Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Bremsestykket A virke paa Armene C og C1, saaledes,
at Vægtstængernes ydre korte Anne presse mod Fjed-
ren ,£”s Ender, saa at Fjedren spændes ud imod
Bremseskiven F og tager denne med rundt, hvor-
ved den dermed i Forbindelse staaende Byrde hæves.
Slippes Kraftaxlen fuldstændig, vil Friktionen mel-
lem Bremseskive og Fjeder ikke strax ophøre, men
idet Bremseskiven forsøger under Byrdens Paavirk-
ning at dreje Fjedren noget venstre om, vil Friktionen
snart forøges; thi Bolten i Vægtstangen C vil gjøre
Modstand mod Fjedrens Bevægelse, idet Vægtstangens
anden Ende er bunden til Sledsen og ikke formaar
at dreje A, medens C^’s Hvilepunkt formedelst Palen
i alt Fald ikke lader sig bevæge mere, end til den
kommer i Indgribning. At Forholdet bliver som an-
givet, naar Kraftaxlen slippes, kan vel imidlertid ikke
kaldes umiddelbart indlysende, men maatte antages og
har vist sig i Praxis.
Drejes endelig Kraftaxlen venstre om, altsaa mod
Palen, saa klemmer Bremsestykket A Fjedren E sam-
men; Forbindelsen mellem E og F ophører da, og
Byrden falder langsomt ned, indtil Kraftaxlen slippes;
der opstaar saa lidt Friktion mellem E og F, der strax
forøges som ovenfor udviklet, naar Byrden forsøger
at falde. De større Hejseapparater anvendes med
Regulator, saa Nedfiringen ikke sker med tiltagende
Hastighed.
Kraftaxlen kan bevæges ved Haandsving eller
Tov om udstaaende Arme paa Axlen, medens Tand-
hjulet G ved Hjælp af Udvexlinger paavirker Byrdens
Axel. Det er særdeles bekvemt, at man kan standse
Ophejsningen, naar man vil. og at Byrden da bliver
hængende, naar man slipper Haandtaget, ligesom man
undgaar de Ulykkestilfælde, der let foraarsages, naar
Svinget — hvad der jo ikke er Tilfældet her — drejer
sig under Nedfiringen. End videre undgaas Stød under
Nedfiringen, fordi denne ikke stoppes ved Palindgrib-
ning men ved Friktion. Naar jeg skulde indvende
noget mod Apparatet, som jo synes særdeles net ud-
tænkt, maatte det være, at naar Fjedren en Gang-
skulde springe, falder Byrden ned, fordi der er
Plads til, at Fjedrens Stykker da kunne gaa forbi
hinanden. Det forekommer mig, at der maatte
kunne gjøres noget herimod, f. Ex. maaske ved at
lade en paa B paastøbt Rand, der stak frem inden om
Fjedren, give denne tilstrækkeligt Spillerum til Fjedrens
Sammentrækning, men dog et mindre Spillerum end
Fjedertykkelsen, saa at Fjedrens Stykker, hvis den sprang,
dog ikke kunde glide forbi hinanden.
Fra Halmstads Gjuteri A. B. var udstillet et Mergel-
liejseapparat af simpel og sindrig Konstruktion. I Fig.
52 ses en Skitse af Opstillingen. Apparatet bestod af
en Kran, som opstilles ved Kanten af Mergelgraven, en
Hestegang, som anbringes paa et passende Sted i
Nærheden, og af en Line af Staaltraad, som forbinder
begge. For at kunne svinge Kranen, naar det op-
hejsede Mergel skal læsses paa Vogn, gaar Lin nn op
237
gjennem Kranstammens hule Midte. Bommen paa
Hestegangen sidder ikke direkte fast paa Tovtromlen,
men bærer et Tandhjul, som indgriber i et andet,
der sidder under og er fast forbundet med Tovtromlen.
Paa det først nævnte Tandhjuls Axel sidder en Brem-
seskive, som ses over Bommen i Figuren, og hvis
Bremsebaand kan strammes ved at holde en Vægt-
stang an, der ogsaa er vist over nævnte .Bom, og
hvis Haandtag sidder bekvemt for Kjøresvenden. Naar
han strammer Bremsebaandet, saa Tandhjulets Stilling
bliver fast, saa har man ganske samme Forhold, som
om Bommen var fastgjort til Tovtromlen, og Lasten
hæves, naar Hesten gaar rundt, men slappes Bræmse-
baandet, fires Lasten, idet Tandhjulene da ikke længere
danne nogen stiv Forbindelse mellem Bom og Tov-
tromle. Naar Hejsekurven er svinget hen over Vog-
nen, løsnes en Hage paa Kurvens to Sider (den ene
ses i Figuren), hvorved Kurvens to Halvdele komme
til at gabe fra hinanden ned efter og lade Merglen
falde ud. En ny Tønde fyldes og holdes parat til at
fastgjøres til Linen, medens den forrige hejses op,
svinges og tømmes. Kran og Hestegang ere let
transportable, og Hejseindretningen, kan løfte 600 Kg.
Endelig havde Dahlstrøm & Lohmann udstillet et
sammentrængt bygget og vel udført Damphejseværk.
Jeg har ikke her lagt Hovedvægten paa at ville
kritisere de udstillede Maskiner, thi da havde det været
lettere at omtale de slette, end de gode. Hensigten
har selvfølgelig ikke været at skade den ene Udstiller
paa den andens Bekostning men kun at fremdrage de
Maskiner, som bød det nyeste og bedste, og som det
derfor formentlig vilde være nyttigt at lære at kjende.
Det er imidlertid ikke muligt paa et saa stort Omraade
som dette at være sagkyndig overalt, og derfor er sand-
synligvis et og andet, hvis gode Sider jeg ikke har
set eller ikke er ble ven gjort opmærksom paa, for-
blevet uomtalt, skjønt det maaske fortjente at næv-
nes her. Jeg haaber dog at have truffet mit Valg,
saa dette kun er Undtagelser, og hermed efter Evne
at have bidraget mit til at gjemme nogle af Udstil-
lingens gode Minder.
Efter Foredraget udtalte
Formanden, Oberst Hoskiær: Vi maa jo be-
klage, at Udstillingen er sluttet, saa vi ikke kunne faa
Lejlighed til at se i Drift de industrielle Seværdigheder,
som vi her have hørt saa godt beskrevne. Men vi
ville jo, som tidligere nævnt, faa Lejlighed til at
gjøre nærmere Bokjendtskab med dem i Udstillings-
hæftet;, hvor „de industrielle Maskiner“ ville blive
behandlede af Docent Hannover. Der vil vanskelig
kunne findes en mere kompetent Mand til at udtale
sig om dette Spørgsmaal end Docenten, og jeg haaber,
at De Herrer tillade mig at takke ham for hans klare
og instruktive Foredrag.