Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
store, og dens Fabrikat er saa efterspurgt, at dens
Lager næsten altid er mindre end en Dags Produktion.
Maskinerne vare alle fra A. Ransome & Co. i Chelsea,
og man vil med Fornøjelse erindre, hvor let og hur-
tig Fremstillingen af de smukke og udmærket tætte
Fustager gik for sig, som altid forsamlede et stort
skuelystent Publikum. En fuldstændig Beskrivelse af
samtlige Maskiner vilde føre for vidt her, og vi skulle
derfor henlede Opmærksomheden paa, at Fabrikken har
ladet udarbejde Kataloger, som indeholde Afbildninger
og Beskrivelser af hver enkelt Maskine.
Det danske Bøgetræ gror, som det jo i øvrigt ikke
er ualmindeligt ved Træer, altid vredent, idet Fibrene
ligge i Skruevindinger om Stammen. Følgen heraf
er, at Staverne ikke godt kunne saves ud, idet Fibrene
derved ville blive overskaarne og Staverne blive skøre
(Fyrretræsstaver til simplere Tønder som Cementtønder
kunne derimod udsaves). Man bør derfor ved Rug-
ning kløve Staverne ud af Stammerne, som først ere
delte i Stykker med en Centrivinkel af 45°. Men
herved faas vredne Staver, og nu er det Maskinernes
Kunst at kunne behandle disse, uden at særlig
meget Materiale gaar i Spaaner, idet selve Kløv-
ningen jo allerede er mere økonomisk i saa Hen-
seende end Savning. Stavene rette sig nemlig, idet
de behandles paa de forskjellige Høvlemaskiner, kun
imedens de høvles, men gaa derefter atter vredne ud
af Maskinen. Vanskeligheden ved saadanne Maskiner
har, efter hvad Fabrikken angiver, netop tidligere lig-
get i, at dette ikke blev naaet, men det opnaas ved
Ransome’s, saa at Staven egentlig først rettes for
bestandig ud fra at være vreden, naar Tønden samles.
De kløvede Staver behandles først paa en Grov-
høvlemaskine, som vi kortelig ville omtale, skjønt
den ikke var udstillet; den findes i Helsingør paa
Fabrikken. Paa den blive Staverne gjort lige tykke i
hele Længden. En stærk endeløs Førekjæde er forsynet
med Knaster, foran hvilke Staverne ligge paa langs, saa
at de ved Kjædens Bevægelse skubbes frem under en Cut-
ter, der borttager Huggeujævnhederne. Hver Knast
maa, da Staven er vreden og ofte ligger og stikker
Enden i Vejret, rage højere op, end Staven er tyk,
og den vilde derfor komme i Kollision med Cutteren,
hvis ikke Førekjæden var lagt saaledes skjævt under
den Skinne, paa hvilken Staven glider frem, at Kna-
sterne efterhaanden sænke sig, som de skride frem, og
derved ere saa dybt, naar de naar Cutteren, at de gaa
frit under denne. Denne første Afhøvling, som altsaa gjør
Staven lige tyk overalt, men naturligvis lader den komme
helt vreden ud af Maskinen, er nødvendig for at kunne
indspænde Staverne til Eggning, Afretning paa de
smalle Kanter, saa Staverne blive bredest paa Midten.
Staverne spændtes dertil Side om Side paa Højkant i
en Kamme, der passerede hen over en Cutter, som
kunde hæve og sænke sig, fordi den var anbragt i
en anden Ramme, der bar en Rulle, under hvis Kant
en buet Skabelon, der var tyndest paa Midten og fast
forbunden med den først nævnte Ramme, passerede.
Det ses ogsaa her, at Staverne udrettes, medens
Eggningen sker, men naar de komme ud af Maskinen,
ere de atter vredne. Til løse Tønder kunde Stavene
egges lige, men til tætte Fustager, som paa Udstil-
lingen, maatte de indspændes i en noget skraa Stilling,
for ved Samlingen at komme til at passe mod hin-
anden i Kanten. Ved at passere over Cutteren vilde
imidlertid Enderne let have rejst sig ud af Rammen,
da Staverne vare vredne, hvis ikke deres Stilling var
bleven sikret ved for Enderne at indspænde Knive
saa stærkt, at de skar sig ind i dem.
Dernæst bragtes Staverne til en anden Høvle-
maskine, hvor de førtes frem paa langs, ikke som før
af en enkelt Førekjæde med Knaster, thi baade Over-
og Undersiden af Staverne skulde nu henholdsvis ud-
hules og høvles konvexe, og Knasterne vilde da
komme i Vejen, men af Tværskinner imellem to paral-
lele endeløse Førekjæder. Disse Tværskinner maa være
ret smalle for ikke at kollidere med Over- eller Un-
dercutteren , af hvilke Undercutteren først naas, og
derfor smutter her undertiden de opstaaende Ender af
den vredne Stav fra Tværskinnerne. Staven styres,
indtil den har naaet den første Cutter, paa Siden af
to og to Tapper, der trække sig ned et Øjeblik, hver
Gang en Tværskinne passerer. Naar Undercutteren
er passeret, glide Staverne videre i en til deres underste
Overflade passende fordybet Skinne, og naar hvilende
paa denne hen under en Overcutter, der udhuler dem.
En Dreng samler nu Staverne i det i Fig. 21
viste Oprejsningsapparat, der bestaar af en Støbejærns-
plade med Fordybning paa Oversiden, som fatter Ende-
baandet (et foreløbigt Tøndebaand af Jærn) og En-
derne af Staverne, medens det andet Jærnbaand støt-
tes i forønsket Stilling af 8 Smedejærns-Opstandere,
af hvilke den ene har Hængsel for neden, saa man let
ved at vælte Tønden om, naar den sidste Stave er
presset paa Plads, saa den klemmer de andre, kan
tage de i den ene Ende foreløbig samlede Staver
bort. Derpaa sættes de saaledes samlede Staver over
et Fyreapparat, der er en hul Pladejærnskegle, inden
i hvilken der er Gløder, og som lader et Rum mel-
lem sig og Tønden som vist i Fig. 22 og 23, hvorved
Svidning af Tønden hindres af den langs Tøndens
Indre opstigende Luftstrøm. Keglen staar paa en
Støbejæi’nsplade, som paa Siden har et Spjæld, der
giver Luften Adgang, idet der ogsaa er en Spalte
for Luften imellem Kegle og Plade. Et lille Kvantum
Spaaner fra Eggemaskinen, som kastes antændte ned
gjennem et Hul i Keglens Top, ere tilstrækkelige
til at varme Staverne, saa at man kan sammendrive
Fustagen paa en Sammendrivningsmaskine — idet Fu-
stagen kan vippes af Apparatet med det viste Haand-
tag, der kan løfte en underliggende Ring — og Ap-
paratet giver forbavsende lidt Aske og ikke megen Os.
Sammendrivningsmaskinen er vist i Fig. 24-, hvor
Tønden sættes med den foreløbig sammendrevne Ende
paa Bordet a, medens ved dettes Hævning den øvre
Ende trykkes ind i et Støbejærnshylster, der bestaar af
de to i Figuren viste om Hængsler drejelige Dele b,
i hvis ringförmige Riller Jærntøndebaand ere indlagte,
som ligesom de tidligere nævnte kun bruges til Sam-
mendrivningen, men senere erstattes af Vidiebaand.