Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
230 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. store, og dens Fabrikat er saa efterspurgt, at dens Lager næsten altid er mindre end en Dags Produktion. Maskinerne vare alle fra A. Ransome & Co. i Chelsea, og man vil med Fornøjelse erindre, hvor let og hur- tig Fremstillingen af de smukke og udmærket tætte Fustager gik for sig, som altid forsamlede et stort skuelystent Publikum. En fuldstændig Beskrivelse af samtlige Maskiner vilde føre for vidt her, og vi skulle derfor henlede Opmærksomheden paa, at Fabrikken har ladet udarbejde Kataloger, som indeholde Afbildninger og Beskrivelser af hver enkelt Maskine. Det danske Bøgetræ gror, som det jo i øvrigt ikke er ualmindeligt ved Træer, altid vredent, idet Fibrene ligge i Skruevindinger om Stammen. Følgen heraf er, at Staverne ikke godt kunne saves ud, idet Fibrene derved ville blive overskaarne og Staverne blive skøre (Fyrretræsstaver til simplere Tønder som Cementtønder kunne derimod udsaves). Man bør derfor ved Rug- ning kløve Staverne ud af Stammerne, som først ere delte i Stykker med en Centrivinkel af 45°. Men herved faas vredne Staver, og nu er det Maskinernes Kunst at kunne behandle disse, uden at særlig meget Materiale gaar i Spaaner, idet selve Kløv- ningen jo allerede er mere økonomisk i saa Hen- seende end Savning. Stavene rette sig nemlig, idet de behandles paa de forskjellige Høvlemaskiner, kun imedens de høvles, men gaa derefter atter vredne ud af Maskinen. Vanskeligheden ved saadanne Maskiner har, efter hvad Fabrikken angiver, netop tidligere lig- get i, at dette ikke blev naaet, men det opnaas ved Ransome’s, saa at Staven egentlig først rettes for bestandig ud fra at være vreden, naar Tønden samles. De kløvede Staver behandles først paa en Grov- høvlemaskine, som vi kortelig ville omtale, skjønt den ikke var udstillet; den findes i Helsingør paa Fabrikken. Paa den blive Staverne gjort lige tykke i hele Længden. En stærk endeløs Førekjæde er forsynet med Knaster, foran hvilke Staverne ligge paa langs, saa at de ved Kjædens Bevægelse skubbes frem under en Cut- ter, der borttager Huggeujævnhederne. Hver Knast maa, da Staven er vreden og ofte ligger og stikker Enden i Vejret, rage højere op, end Staven er tyk, og den vilde derfor komme i Kollision med Cutteren, hvis ikke Førekjæden var lagt saaledes skjævt under den Skinne, paa hvilken Staven glider frem, at Kna- sterne efterhaanden sænke sig, som de skride frem, og derved ere saa dybt, naar de naar Cutteren, at de gaa frit under denne. Denne første Afhøvling, som altsaa gjør Staven lige tyk overalt, men naturligvis lader den komme helt vreden ud af Maskinen, er nødvendig for at kunne indspænde Staverne til Eggning, Afretning paa de smalle Kanter, saa Staverne blive bredest paa Midten. Staverne spændtes dertil Side om Side paa Højkant i en Kamme, der passerede hen over en Cutter, som kunde hæve og sænke sig, fordi den var anbragt i en anden Ramme, der bar en Rulle, under hvis Kant en buet Skabelon, der var tyndest paa Midten og fast forbunden med den først nævnte Ramme, passerede. Det ses ogsaa her, at Staverne udrettes, medens Eggningen sker, men naar de komme ud af Maskinen, ere de atter vredne. Til løse Tønder kunde Stavene egges lige, men til tætte Fustager, som paa Udstil- lingen, maatte de indspændes i en noget skraa Stilling, for ved Samlingen at komme til at passe mod hin- anden i Kanten. Ved at passere over Cutteren vilde imidlertid Enderne let have rejst sig ud af Rammen, da Staverne vare vredne, hvis ikke deres Stilling var bleven sikret ved for Enderne at indspænde Knive saa stærkt, at de skar sig ind i dem. Dernæst bragtes Staverne til en anden Høvle- maskine, hvor de førtes frem paa langs, ikke som før af en enkelt Førekjæde med Knaster, thi baade Over- og Undersiden af Staverne skulde nu henholdsvis ud- hules og høvles konvexe, og Knasterne vilde da komme i Vejen, men af Tværskinner imellem to paral- lele endeløse Førekjæder. Disse Tværskinner maa være ret smalle for ikke at kollidere med Over- eller Un- dercutteren , af hvilke Undercutteren først naas, og derfor smutter her undertiden de opstaaende Ender af den vredne Stav fra Tværskinnerne. Staven styres, indtil den har naaet den første Cutter, paa Siden af to og to Tapper, der trække sig ned et Øjeblik, hver Gang en Tværskinne passerer. Naar Undercutteren er passeret, glide Staverne videre i en til deres underste Overflade passende fordybet Skinne, og naar hvilende paa denne hen under en Overcutter, der udhuler dem. En Dreng samler nu Staverne i det i Fig. 21 viste Oprejsningsapparat, der bestaar af en Støbejærns- plade med Fordybning paa Oversiden, som fatter Ende- baandet (et foreløbigt Tøndebaand af Jærn) og En- derne af Staverne, medens det andet Jærnbaand støt- tes i forønsket Stilling af 8 Smedejærns-Opstandere, af hvilke den ene har Hængsel for neden, saa man let ved at vælte Tønden om, naar den sidste Stave er presset paa Plads, saa den klemmer de andre, kan tage de i den ene Ende foreløbig samlede Staver bort. Derpaa sættes de saaledes samlede Staver over et Fyreapparat, der er en hul Pladejærnskegle, inden i hvilken der er Gløder, og som lader et Rum mel- lem sig og Tønden som vist i Fig. 22 og 23, hvorved Svidning af Tønden hindres af den langs Tøndens Indre opstigende Luftstrøm. Keglen staar paa en Støbejæi’nsplade, som paa Siden har et Spjæld, der giver Luften Adgang, idet der ogsaa er en Spalte for Luften imellem Kegle og Plade. Et lille Kvantum Spaaner fra Eggemaskinen, som kastes antændte ned gjennem et Hul i Keglens Top, ere tilstrækkelige til at varme Staverne, saa at man kan sammendrive Fustagen paa en Sammendrivningsmaskine — idet Fu- stagen kan vippes af Apparatet med det viste Haand- tag, der kan løfte en underliggende Ring — og Ap- paratet giver forbavsende lidt Aske og ikke megen Os. Sammendrivningsmaskinen er vist i Fig. 24-, hvor Tønden sættes med den foreløbig sammendrevne Ende paa Bordet a, medens ved dettes Hævning den øvre Ende trykkes ind i et Støbejærnshylster, der bestaar af de to i Figuren viste om Hængsler drejelige Dele b, i hvis ringförmige Riller Jærntøndebaand ere indlagte, som ligesom de tidligere nævnte kun bruges til Sam- mendrivningen, men senere erstattes af Vidiebaand.