Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1588 TIL 1658 J5
Intet Under, at den søkyndige Konge for al »vare« mod denne
Grund, satte et synligt »Varetegn« (som det kaldes ogsaa paa
Kortet fra 1747), eller at det oprindelige Varetegn i den rin-
dende Strøm udenfor det smukke Proviantgaardskompleks, med
det gamle Slot i Baggrunden og Amager paa hin Side, i Tidens
Løb tillige fik Ord for at være Kjøbenhavns Vartegn. Det var
jo i Reglen først, naar en Genstand blev gammel og ejen-
dommelig for en Stad, at den forfremmedes til Vartegn.
Monumentet, der pegede mod Amager, var ligesom et Var-
sel om, al Kongen ad den Vej vilde bryde Havnen ny Baner,
og en halv Snes Aar efter anlagde han ogsaa en ny og mere
storsiaaet Havn paa den anden Side Vandet, saa at dette Uden-
værk blev som et Centrum i Havnen.
I December 1617 sluttede Christian IV Kontrakt med In-
geniør Johan Semb om al anlægge Christianshavn. I et Brev,
hvorved Kongen Aa ret efter, den 4. Juli, paalagde en Skat til
Hjælp ved Grundlæggelsen, fremhæver han som sin Hensigt
paa Amager »en Befæstning at lade forfærdige, vor Skibsflaade,
Tøjhus, Slottet og den gamle By, som største Magt paalig-
gende er, til Defension og Forsikring«. Men ikke mindre var
det hans Hensigt at bygge en til Handelsbrug efter alle Kun-
stens Regler indrettet Havn. Dette ligger ikke alene i den ny
Bydels Navn, men det fremgaar ogsaa af en hidtil lidet paa-
aglet Plan i Havnevæsenets Arkiv, der maa stamme fra Chri-
stianshavns første Anlæggelse og i begge Henseender er meget
oplysende. Karakteren som Fæstning fremgaar ved første Øje-
kast noksom af Bastionerne. Men man ser ogsaa af den Kanal,
der førte tværs gennem Byen, og Indretningen af Grundene i
det derved dannede Christianshavn neden Vandet, at disse var
beregnede paa de da højt priste lange, smalle Købmandsgaarde
med Gavle ud til Kanaler og Gader. Ejerne kunde saa bekvemt
her have deres Skibe liggende ud for Gavlen, enten til Stran-
den eller Overgaden neden Vandet, og fra dem føre Varerne
over deres Gaard eller Have til Baghuset, for at magasineres