Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

228 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Træstykker og Fliser tilbage. Besten falder igjennem Soldet ned paa et finere rystende Sold, og hvad der ikke gaar gjemiem det, kommer paa en almindelig gammeldags Møllekværn, der faar tilført Vand gjen- nem Løberens Øje, og saa igjen paa det samme fine Sold. Hvad der derimod gaar gjennem det finere Sold, kommer ned i en Beholder, hvor Sandet fra Sandstenen bundfældes, medens Træmassen flyder over en Kant for oven ind i en Maskine, der bestaar af en Valse med fin Messingdug, paa hvilken Massen tages mecl rundt et Stykke Vej, indtil den kommer til at røre en Ulddug, der fører den med sig ved Vedhæng- ningen og ender mecl at afgive den til en Format- valse, hvorom den vikler sig op, indtil et Signal mel- der, at Valsen er fuld til en vis Tykkelse. Med en Kniv, der føres langs en Frembringer, ledet i et Spor i Cylinderen, skæres derpaa Massen op, og den udfol- dede plane Masse lægges sammen, hvorpaa man med Mellemlæg af groft Bomuldstøj mellem hver 12 å 16 Lag presser en Mængde sammenlagte Stykker ad Gangen i et Par Minutter. Paa Pressen nær vare de nævnte Maskiner alle udstillede. Pressen trykker med 4000 $T’s Vægt, men lader dog c. 50 °/0 Vand blive tilbage. Massen gaar dernæst til Papirfabrikkerne, for saa vidt disse kunne benytte den strax. Maa den derimod først lagres, saa er en yderligere Tørring forinden nødvendig, da den vaade Masse mugner ved Henliggen, og nævnte Tørring sker i Tørrekamre ved Luft, som er opvarmet i Kaloriferer. Den udstillede Turbine var nærmest beregnet til c. 120' Fald og angaves da at udvikle c. 200 H. K. mecl 75 °/0 Nyttevirkning, men skal ikke nærmere omtales her, da den ikke henhører under de industri- elle Maskiner. Fra de bekjendte Jonsereds Fabrikkers A. B. (Re- præsentant: C. Th. Rom, Axelhus) var ligeledes ud- stillet adskillige Maskiner til Forarbejdning af Træ. Disse vare for en stor Del vel kjendte her i Landet, da de fleste af Kjøbenhavns større Fabrikker i Træin- dustrien alene eller næsten udelukkende benytte disse Maskiner. Det er derfor formentlig overflødigt at ud- tale sig om deres anerkjendte Godhed, men jeg skal kun fremhæve, hvad der efter mit Skjøn kan være af Interesse. Ved den udstillede Rundsav bliver Træet drevet frem mod Saven enten mellem lodrette Valser eller af et Tov, der over en Rulle foran paa Jærnbordet gaar ned og oprulles om en Valse under Bordet. Den sidste Fremgangsmaade medfører den billigste Anskaffelse og bruges ved grovere Arbejde, f. Ex. ved Udskæring af firkantet Tømmer til Planker. Den har den Mangel, at Savningen standser, naar Tovet afrulles til Fastgjørelse i et nyt Stykke Tøm- mer. Til Udskæring af Brædder bør derimod anvendes Fødning med Valse og Styrerulle paa den ene Side, arbejdende mod Styrerullen i et Anlæg paa den anden Side af Godset, og i Anlæget findes da et Maaleappa- rat, som angiver, hvilken Tykkelse, der skæres. Val- sen drives af en vandret Axel ved Hjælp af koniske Hjul fra en lodret Axel ved Bordets forreste Ende, idet baade Valse og først nævnte Styrerulle sidde i et paa Bordet henlagt Stativ, der er drejeligt om det koniske Hjul paa den nævnte lodrette Axel, medens dets bageste Ende af en Kjæde med Kontravægt tryk- kes imod Planken, der skæres. Hele dette Stativ kan med Lethed tages bort fra Bordet, idet det nemlig kan afløftes, saa snart Kontravægten fjærnes, uden at Løsning af Møtriker o. s. v. er nødvendig. Ogsaa An- læget kan ret let bortfjærnes, saa hele Bordet bliver frit. Under Gangen styres Bladet paa 4 Steder af 16 for Enderne læderbeklædte Stilleskruer, hvormed Savblade af forskjellig Tykkelse kunne lade sig styre. Spaanerne bortføres gjemiem et særligt Rør. Paa den udstillede Baandsav, hvis Stativ er gjort særlig svært for at modstaa Sitring, er hver Skive anbragt paa Enden af en Tap, hvis Leje kan indstilles noget skjævt, saa selv et krumt Savblad kan brin- ges til at løbe lige. For øvrigt tilvejebringes Bladets Spænding ved, at en Vægt gjennem en Vægtstangsud- vexling trykker den øverste Skive opad. Ogsaa her kan et lignende Valsefødeapparat anbringes som paa den omtalte Rundsav og let bortfjærnes, naar Bordet ønskes frit. End videre findes i Bordet en Rille i den Retning, hvori Godset føres frem, og deri kan en Li- neal glide. Paa denne sidder et skjævt indstilleligt Anlæg; lægges Gjenstanden, som skal saves, f. Ex. et Brædt, her- imod, og skydes Linealen i Rillen, bliver Brædtet efter Anlægets Stilling lige eller skjævt overskaaret, og man kan herved afskære forskjellige Stykker under samme skjæve Vinkel mecl deres Kant. Stilles Anlæget vinkelret imod Linealens Længderetning, og opstilles et Anslag til at standse Fremføringen, kan man anvende Saven til Udskæring af Tappe af bestemt Længde, idet Tap- pens Sider nedskæres en for en til samme Dybde. Vi have saa udførlig beskrevet Høvlemaskinen fra Myrens mek. Veikst., at vi her kunne indskrænke os til at fremhæve de væsentligste Forskjelligheder mellem den og den største af Jonsereds. Sidst nævnte har ikke saa store og svære Tandhjul som hin, idet disse ere erstattede af Remtræk og saa smaa Tand- hjul, at de se meget skrøbelige ud. De ere imidlertid af udsøgt Materiale som svenskt Staal, hammerbart Støbejærn og Messing, at de have vist sig ganske til- strækkelige i Praxis. Naar Jærnene i Undercutteren skulle udvexles, kan den her meget let trækkes ud, hvad der naturligvis er bekvemmere, end om Arbej- deren maa krybe ind under Maskinen for at komme til dem. Spaanbrækkeren er her den sædvanlige. Paa en anden mindre Høvlemaskine vare Side- cutterne til at indstille skjævt til skraa Høvling af Kanter. Paa den mindste Høvlemaskine, som er bygget paa Træstativ, kan der høvles Lister, piøjes Brædder, fræses Dørfyldninger o. s. v. Cutteren ligger her til Maskinens ene Side og kan anvendes som Overcutter, men ogsaa som Undercutter, naar nemlig et løst Bord paasættes over det egentlige, og da kan man paa Maskinen høvle krumt Træ plant, idet det med Ilaanden føres hen over Cutteren, medens det, hvis den bruges som Overcutter, lader Træet efter Høvlingen igjen komme krumt til Syne, Som Bevis