Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. samme fæstet Stift, som er stukken gjennem et tæt tilloddet Hul i Dækpladen, vil trækkes ud af dette. Gassen faar herved en Udstrøniningsaabning, saa Explo- sion undgaas, hvorefter Lampen meget let paa ny kan repareres. Ved Arbejder i det frie, nedskydes Hylstret e, for at Lampen ikke skal gaa ud. Paa en lignende Lampe, hvis Beholder var et Haandtag, vai’ paa tværs af Flammen en Loddebolt anbragt, saa man fik denne opvarmet af Flammen i 5 å 6 Minutter, og med for 5 Øre Gasolie skal man med en saadan Loddebolt kunne arbejde uafbrudt i 2 Timer, hvad der navnlig er meget hensigtsmæssigt tor Blikkenslagere ved Tagarbejde. Hvad de udstillede T r æb e ar be j dn in g sm askin er, Gruppe D, angaar, vare disse i det hele ret fyldig repræsenterede, naturligvis navnlig fra Sverrig og Norge, der jo ere rigei’e paa Skove end vi. Desværre bleve de kun i meget ringe Grad viste i Virksomhed, til Dels fordi derved vilde foraarsages en stærk Støj og ubehagelig Støv, der vilde have været generende i Ma- skinhallen. Fra Norge var udstillet en stor Samling Træbear- bejdningsmaskiner fra Myrens mekaniske Værksted (I. A. Jensen <V Dahl), Kristiania. Nævnte Fabrik, som har Filial i Frederiksstad, har i snart 40 Aar beskæftiget sig med Bygning af disse Maskiner med dertil hø- rende Driftsmaskineri, og har desuden i de senere Aar som Specialitet anlagt efter Sigende over tre Fjerdedele af de norske Træsliberier. Blandt de udstillede Maskiner fra nævnte Fabrik vakte den store Høvlemaskine mest Opmærksomhed, da den var den eneste Træbearbejdningsmaskine, der blev vist i Drift, og frembød ikke uvæsentlige Ny- heder. Tømmeret afhøvles paa denne Maskine (se Plan 24, Fig. 16) paa alle 4 Sider paa én Gang, idet der findes en Undercutter a, en Overcutter b og to Sidecuttere e, der kunne forsyne Brædderne med Fjer og Not. Tømmeret føres frem af 4 kraftige Valser A, B, C °S D, af hvilke de øverste trykkes ned af en bag Bjælken E paa Figuren skjult Støbejærnsplade. Naar Træet skal indføres, drejer man Haandtaget F, hvor- ved Støbejærnspladen hæves, idet F tillige hindror de øvre Valser i at falde for haardt ned, naar Træet pludselig slipper op. Alle Valserne bevæges ved Tand- hjul, de øverste naturligvis saaledes, at de stadig dri- ves, hvad enten et tykkere eller tyndere Brædt kom- mer ind i Maskinen. Foruden Undercutteren a, som. kun bi uges, naar Brædtet er skaaret paa en Savramme med meget grove Tænder, findes Plancutteren d, en Række retlinede Knive, der afskrabe lange Spaaner og gjøre Brædtets Underside meget smuk. Medens Brædtet passerer over disse Knive, presses det imod dem af et Presseværk, der er af forbedret Konstruk- tion, idet det presser jævnt over hele Brædtets Bredde. Dels herved, dels ved sin Soliditet, og dels ved en ny Konstruktion af Spaanbrækker, samt ved en sær- lig Opstilling til Fjærnelse af Spaanerne udmærker Ma- skinen sig frem for tidligere. Spaanbrækkeren, som er vist særskilt paa Fig. 17, og er betegnet med et e, holder sig nemlig ved Paa- yirkning af Fjedren f ind imod Brædtets Kant, men 227 medens de almindelige Spaanbrækkere — disses Be- stemmelse er jo, at de ved et let Tryk paa Brædtets Kant, lige inden det paagjældende Sted af Kanten naar Cuttørons Knive c, skulle hindr© at diss© ved tørt og kvistet Materiale slaa store Fliser ud af Kanten — have Bevægelighed i en Retning vinkelret mod Brædtets Længde, idet de jo maa kunne give sig noget, da Brædtets Bredde ikke er ganske konstant saa har her Spaanbrækkeren Bevægelighed om Cut- terens Axe, og dens Stilling mod Knivene bliver der- ved i Modsætning til ellers uforandret, naar Brædtets Brede varierer. Formentlig er dette en Fordel, og i hvert Fald forekommer det mig rationelt. Ingeniør Hans Dahl er Opfinderen. Maskinen opstilles i Stueetagen, men saaledes at Spaanerne kunne falde necl i en lav Kjælder, hvori der findes parallele Kjæder uden Ende, imellem hvilke Træbrædder ere befæstede, saa at de, der ere fastgjorte til de underste Kjædeparter, slæbe lien ad Kjældergulvet og føre de nedfaldende Spaaner bort. Hertil behøves i alt Fald en langt mindre Kraft end til at suge Spaa- nerne bort, som det blev gjort i Fabrikken „Hamlets“ Udstilling, som omtales senere; men der bliver natur- ligvis heller ikke saa frit for Spaaner i Arbejds- rummet. Foruden denne Høvlemaskine var der udstillet en Tykkelsehøvlemaskine, der kun havde en roterende Overcutter og nærmest var bestemt for Cigarkassefa- brikanter, Model- og Møbelsnedkere og Vognfabrikanter, samt en stor Del andre Maskiner, hvoriblandt kan nævnes en Cirkelkløvsav (Rundsav), hvor Planken førtes frem imellem to lodrette Valsepar, af hvilke det ene kunde stilles saaledes, at Bladet afskar et Brædt af større eller mindre Tykkelse, medens det andet Par ved Vægte pressedes imod Planken, o. s. v. Vi skulle imidlertid ikke nærmere omtale disse Maskiner, som omtrent alle have en eller anden For- bedring at opvise, men erindre om den store Opstil- ling til Træsliberi, som af Mangel paa Vand uheldig- vis ikke blev vist i Virksomhed. Paa den lodrette Axel af en Girards Partialtur- bine sad over denne en stor Sandstensslibesten, imod hvis Omkreds der paa 8 Steder blev presset kvistfrit og afskallet Grantræ. Omkring Slibestenen fandtes nemlig 8 Rum, og i hvert stod et Par Stykker Gran- træ paa Endefladen og blev trykket af Stempler ra- diært indad mod Stenen. De nævnte Stempler bleve af Vandtryk drevne ud af hver sin Cylinder, og de kunde atter ved Vandtrykket drives tilbage deri, idet Vandet kunde indføres i eller udføres af Cylinderen paa den ene eller anden Side af Stemplet ved at dreje en Firegangshane. Stenen holdtes vaatl, ved at der fra 16 Slanger, der vare ordnede i en Kreds, sprøjtede Vand ned ad den. Den kunde afrettes med et Fræseapparat, der var anbragt et Sted paa Om- kredsen, og som bestod af en Fræse med skraa Rifler, der kunde føres ind og ud fra Stenen og end videre stilles op og ned, da den ikke var saa høj som Ste- nen, Fra nævnte Apparat „Defibrøren“ flyder Træ- massen ned paa et rystende Sold, der holder større 29*