Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

c Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Derved sammendrives Stavernes øvre Ende, og sam- tidig presses Tøndebaandene paa. Nu aftages de nedre Tøndebaand, som ikke sidde fast nok, og Tønden vendes om for endnu en Gang at faa den samme Behandling. Da Bordet hæves ved Hjælp af den viste Krumtapmekanisme, sker dette først hurtig og tilsidst langsomt med stor Kraft. Fustagen bliver dernæst sat op imellem to koniske Ringe, saa den kan dreje sig om sin Axe, hvorpaa roterende Knive samtidig udføre Krøsning og Afretning af Staverne for begge Ender af Tønden. En Dreng passede denne Maskine, hvis Ringe samniendreves ved at tage i en Vægtstang. Ved den Ende, hvor Laaget senere skal sættes, blive Stavernes Ender afrettecle skraat fra Krøsen og udad, thi da kan senere Laaget lettere tages af, efter at et Vidiebaand er løsnet. Vi ere nu naaet saa langt, at der skal sættes Bunde i Tønden, men niaa først omtale, hvorledes disse dannes af lignende Træstykker som Staverne. Man begynder med at afrette disses Kant, hvad der sker ved at holde dem mod Fladen af en roterende Skive med radiære A.fslibnihgsjæi’11, og oven over Skiven sidde tre vandrette Bor, hvormed dernæst de Huller bores i Bundstavernes Kanter, i hvilke Stifter senere indslaas for at holde Staverne sammen. Efter Samlingen sidde Staverne imidlertid saaledes i Bunden, at denne langt fra er plan paa nogen af Siderne. Bunden indstikkes da i en Høvlemaskine, hvis belastede Valser trykke den mod en Undercutter, og den vendes to eller flere Gange til fornyet Indstikning, hvorpaa den skæres rund og skærpes i Kanten i en Rund- skære- og Skærpemaskine. Dér indspændes Bunden imellem to vandrette Ringe, af hvilke den øverste med Spiger og en Centerspids gaar ind i Træet, og under en Omdrejning afskærer en skraatstillet Rundsav, som ikke er ganske plan, men et Stykke af en stor Kugleflade, den øvre Kant, medens Undersiden samtidig beskæres i Kanten af Knive, der ere befæstede til samme Axe som Rundsaven og lige under denne. Naar Bundene skulle sættes i, aftages de tre mid- terste Jærnbaand, og Fustagen sættes op paa et Drejelad, hvor koniske Tappe gaa ind i Fustagen for Enderne og fastklemme den under Behandlingen med en Siet- høvl. Dernæst sættes Vidiebaand paa de næstyderste I øndebaands Plads, de yderste Jærnbaand fjærnes, Bun- dene sættes i, og de yderste Vidiebaand drives paa. Samtlige Maskiner skulle koste ringe Drivkraft, og Spaanerne samt det Træ, der gaar til Spilde, bruges til Dampkjedelfyringen. Men foruden de nævnte Maskiner maa endnu omtales det Sugeapparat, livormed alle Spaanerne bleve sugede bort fra hver enkelt Maskine ad Blikledninger gjennem en fælles Cøntrifugalsuger til en .bag Bygningen anbragt stor Tragt, som er vist i Fig. 25, og ad hvis indvendige Skruegænger de bleve ledede og faldt ned i et Rum eller direkte i Sække. Apparatet kaldes en Patent „Cyclon-Støvsamler“, og gjør dels Værkstedet mere renligt og sundere for Arbejderne at opholde sig i, dels mindre brandfarligt, idet det fine Støv, naar det mætter sig med Maskin- olie endog skal kunne være selvantændeligt, navnlig naar det, hvad der saa let kan ske, underkastes Frik- tion. Apparatet vil derfor uden Tvivl nedsætte Assu- rancepræmien for de Værksteder, hvor det benyttes. Luft6ii, der blæses med ind i Tragten, undviger gjen- nem Hullet foi oven (mærkelig nok strømmer næsten ingen Luft ud for neden) og er ganske fri for Støv, der naar man blot anvendte en Centrifugal- suger og førte Ledningen derfra ud i Luften, vilde bedække hale det omliggende Territorium og tilstoppe Rendestene og Vandrender. For at undgaa dette, har man blæst Støvet ind i et højt Kammer, som for oven var dækket med et fint Net, der skulde lade Luften passere, men tilbageholde Støvet; en saadan Indretning giver imidlertid Centrifugalsugeren et ret betydeligt Modtryk. Man kan ogsaa lade Savsmuld og Spaaner fra Apparatet falde paa en automatisk Fyreindretning, saa de strax indbringes paa en Danipkjedels Fyrsted. Jeg skulde antage, at Apparatet var meget at anbefale overalt i Fabrikker, hvor man lider af Støv fra Fabrikationen, som i Træskærerier, Træskofabrikker, etc., mulig ogsaa i Porcellænsfabrikker, hvis da ikke her Støvet er for tungt. I denne Gruppe skulle vi endnu omtale 0. Kjel- lerups Korkforarbejdningsmaskiner, som vare meget fixe at se i Arbejde, hvad der desværre gik overmaade sjældent for sig, end videre Smith Myginds solide Baandsav, A. Chr. Rømers Øxer o. s. v., som den po- lytekniske Læreanstalt kjøbte, men som uheldigvis til- bragte Sommeren blandt de lagrede Pakkasser, og endelig forskjelligt hensigtsmæssigt Sløjdværktøj fra N. C. Rom & Co., Axelhus. Af Teglværksmaskiner, Gruppe E, fandtes en særdeles stor og interessant Samling fra F. L. Schmidt & Co., et Firma, hvis Virksomhed udstrækker sig til saa fjærne Lande som Rusland, Østrig og Portugal f. Ex. med Anlæg af Slemmerier. (Om Slemning, se tekn. Tidsskrift 1883—84, S. 126). Paa en Tegning var fremstillet et Slemmeri for Hestetræk, der ses paa Plan 2o, Fig. 26. Slemmebassinet, hvori Leret udrøres, er en ringförmig Kanal af saa stor Diameter, at Hesten gaar inden for Kanalen. Derved opnaas, at en stor Ler- mængde er under den skyllende og opløsende Virk- ning af Vandet, og de bearbejdende Harver faa den fornødne Hastighed uden kraftspildende Udvexlinger. Formedelst Harvernes længere Vej, varer det forholds- vis længe, inden den samme Lermasse paa ny rammes af en Harve, saa at der i den forholdsvis lange Mel- lemtid er givet Vandbølgerne god Tid til at virke. Den udstillede Lerrenser (Patent), Fig. 27, var bestemt for Lermasser med et Indhold af nogle Procent Sten, som gjøre Massen uskikket til Anvendelse, fordi de hindre Formningen og sprænge Murstenene i Brændingen. Leret gribes af et Par kraftige Valser, af hvilke den forreste sés i Figuren og presses gjennem 2 paa bevægelige Rammer anbragte Riste af i Zigzag udspændt Støbestaaltraad. Af disse Rammer, som ere omtalte i teknisk Tidsskrift 1886—87, S. 77—78, sés i Fig. 27 den ene lukket op. Leret vil i tynde Skiver presses mellem Traadene, medens alle Sten holdes tilbage af Risterne. Med visse Mellemrum, naar der bag Eisten