Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 229 paa, hvad denne nyttige Maskine kan udføre, behøve vi blot at minde om de udmærket smukke korintiske Søjler, som O. Andersens Maskinsnedkeri havde udstillet i Hallen lige over for Maskinhallen, og som ikke vare pudsede efter Behandlingen paa sidst nævnte Høvlema- skine. Særlig kan mærkes, at disse Søjlers Rifler, som vare tykkere paa Midten, vare høvlede derpaa. Desuden var udstillet en Afrettehøvl, Fræsema- skine ni. m., som Pladsen ikke tillader at omtale nærmere. Fra Skøfde mek. Verkst. A. B. vai' udstillet en større Samling godt udførte og vel forarbejdede Træ- bearbejdningsmaskiner. Blandt disse udmærker sig formentlig særlig det i Fig. 18 afbildede frit staaende Savværk, som i Modsætning til de sædvanlige Sav- værker, der maa opstilles og støttes af en i 2 Etager opført Bygning, kan placeres paa en Mark uden an- den Bygning end et Skur, der kan skjærme det mod Vind og Vejr. Fig. 19 viser en mindre Baandsav, der kan skære indtil 8 Tommer tykke Stykker, og hvis Bord som sædvanlig kan indstilles i Vinkel med Bladet, der spændes ved Fjerkraft, idet Fjederen er let at justere. End videre var udstillet en Høvlema- skine, en Tapskæringsmaskine, en simpel lille Afrette- maskine med enkelt Cutter i Bordet, endelig en Stemme- og Boremaskine, hvor som sædvanlig Bor- det ved at træde et Trin føres op imod Stemmestaa- let, som vender sig i Taphullets Ender formedelst en Udløsningsmekanisme, der drives fra Trinet, hvad der for øvrigt ogsaa var Tilfældet med den fra Myrens mek. Værksted udstillede. Munktells mek. Verkstad udstillede to Brænde- skæremaskiner, der synes billige og hensigtsmæssige, hvor Elementarkraft findes. Den ene var en Rundsav, livorpaa Træstammerne bleve overskaarne paa tværs, idet de lagdes i en Rende paa tværs af Bladet og bleve førte frem mod Bladet, idet Renden var drejelig om en dybt liggende Axe] og havde en Rille, hvori Bladet gik ind. Paa Renden var fæstet et Beskyttelseshylster- for Bladets Forside, saa at Arbejderen kun ved den største Skjødesløshed kunde komme i Kollisjon med Bladet. De saaledes overskaarne Stykker kunde da kløves paa Brændemaskinen, der bestod af en Ba- lance, hvis ene Ende blev drevet af en Krumtapme- kanisme , medens der i den anden Ende var op- hængt en tyk Mejsel, der kløvede Brændet mod et fast Bord. L. Jacobsen, Vildersplads, udstillede fra Taylor Bro- thers, Sheffield, en Del Savblade, hvoriblandt en enorm Rundsav, 90 i Diameter, som angaves at være den største i Verden. En Maskine kaldet „Slagelse" til Opfiling og Ud- lægning af Savblade henhører egentlig under Maskiner til Bearbejdning af Jærn, men skal omtales her, da den alene bruges i Træbearbejdningsværksteder. Den er op- funden af Tømrer J. P. Hansen i Sorø, men har efter- haanden faaet mange Forbedringer. Patentet tilhører nu Kjøbmand C. Mortensen i Slagelse. Maskinen leveres i 2 Størrelser med eller uden Udlægningsapparat. Den lille Maskine (se Uhlands Prakt. Masch. Constr. 1884. S. 253) anvendes til 60mm brede Savblade, den største til 140mm brede Blade, og de skærpe henholdsvis 80 og 65 Tænder i Minuttet. Skærpningen foretages Tand for Tand af en 140mm lang trekantet Fil, der sidder som fjerde Side i Rammen L (Fig. 20), som trækkes ved Plejl- stangen K fra en Krumtap. Filen bevæges retlinet, men løftes under Tilbagegangen, saa den kun filer fremad, hvorved man ikke mister den ved Filingen opstaaede nyttige Grad. Bag L findes nemlig en en- armet Vægtstang C, som har en Sledse, hvori An- satser paa Bagsiden af L gribe ind og føres, men naar Filen gaar baglænds, svinges C opad, fordi Skruen F da gaar til Vejrs og løfter C, idet Fjedren B beroliger C’s Svingninger. F drives fra Rullen M paa Enden af Stangen N, som trykkes ned af den urunde Skive O og atter løftes af en Fjer. Savbladet ligger spændt over to Træskiver (kun den ene er synlig i Figuren) og holdes i rigtig Højde ved, at dets Ryg støttes af nogle lodrette Bolte, af hvilke en er synlig til venstre for Udlægningsapparatet P, og som samtidig kunne indstilles ved at dreje Haandtaget E. En Fjer klem- mer Savbladet mod Stativet A, men den tillader dog, at det stødvis skydes frem af Klinkhagen G, der sidder paa Tappen H, som er indstillelig excentrisk paa O, fordi H er anbragt paa en Vægtstang, der er drejelig om et Punkt paa O, men hvis anden Ende kan fastklemmes med en Skrue, der finder sin Møtrik i O. Indstilleligheden muliggjør at forandre Størrelsen af Savbladets stødvise Bevægelse. Hvad Udlægnings- apparatet og en mere detailleret Beskrivelse af Maskinen angaar, maa vi her af Hensyn til Pladsen henvise til: Uhlands Prakt. Masch. Constr. 1888, Hefte 6. Maskinen har vundet en meget stor Udbredelse og er ogsaa upaatvivlelig en af de bedste i sin Art. Blandt Træbearbejdningsmaskinerne fortjener end videre den af F. L. Schmidt & Co. udstillede Tønde- maskine af Erichsens Patent at fremhæves. Den tjener til at samle Fustager som Cementtønder, Petroleums- tønder o. s. v. De tildannede og krøgede Staver lægges i Bundter i Maskinen, som sammensætter dem til en Fustage, idet den samtidig driver 2 Arbejdsringe af Jærn paa, for at sammenholde Fustagen, indtil Bød- keren faar anbragt Vidiebaandene. Paa denne Maade samles 50 å 60 Tønder i Timen. Paa Grund af den stærke Sammenpresning er enhver Dampning af Tøn- derne overflødig, og Paalægningen af Vidiebaandene kan ske langt hurtigere, end naar Tønderne samles paa sædvanlig Maade. Maskinen anvendes f. Eks. i Skaanska Cement A. B.’s Fabrik af Portland Cement i Lomma ved Malmø. For at Stavene skulle slaa til for hver Tønde, ere de af Drenge forinden lagt Side om Side paa et Bord, hvor Tøndens største Tværsnit er afsat udfoldet og den sidste Stave i hvert Sæt ombyttet, indtil hele Sættet paa tværs har den ønskede Længde. En fremragende Plads blandt Træbearbejdnings- maskinerne indtog den Udstilling, som Fabrikken „Ham- let“, Helsingør, viste i Virksomhed, nemlig Fabrika- tionen af Smørfustager. Nævnte Fabrik benytter dansk Bøgetræ. der ikke tidligere er brugt til Staver i det