Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

232 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. har ophobet sig saa mange Sten, at der kun kan presses en ringe Mængde Ler igjennem, aabnes Ram- merne, og en Kage af de tilbageblevne Sten afskæres ved Hjælp af en Traad. Under Rensningen behøver man ikke at stanse Maskinen men kun at ophøre med Fødningen. 2 Mand kunne med Maskinen og passende Materiale rense Ler til 10 å 15 000 Mursten pr. Dag. Maskinen frembyder store Fordele frem for Slemning, som er langt kostbarere, og Massen faar her en fortrinlig Behandling. Den udstillede Murstensmaskine (jvnf. tekn. Tids- skrift 1886—87, Side 78 nederst), bestod af Forælteren, Forvalseværket, den egentlige Murstenspresse og Af- skæreren, alle patenterede. Ved nemlig at give Leret en stærk og gjennemgribende Bearbejdning undgaar man den kostbare „Overvintring" og opnaar tillige en ganske ensartet Sten. Forælteren er bygget af Egetømmer med Axler af Staal, medens de øvrige Jærndele ere af Støbejærn. Maskinen besørger selv Sønderdelingen af den ud- pressede Lerstræng ved Hjælp af en „Selvafskærer“. Forvalseværket er vist alene i Fig. 28, og sam- men med den egentlige Murstenspresse og Afskære- bordet i Fig. 29. Det har 2 Valser, der gribe Leret og knuse alle Klumper. Valsekapperne, der have for- skjellig Periferihastighed, ere støbte i Kokiller og kunne fornyes. Medens almindeligvis den ene Valse drives som vist i Fig. 28 til venstre, og der da til højre findes to i hinanden indgribende Tandhjul, hvor- ved Bevægelsen overføres fra den ene Valse til den anden, er her en anden Vej fulgt, idet ved først nævnte Methode, de to højre Tandhjuls Tænder hurtig ødelægges, fordi de gribe snart lidt, snart meget ind i hinanden, eftersom der passerer mere eller mindre Ler igjennem (der er Gummibuffer bag den ene Val- ses Pandebøsning); her derimod overføres Bevægelsen fra samme Axel direkte ved Tandhjul med henholds- vis udvendig og indvendig Indgribning, som vist i Fig. 28, og det indses let, at en Forrykkelse af den bageste Valse, ikke vil forandre synderlig den Dybde, hvormed i sidst nævnte Indgribning Tænderne naa ind i hinanden. Man faar derfor gunstigere Slid og et mindre Kraftforbrug. Den egentlige Murstenspresse er ligesom Forvalse- værket helt af Jærn og Staal. Den har blandt andet den Ejendommelighed, at Axlens Reaktion i dens Læng- deretning optages af et Kamleje a med 4 Ringe umiddelbart bag det lerfyldte Rum, saa at der kan an- vendes et meget stort Tandhjul i Stedet for et dob- belt Forlag, uden at Tandhjulet kommer i Vejen for de Maskinclele, som ellers føres bagud for at optage Reaktionen fra et Sporleje for Enden af Axlen, og som pleje at begrænse Tandhjulenes Størrelse (se f. Ex. de Stænger, der støtte det højre Leje i den Mur- stensmaskine, som er afbildet Side 127 i tekn. Tids- skrift, 1883—84). Leret presses ud gjennem en „Form“ eller „Mundstykke“, indvendig beslaaet med Messing- blik, som tillader en stadig Befugtning for at opnaa en glat Overflade. Hvad endelig Afskærerbordet angaar, har den skærende Traad dér en ejendommelig Bevægelse, idet dens Stilling ikke er den sædvanlige i Forhold til det Punkt, hvorom den drejes. Derved formindskes den generende Udrivning af den sidst gjennemskaarne Kopende og Underfladen af Strengen. Rullerne for Lerstrængen have rørformigt Filtovertræk uden Søm, og deres Tappelejer kunne indstilles lodret og vandret. Murstensmaskinen bygges i 3 Størrelser og benyt- tes ogsaa til Fabrikation af Drainrør, Tagsten, hule Fa^adesten, Formsten o. fl. Der var udstillet Kjæder til Elevatorer med Skaale for Sand og Cement, hvis Led vare af hammerbart Støbejærn og meget lette at samle. Til Transportører for de samme Materialier og Ler anvendes to saadanne Kjæder med Træ- eller Jærnbro imellem. End videre var udstillet nogle andre Teglværksmaskiner, saaledes en Desintegrator, men vi skulle af disse indskrænke os til her at omtale den selvsigtende Kuglemølle, som vistes i Drift uden for Enden af Maskinhallen. Denne Kuglemølle (Patent Jenisch & Løhnerty er vist i Tværsnit paa Fig. 80, og anvendes til Pulverisering af Cement, Thomasslagge, Fosfater, Feldspatli, Ertser, Ler o. s. v. Materialet tilføres i Stykker af indtil Murstens Størrelse, og Maskinen knuser, formaler og sigter det derefter kontinuerlig, hvorpaa det sigtede Fulver gaar direkte i Sække eller Fade. Som det ses af Figuren ere Malefladerne a stillede skraat indad fra Periferien, saaledes at de danne en Række Trin, der under Tromlens Rotation bevirke et fortsat Fald af de malende Kugler og Masser. Den herved frem- bragte Bevægelse mellem Kuglerne (der ere af Støbe- jærn) indbyrdes giver en forøget Formalingsevne. Men desuden foregaar der en kontinuerlig Frasigtning af det allerede tilstrækkelig fintdelte Materiale, som falder gjennem Huller i Malefladerne og møder en Værne- sigte b af Jærntraad, hvor det underkastes den anden Sigtning. Derefter træffer det den fine Messing-Sigte- dug c paa de ■ yderste Sigter, hvor den sidste og for Produktionens Finhedsgrad bestemmende Sigtning foregaar. Alt, hvad der er for groft til ikke at pas- sere Sigterne, føres strax ind imellem Kuglerne igjen gjennem de Mellemrum d, der ere dannede ved „Trinene“ mellem Malefladerne. Derved sker altsaa den omtalte kontinuerlige Frasigtning af det fint delte. Da alle andre Formalingsapparater, saasom Kværne, Valseværker og Stengange, lide af den principielle Fejl, at det fine tager Stødet af for det grove, saa er det naturligt, at man lier faar en stor Nyttevirkning. De tidligere saa ofte forsøgte og altid forkastede Kugle- møller have her faaet en Repræsentant, som allerede siden sin Fremkomst for 2 Aar siden har vundet en overordentlig Udbredelse og synes at ville fortrænge alle andre Måleapparater for saadanne Stoffer som Cement, Thomasslagge, Benmel, Chamotte o. s. v. Er- faringen viser, at Kraftforbruget kun er ’/■; å x/2 af det, som de hidtil brugte Formalingsapparater forlangte, medens tillige Reparations- og Driftsomkostninger ere betydelig mindre. Det vil let indses, hvilke Fordele denne Maskine frembyder, naar det erindres, hvilken væsentlig Del af Omkostningerne ved Fabrikationen af