Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

238 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. XI. Møllerimaskinerne paa Udstillingen. Af Cand. polyt. H. F. K. Dencker. Enhver, Fagmand eller ikke, der mider Udstil- lingen har ofret om end kun nogle Timer paa Maskin- afdelingen, vil ikke have kunnet undgaa at faa Øje paa en Gruppe af Maskiner, dermed et tiltalende Ydre forbandt Nyhedens Interesse for de fleste. Det er jo nemlig saa, at medens det store Publikum kjender de alminde- ligste Maskiner til Bearbejdning af Træ ogjærn — lad være ogsaa lidt overfladisk — ere Maskinerne til Frem- stilling af vort vigtigste Næringsmiddel, Melet, ligesom selve Fremstillingen, næsten et „terra incognita“. Grun- den dertil er maaske den, at de større Møller, dog mest tidligere, vare hermetisk hikkede for uvedkom- mende, men den kan ogsaa søges deri, at Mølleriets Udvikling er saa at sige løben fra de andre Fag, saa at den af andre Virsomheder allerede fuldt optagne Tekniker har tabt Traaden og dermed til Dels Inter- essen. — Østrig, Amerika og Tyskland gaa foran i Ud- viklingen, og de andre Lande følge med efter Evne, England dog som sædvanligt med den fornødne Be- varelse af Værdiglieden og tilsvarende Langsomhed. Danmark indtager i Forhold til sin Størrelse en Særstilling blandt de andre Lande, idet vort Mølleri omfatter ikke blot Produktionen til Landets eget For- brug, men tillige og i stort Omfang til Export. Om Størrelsen af denne Industri faar man et ret klart Begreb af Udførselens Størrelse, der for faa Aar siden naaede 150 Millioner <t£. Exporten har gjort det til en Nødvendighed for de større Møller at følge med i Udviklingen, og dette hax naturlig bidraget til, at Fabrikanterne af Møllerimaskiner have holdt Skridt med Udlandets, saa at de for de mere gangbare Ma- skiners Vedkommende have skabt de tyske Fabrikker i denne Branche en Konkurrence over hele Skandina- vien, der har været Landet baade til Ære og Fordel. Det kan her passende bemærkes, at indtil nu har hverken Sverrig eller Norge haft nogen nævneværdig Produktion paa dette Omraade at opvise. Inden jeg gaar over til at beskrive de enkelte Maskiner, vil det være nødvendigt, til deres Forstaa- else at give en ganske kort Oversigt over Formalin- gens forskjellige Stadier, med andre Ord skitsere en Nutidsmølles Indretning, særlig med Fremstillingen af Hvedemel (Flormel) for Øje. Som karakteristisk for den efter alle Nutidens Fordringer indrettede Mølle skal først nævnes, at en- hver Anvendelse af Menneskekraft er indskrænket til det mindst mulige, og der lægges i det væsentlige større Beslag paa den nødvendige Betjenings Intelli- gens end paa dens rent fysiske Arbejdsdygtighed. Enhver Flytning af Sæd, Mel eller andet Formalings- produkt i vandret eller lodret Retning foregaar aldeles mekanisk lige fra det Øjeblik, da Raamaterialet forlader Skib eller Vogn, og til det færdige Produkt — Melet — emballeres til Forsendelse. Da her ikke er An- ledning til at komme ind paa Sædens Lagring og dens Behandling under denne, begynder jeg med det egent- lige Mølleri. Naar Sæden kommer fra Lageret, er den uren, blandet i større eller mindre Grad med Avner, Halm- stumper, Sejlgarn, Søm og andre Metaldele, Grus, Sand, Støv, Frø af andre Kornsorter og Ukrudt. Alle disse Ingredienser maa fjærnes, inden der kan være Tale om at begynde paa Udvindingen af Mel. Sæden passerer i dette Øjemed forskjellige Sold, der fraskille alle Dele af anden Størrelse end Kornet; den udsættes for kraf- tige Luftstrømme, der fjærne alle lettere Dele; den passerer en kraftig Magnet, der holder alle Jærndele tilbage, og behandles paa særlige Sortermaskiner — Triører — der fjærne Ukrudt og andet Smaafrø. Endnu maa den paa Spidse- og Børstemaskiner befries for de særlig tykke Spidser af den træagtige Skal og det derpaa siddende „Skjæg“ samt for det Støv, der hæn- ger fast ved Skallen, og saaledes forberedt gaar den da til Formalingen. Den nu anvendte Formalingsmethocle omfatter to Processer. Ved den første skilles den træagtige, ufor- døjelig© og mørke Skal fra den nærende Stivelse- og proteinholdige Frøhvide ved en lempelig og gradvis Sønderdeling af Frøet, der som Endeprodukt afgiver den største Del af Skallen i omtrent melfri Tilstand (Klid), medens Frøhviden er bleven delt i forholdsvis store Partikler, Gryn, af forskjellig Størrelse, af hvilke de grovere benævnes Kjærne, de finere Dunst, samt, eftersom der drives Halvhøjt- eller Højtmølleri, on større eller mindre Mængde Mel. Denne Proces —- Skraaprocessen —- indledes med en Spaltning eller en let Valsning af Hveden, der har til Hensigt at blotte og løsne det i den for Hvedekornet ejendommelige Spalte siddende Smuds, der derefter fjærnes ved en Sigtning. Den saaledes fuldstændig rensede Sædmasse son- derdeles — skraas —- derefter ved, efter Sædens og Malemethodens Art 4 til 9 Gange, at passere mellem riflede Valser af haardstøbt Jærn, hvorom nærmere nedenfor. Efter hver Skraaning skilles først Kliddene med vedhængende Frøhvide fra, og gaa til næste Skraa- ning , hvorefter det tilstedeværende Mel sigtes fra Kjærne og Dunst, ligesom disse ved Sortering skilles efter Størrelse. Efter den sidste Skraaning og under- tiden en Børstning ere Kliddene rene Storklid. Til- lige har man fremstillet Mel, Dunst og Kjærne. Den anden Proces er den egentlige Melfrem- stilling ved Opløsning af Kjærnen og Udmaling (Fin- deling) af den opløste Kjærne og Dunsten, under hvilke tillige de sidste smaa Skaldele, der ere bievne hæn- gende ved Frøhviden, fjærnes. Dette Arbejde udføres paa glatte Valser. I den Tilstand, hvori Kjærne og Dunst komme fra Skraaningerne, ere de imidlertid blandede med Klid, der have samme Størrelse som Partik- lerne, og som derfor ikke have kunnet frasigtes.