Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

10 KJØBENHAVNS HAVN dengang under Vand, som dog rimeligvis har været lidet dvbt og al brudt af Grunde i Vandet, hvis Omrids kun ere utyde- lige paa Kortet. Anlægspladser for Skibe har væsentlig ind- skrænket sig til det nævnte snævre Omraade indenfor Slots- holmen og ved Bremerholm, hvor Orlogsflaaden havde sine Skibsværfter, og hvor der allerede længe før Christian IV’s Tid var blevet bygget Orlogsskibe. Christian IV gjorde allerede tidligt de første Skridt til at føre Havnen udefter. Han fyldte ud paa Slotsholmen over imod Kjøbenhavn fra Søsiden i 1585 efter Braunius: Theatrum urbium. Amager, byggede her del mægtige Tøjhus 1598—1604 og pa- rallelt dermed Provianthuset 1602—1606 og uddybede mellem disse en hel ny Havn, der i de første Aar ses at være kaldt den nye Havn eller Nyhavn. Den var nærmest beregnet til Krigshavn; og det beundredes meget af Samtiden, at Kongen her bag de høje Mure i al Ubemærkethed kunde udruste sin Haade i en Hast, hente Kanonerne paa den ene Side af Hav- nen i Tøjhuset og indskibe Provianten paa den anden Side Ira Provianthuset. Der findes i Braunius: »Theatrum urbium« et Prospekt, som viser Kjøbenhavn fra Søsiden i Aaret 1585, altsaa endnu lidt før dette store Anlæg paabegyndtes og godt en halv Snes