Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1588 TIL 1658
9
den og førte den langt ud over sine gamle Grænser, til nye
Omraader, hvor den skulde gøre Fyldest i Aarhundreder.
Ved et Blik paa Planen vil man uden Vanskelighed orien-
tere sig, om man end ikke af denne efter dens let henkastede
Karakter kan vente nogen matematisk Nøjagtighed. De gamle
Kirker, St. Nikolaj (R), Helligaands (W), Vor Frue (Z) og St.
Petri (Æ) viser os Vej gennem Byen. Man kan følge Østergade
fra den gamle Øster-Port (A) for Enden af Gaden nederst midt
paa Kortet, og fortsætte gennem Vimmelskaftet, men maa
gøre en Omvej for at naa Gammeltorv, hvorfra Vestergade
fører til Vesterport (C) øverst midt paa Kortet. Vi skal ikke
nærmere dvæle ved de højst interessante gamle Voldlinier, som
saa tydeligt viser Stederne for de i vor Tid af Voldene udgra-
vede Jermers- og Hanetaarne, men straks vende os mod Hav-
nens Omraade. Til Venstre midt i Billedet ses Holmen eller
Bremerholm, som i Christian Ill’s Tid var bleven landlast ved
at den gamle Havn, Dybet, var bleven helt udfyldt. Den lange
lige Bygning nederst til Venstre er Reberbanen med Tværbyg-
ningen for Enden, Sejlhuset, hvoraf endnu en Del staar bag
Charlottenborg. Gammelholm gaar neppe saa langt ud som nu.
Følger man Ydersiden, naar man forbi Holmens Smedie (nu
Kirke) gennem den første Bro, Nybro siden Holmens Bro, ind
i Kanalen, hvor til Venstre ligger Rentekammeret med Told-
boden. Vandel breder sig en Del mere end nu, inden Højbro
naaes. Paa den anden Side Højbro breder Havnen sig endnu
betydeligt mere. Man ser først den lille 0 Skarnholmen, siden
en større Holm og længere oppe en udbygget Bro, der vist-
nok var den egentlige Havns Grænse, medens der indenfor
langs Husene var en Gangbro, »den lange Fiskebro« kaldet.
Højere oppe gik Vandet hell op til, hvor nu Løngangsstræde
ligger, som opkaldtes efter den Løngang, som Christian IV faa
Aar efter (i 1607) paa murede Piller førte tværs over den brede
Strøm mellem Slotsholmen og Byen. Hele Terrainet omkring
nuværende Frederiksholms Kanal fra Magstræde ud efter laa
2