Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
18 KJØBENHAVNS HAVN stianshavn sine første Privilegier som selvstændig Købstad, hvad den var indtil 1674. Den 12. Marts 1643 fik dens Ind- vaanere Privilegium paa »alene at nyde alle de Haffner, de enten allerede graffuidt eller hereffter for deres Fortov paa deris egen Bekostning graffuendis worder, med aid huis Profit, de deraf kunde haffue« (undtagen Kongens Vinterlejepenge). Med Hensyn til Kanalen bestemte samme Privilegier, at hver maatte for sit Fortog indtil Midtstrønimen gøre den sig saa nyttig han bedst kan, mod at holde samme med Bolværk og Til- behør, saa vidt der for hans Grund tilkommer ham. Samtidigt med at anlægge Christianshavn knyttede Chri- stian IV den ny Bydel og Øen Amager til Staden ved Bygning af en mægtig Dæmning med en stor Vindebro paa Midten, hvorunder han førte en Drikkevandsledning fra Peblingesøen. Resen skriver derom i 1688, at det blev anset for en umulig Gerning, fordi den stride Strøm med saa stor Magt rendte der- under, men at »Hans Majestæts Skarpsindighed og Fornuft brød gennem det Altsammen, saa at han fik sit Forsæt lyk- kelig frem,« og udtalte, at Broen blev sikker og tryg nok for dem, der forsigtig begav sig derover, medens det i stor Storm og anden ulykkelig Tilfælde, naar Heste og Kuske undertiden væltede over Broen ned i Stranden, var mere enten Folks Uforsigtighed eller Guds forborgne Domme, der og kan ramme En paa den faste Jord, end som Broen at tilskrive. I over Hundrede Aar kaldtes Broen Amager Bro eller Chri- stianshavns Bro eller, vel mest i daglig Tale, Langebro, hvorefter officielle Kilder som Grundtaksterne for 1687 og 1717 opfører Husene i Brogade som liggende »Ved Langebroe«, i 1756 i Langebroe-Gaden. Derimod savnes ethvert Bevis for, at Nav- net Knippelsbro har været knyttet til Broen i Christian IV s Tid. Endog i hele det 17de Aarhundrede er dette neppe at finde. Selv midt i det 18de Aarhundrede kan dette Navn ikke have været meget benyttet, naar en Mand som Geheimeaikivai Langebek, der er født 1710, over Hovedet kunde opkaste Spørgs-