Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
KJØBENHAVNS HAVN
stianshavn sine første Privilegier som selvstændig Købstad,
hvad den var indtil 1674. Den 12. Marts 1643 fik dens Ind-
vaanere Privilegium paa »alene at nyde alle de Haffner, de
enten allerede graffuidt eller hereffter for deres Fortov paa deris
egen Bekostning graffuendis worder, med aid huis Profit, de
deraf kunde haffue« (undtagen Kongens Vinterlejepenge). Med
Hensyn til Kanalen bestemte samme Privilegier, at hver maatte
for sit Fortog indtil Midtstrønimen gøre den sig saa nyttig
han bedst kan, mod at holde samme med Bolværk og Til-
behør, saa vidt der for hans Grund tilkommer ham.
Samtidigt med at anlægge Christianshavn knyttede Chri-
stian IV den ny Bydel og Øen Amager til Staden ved Bygning
af en mægtig Dæmning med en stor Vindebro paa Midten,
hvorunder han førte en Drikkevandsledning fra Peblingesøen.
Resen skriver derom i 1688, at det blev anset for en umulig
Gerning, fordi den stride Strøm med saa stor Magt rendte der-
under, men at »Hans Majestæts Skarpsindighed og Fornuft
brød gennem det Altsammen, saa at han fik sit Forsæt lyk-
kelig frem,« og udtalte, at Broen blev sikker og tryg nok for
dem, der forsigtig begav sig derover, medens det i stor Storm
og anden ulykkelig Tilfælde, naar Heste og Kuske undertiden
væltede over Broen ned i Stranden, var mere enten Folks
Uforsigtighed eller Guds forborgne Domme, der og kan ramme
En paa den faste Jord, end som Broen at tilskrive.
I over Hundrede Aar kaldtes Broen Amager Bro eller Chri-
stianshavns Bro eller, vel mest i daglig Tale, Langebro, hvorefter
officielle Kilder som Grundtaksterne for 1687 og 1717 opfører
Husene i Brogade som liggende »Ved Langebroe«, i 1756 i
Langebroe-Gaden. Derimod savnes ethvert Bevis for, at Nav-
net Knippelsbro har været knyttet til Broen i Christian IV s
Tid. Endog i hele det 17de Aarhundrede er dette neppe at finde.
Selv midt i det 18de Aarhundrede kan dette Navn ikke have
været meget benyttet, naar en Mand som Geheimeaikivai
Langebek, der er født 1710, over Hovedet kunde opkaste Spørgs-