Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

14 KJØBENHAVNS HAVN Kjøbenhavns Vartegn. (Efter Thuras „Danske Vitruvius”). giver den gemeene Mand Anledning til adskillige opdigtede Historier, som han dog ikke fortæller os nærmere om. Om Figuren har været den samme fra Vartegnets første Opstilling, kan omtvistes. De ældste Stik af Kjøbenhavn frem- stiller nemlig Figuren meget forskellig, medens Søjlen gengives ret ens. Hos Wick ligner Per- sonen nærmest en Mandsperson i Tidens Dragt (1611), hos Rom- bout (1618) en med Tøjhusets Nærhed harmonerende »romersk Kriger«, hos en Tredie ligner den grangivelig Christian IV’s egen trivelige Skikkelse. Resen har der- imod i sit Atlas paa en Tegning af Kjøbenhavn i 1619, som ellers kopierer Wicks Billede af 1611, en nøgen Kvinde, medens Svanen ikke ses, og han nævner Monu- mentet som »en pille med en sta- tua paa, som kaldes Haffruen«, der blev ført fra Skaane til Malmø og derfra i 1610 over Isen til Kjø- benhavn. Gamle Rentemesterregn- skaber viser os, at der blev ar- bejdet paa Pillen i 1608, og om- taler i 1638 »det Brokar, som den Jomfru staar paa i Strømmeil uden for Tøjhuset.« Om denne var identisk med Leda, eller hun eller hendes eventuelle Forgængere eller Efterfølgere paa Søjlen i nogen Maade har lignet Kobberstikkernes forskellige Gengivelser, er imidlertid ikke let at afgøre. De kan jo alle være Fantasifostre eller Misforstaaelser. Men Gruilden, hvorpaa Søjlen stod, hed fra gammel rid Havfrugrunden, og et i det Følgende (Side 26) gengivet Kort viser tydeligt, hvor farligt denne laa for Sejladsen endnu i 1747.