med Hammeren kan faa sniedet den øverste og ne- derste plane Begrænsning af et Stykke Gods parallele ikke blot for en bestemt Godstykkelse men for flere forskjellige. Ligesaa vil derved f. Ex. Smedningen af koniske Stykker lettes. Naturligvis kræver Hammeren Anlæg af Axelledning under Loftet i Smedien, medens Damphammere kun kræve et Damprør, men Ham- meren synes meget nyttig for mindre Værksteder. Sammenlagte Blystykker kunde, som det vistes i Som- mer, let blive saa varme ved Smedningen, at Lagene smeltede sammen. End mere Opmærksomhed fortjener dog den ud- stillede Lufttrykhammer (D. R. P. Nr. 31,975, Carl Arnold Arns i Remscheid). Denne, som udføres af Kalker Werkzeugmaschinen/'abrik, L. W. Breuer, Schu- macher & Co., var udstillet af Generalagenten for Skandinavien: Theodor Edsberg, Kjøbenhavn, samt fin- des afbildet paa Fig. 13 og 14. Den drives ved Rem- træk, hvorved en Krumtapmekanisme sættes i Bevæ- gelse, og derved et til Plejlstangen leddet Stempel, som vist i Fig. 13, ganske som om det var et Pumpe- stempel, der skulde drives, men i den Cylinder, hvori det nævnte Stempel bevæger sig, findes i Stedet for Bund endnu et Stempel, hvortil for neden Hammer- hovedet er befæstet. Imellem de to Stempler er der da et Luftrum, som ved en Hane kan bringes i For- bindelse med den udvendige Luft. Saa længe denne Hane er aaben, vil det øvre Stempels Bevægelse slet ikke virke til det nedres Bevægelse, fordi Luften i Cylindren drives frit ud og ind af denne. Men lukkes Hanen omtrent helt, suges Hammerklodsen kraftig opad og slynges atter nedad. De to Stempellegemer røre ikke hinanden, fordi Luften danner et fortræffeligt elastisk Mellemlag. Det Lufttryk, der driver Hammerklodsen ned, er meget stort og virksomt. Ved 100m Stempelhastighed pr. Minut har man fundet 4 Atmosfærers og ved 120m 5 Atm. Overtryk, saa Hammerklodsen faar en betyde* lig Energi. Ved at aabne Hanen mere eller mindre kan man regulere Slagenes Styrke, hvad der er en stor Fordel; Kraftforbruget formindskes i samme Forhold som Sla- gets Styrke. Ved at haandtere den samme Vægtstang, hvor- med Lufthanen styres, kan Hammerklodsen fastholdes i hævet Stilling, saa at man med samme Omdrejnings- antal af Axlen kan faa stærke eller svage Slag samt holde Hammeren løftet, alt ved at paavirke en eneste Vægtstang. Naar nemlig denne drejes, saa Hanen staar helt aaben, kan man dreje endnu videre og der- ved skyde en Bremseklods ind mod Hammerstemplets Cylinderflade. Der hører dog uden Tvivl Øvelse til at gjøre dette raskt, inden Hammeren atter falder. Pakninger behøves ikke, og Stempel og Cylinder smøres automatisk. Maskinen har veel sine Fortrin allerede vundet stor Udbredelse og er f. Ex. i Brug paa Orlogs- værftet, hos Smith & Mygind, Anker Heegaard i Fre- deriksværk o. fl. St. Den kan selvfølgelig ikke stoppe i Nedslaget paa et ganske bestemt Sted, saaledes som nogle Damphammere. Hvad Gruppe C angaar, skulle vi end videre erindre om en Stikkemaskine fra A. C. Rasmussen & Co., Stubbekjøbing. Ved en Vægtstangsmekanisme be- vægedes Staalet fra neden opad, og Maskinen kunde f. Ex. anvendes til at stikke Noter i Nav, idet Godset var op- spændt paa en bevægelig Slæde. I. C. Jørgensen udstil- lede en vel forarbejdet Guldsmedevalse, og A. Michelsen som bekjendt et helt Værksted for Guld- og Sølvarbejde. Forskjellige Firmaer udstillede File, saa vel ny som ophuggede. Om disse kan man imidlertid egentlig kun udtale sig, naar man har lært dem at kjende ved Brugen. Nogen Ide om, livor stærkt, de tage fat, kan man faa ved at undersøge Friktionen mellem dem og et glat Legeme, men kan herved f. Ex. ikke danne sig nogen Ide om deres Holdbarhed. Endelig skulle vi i denne Gruppe erindre om den af Max Sievert, Stockholm, udstillede Loddelampe, som blev vist i Virksomhed i Jærnbygningen og er konstrueret af C. R. Nyberg (Forhandler: C. Th. Rom, Axelhus). Den er vist paa Fig. 15 og fyldes med Gasolie ved Skrueproppen a. Gasolien opsuges af den i Beholderen værende Væge. Antændelsen sker ved at forbrænde lidt Gasolie eller Sprit i Skaalen b, hvorved Brænderen opvarmes, og den i Vægen værende Olie omdannes til Gas, som an- tændes ved Aabningen d, saa snart Ventilskruen c aab- nes. Flammens Regulering sker ved Hjælp af Ventil- skruen c og Hylstret e. Skal Flammen formindskes, drejes Hylsteret nedad, saa at Lufthullerne blive mindre, og Ventilskruen drejes langsomt til. Skal Flammen gjøres større, aabnes Ventilskruen, og Hylsteret drejes opad, saa at Lufttilstrømningen bliver større. Jo læn- gere Lampen brænder, des kraftigere bliver Flammen, idet Beholderen bliver varmere og derved Gasudvik- lingen livligere. Trykket i Beholderen vil efter Si- gende aldrig overstige l1/^ Atm. Opvarmes Lampen tilfældig udvendig, saa Trykket bliver større, vil den indad buede Bund trykkes udad, hvorved en til