Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

FRA 1588 TIL 1658. Der var en Tid, da ikke faa Stæder i Evropa havde et eller andet for Byen ejendommeligt Vartegn eller Kendemærke, ved Hjælp af hvilket de Besøgende kunde forvisse sig om, at de virkelig var i rette vedkommende Stad. Ogsaa Kjøbenhavn havde sit, nu længst forsvundne, Vartegn, der var baade an- seligt og smukt, nemlig en slank Stensøjle, hvorover tronede en Leda med Svanen. Den hævede sig frit op af Strømmen ude i Havnen som et Symbol paa den Stad, hvis Hovedfortrin var dens fortræffelige Havn. Men ogsaa Aarhundreder førend dette Vartegn rejstes i Bøl- gerne, var Kjøbenhavn bekendt for sin gode Havn, ja allerede Saxo meddeler, at Byen, i hvis Nærhed Absalon i 1167 byg- gede sin faste Borg paa Holmen ved Stranden, kaldtes »Mer- catorum portus« eller Købmændenes Havn. Var end Byen den- gang lille og agerdyrkende, laa end dens Huse oppe i Frue Kirkes Omegn, og viser end Terrænforholdene, som Geologerne lærer os, at en Havneby der nedenfor den Gang ikke eksiste- rede, sikkert er det, at Byen selv hed slet og ret Havn eller Hafn, hvoraf er afledet vor Hovedstads bekendte latinske Navn »Hafnia«, der helt fortrængte »Mercatorum portus«. Men den udmærkede naturlige Havn, der laa Byen saa nær, og som med Tiden for en stor Del blev indlemmet i den, skylder