Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
16 KJØBENHAVNS HAVN der. Siden kunde Varerne ad den fælles Gade mellem Bag- husene, da Kongens- nu Wildersgade, atter transporteres ud i Byen, naar der var Brug for dem. Alt var indrettet efter samme Mønster, som endnu kan ses i Hamborgs og Amster- dams ældre Kvarterer. Planen er ikke forsynet med Aarstal, men kun med Navne, som dog, selv uden nærmere Tilføjelser som de er, kan give os gode Vink om Planens Datering med Mere. Kongen havde nemlig den 15. April 1619 lovet enhver, der havde ind- taget en Grund, Skøde paa denne og flere Friheder paa Be- tingelse af, at Pladserne, der delvis laa under Vand, opfyldtes og god Købstadsbygning opførtes herpaa. Af en Synsforretning af 1635, som viser tilbage til Grundenes ældre Ejere, fremgaar det, at del gennemgaaende netop er de ældste Ejeres Navne, der ses her paa Kortet. En nærmere Undersøgelse viser yder- ligere, at flere af disse Personer er døde ganske kort Tid efter den omtalle Opfordring, saaledes Proviantskriver Corl v. Busch 1625, Borgmester Michel Wibe 1624, Rentemester Sivert Bech 1623, Borgmester Iver Poulsen 1622; og endelig begravedes Claus Condewin allerede 4. Maj 1619, altsaa ikke en Maaned efter Opfordringen. Eller med andre Ord, Kortel viser os det ældste Christianshavn og Navnene paa dets allerførste Grundejere. Flere Navne paa Ejerne af Grundene til Strandgaden, der da, svarende til sit Navn, laa lige ud til Stranden, viser frem- deles, at disse Pladser kom Folk i Hænde, der drev betydelig Skibsfart, Skibsbyggeri eller Handel. Claus Condewin længst til Venstre var en velstaaende Købmand og Skibsreder, der 1617 fik syv Aars Bevilling paa at fange Hvaler under Grøn- land, Claus v. Busch var Bevindhebber i Ostindisk Kompagni, Claus Soli Materialskriver paa Holmen, Michel Wibe, den be- kendte Borgmester, en af vore største Handlende paa Nord- landene, Island og Vespenø. Ejerne af de fire næste Grunde var ansete Adelsmænd, hvem den Opgave maaske snarest har været tiltænkt at smykke Indgangen til den ny By med skønne