Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1588 TIL 1658.
Der var en Tid, da ikke faa Stæder i Evropa havde et eller
andet for Byen ejendommeligt Vartegn eller Kendemærke,
ved Hjælp af hvilket de Besøgende kunde forvisse sig om, at
de virkelig var i rette vedkommende Stad. Ogsaa Kjøbenhavn
havde sit, nu længst forsvundne, Vartegn, der var baade an-
seligt og smukt, nemlig en slank Stensøjle, hvorover tronede
en Leda med Svanen. Den hævede sig frit op af Strømmen
ude i Havnen som et Symbol paa den Stad, hvis Hovedfortrin
var dens fortræffelige Havn.
Men ogsaa Aarhundreder førend dette Vartegn rejstes i Bøl-
gerne, var Kjøbenhavn bekendt for sin gode Havn, ja allerede
Saxo meddeler, at Byen, i hvis Nærhed Absalon i 1167 byg-
gede sin faste Borg paa Holmen ved Stranden, kaldtes »Mer-
catorum portus« eller Købmændenes Havn. Var end Byen den-
gang lille og agerdyrkende, laa end dens Huse oppe i Frue
Kirkes Omegn, og viser end Terrænforholdene, som Geologerne
lærer os, at en Havneby der nedenfor den Gang ikke eksiste-
rede, sikkert er det, at Byen selv hed slet og ret Havn eller
Hafn, hvoraf er afledet vor Hovedstads bekendte latinske Navn
»Hafnia«, der helt fortrængte »Mercatorum portus«. Men den
udmærkede naturlige Havn, der laa Byen saa nær, og som
med Tiden for en stor Del blev indlemmet i den, skylder