Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

6 KJØBENHAVNS HAVN Staden aabenbart ikke blot sit Navn men for en væsentlig Del ogsaa sin store Fremvækst. Uendelig mange er selvfølgelig de Forandringer, Havnen gennem saa mange Aarhundreder har gemiemgaaet. Mange af disse er sket i Tider, der er saa længst forsvundne, at man kun ved vidtløftige Undersøgelser kan løfte en Flig af Fortidens Slør hist og her og kun ved en omstændelig Dokumentation paavise en Række Enkeltheder, som muligvis kan have sin Rig- tighed, men som lidet egner sig til i en kort Oversigt at give Læseren noget paalideligt Indtryk af Forholdene. Paa den anden Side vil del dog, naar man i Dagens Anledning vil danne sig en Forestilling om, hvorledes Havnen saa ud før den sidste halvtredsindstyveaarige Periode, hvorom Tanken idag drejer sig, være naturligt at søge et Overblik over, hvorledes Havnen i de nærmest foregaaende Aarhundreder i store Træk nærmede sig de kendte Linier. En klarere Forstaaelse vil der- igennem vindes baade over den Fremgang, der var tilsigtet og er vundet, og over Aarsagerne til, al Udviklingen er kommet saaledes, som Kendsgerningerne nu udviser. I flere Henseender er Christian TV’s Regeringstid et vigtigt Udgangspunkt. Før den Tid var den egentlige Havn indskrænket til et snævrere Omraade, der nu for en stor Del er opfyldt eller spiller en ringe Rolle for Havnens nuværende Virksomhed. Den første Havn havde Naturen dannet mellem Sjællands Kyst og flere Holme, dels den Holm, hvor Biskop Absalon byggede sit laste Slot til Beskyttelse af Havnen og Staden, nu Slotsholmen, dels andre Smaaholme, navnlig Bremerholm, nu Gammelholm, i et Farvand, som beskyttedes af den fjærnere større 0 Amager. Dybensgade bærer i sit Navn endnu Mindet om et Dyb, der gik ind henimod Østergade og Nikolaj Kirke, hvor der i gamle Jordlag er fundet Spor af Bolværker og An- lægspladser. Indenfor Slotsholmen ved Højbro var ogsaa Havne- plads for et større Antal af Datidens Skibe. Den naturlige Havn