Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
FRA 1588 TIL 1658 9 den og førte den langt ud over sine gamle Grænser, til nye Omraader, hvor den skulde gøre Fyldest i Aarhundreder. Ved et Blik paa Planen vil man uden Vanskelighed orien- tere sig, om man end ikke af denne efter dens let henkastede Karakter kan vente nogen matematisk Nøjagtighed. De gamle Kirker, St. Nikolaj (R), Helligaands (W), Vor Frue (Z) og St. Petri (Æ) viser os Vej gennem Byen. Man kan følge Østergade fra den gamle Øster-Port (A) for Enden af Gaden nederst midt paa Kortet, og fortsætte gennem Vimmelskaftet, men maa gøre en Omvej for at naa Gammeltorv, hvorfra Vestergade fører til Vesterport (C) øverst midt paa Kortet. Vi skal ikke nærmere dvæle ved de højst interessante gamle Voldlinier, som saa tydeligt viser Stederne for de i vor Tid af Voldene udgra- vede Jermers- og Hanetaarne, men straks vende os mod Hav- nens Omraade. Til Venstre midt i Billedet ses Holmen eller Bremerholm, som i Christian Ill’s Tid var bleven landlast ved at den gamle Havn, Dybet, var bleven helt udfyldt. Den lange lige Bygning nederst til Venstre er Reberbanen med Tværbyg- ningen for Enden, Sejlhuset, hvoraf endnu en Del staar bag Charlottenborg. Gammelholm gaar neppe saa langt ud som nu. Følger man Ydersiden, naar man forbi Holmens Smedie (nu Kirke) gennem den første Bro, Nybro siden Holmens Bro, ind i Kanalen, hvor til Venstre ligger Rentekammeret med Told- boden. Vandel breder sig en Del mere end nu, inden Højbro naaes. Paa den anden Side Højbro breder Havnen sig endnu betydeligt mere. Man ser først den lille 0 Skarnholmen, siden en større Holm og længere oppe en udbygget Bro, der vist- nok var den egentlige Havns Grænse, medens der indenfor langs Husene var en Gangbro, »den lange Fiskebro« kaldet. Højere oppe gik Vandet hell op til, hvor nu Løngangsstræde ligger, som opkaldtes efter den Løngang, som Christian IV faa Aar efter (i 1607) paa murede Piller førte tværs over den brede Strøm mellem Slotsholmen og Byen. Hele Terrainet omkring nuværende Frederiksholms Kanal fra Magstræde ud efter laa 2