Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1588 TIL 1658
19
maalet: Hedder Christianshavns Bro ikke ogsaa Knippelsbro?
Det sent (1785 og 1829) gengivne Sagn om, at dette Navn
skulde stamme fra en Hans Knip, der boede ved Enden af
Broen og besørgede Overfarten, medens Broen stod under Byg-
ning, synes ikke ret tilforladeligt; thi Hans Knip købte først
1633 Huset ved Broen af Tolderen Heinemark og havde det
heller ikke særdeles længe, da han var død allerede i 1648.
Endnu 1770 og 1780 kaldes Broen officielt Christianshavns
Bro. Hvorfor nævnes ikke noget Sted Broen efter ham før i
18de Aarhundrede? og hvorfor kaldes den aldrig Knips Broe
eller Knippes Broe, men Knippels Bro? Over hin Gisning bør
det ikke helt overses, at Knippelsbro jo ogsaa har en naturlig
Betydning. Admiral Just Juel siger saaledes i 1709, at Gaderne
i Sankt Petersborg »ere af Knippelbroer, det er at sige be-
lagte med bielker istæden for af steen,« og baade det tyske
Knuppelsbriicke og hollandske Knuppelbrug er almindelige Be-
nævnelser paa Broer belagte med runde Træstammer. En ny
Konstruktion eller Beklædning af Broen kan let have givet
Anledning til dette Navn, der i saa Fald ikke i Tidens Længde
kan karakterisere Broen saa godt som de gamle Navne Amager-
bro eller Christianshavns Bro. Navnet Langebro gik jo som be-
kendt over til en ny og længere Bro.
Næsten samtidigt med Christianshavn og Broen begyndte
Christian IV Børsanlægget, som fuldførtes 1624. Slange frem-
hæver: »den skønne Leylighed, at Kiøbmændenes Skibe kand
ligge tæt ved begge Sider af de under Børsen anlagde og med
stærke Hvælvinger forsynede Pak Huuse og Kjældere og uden
nogen Besværlighed der baade indlade og udlosse deres Lad-
ninger.« De store Opfyldninger her paa Slotsholmen og Ud-
gravningen af disse Kanaler foran og bagved Børsen i dens
hele Længde, skabte her et lignende Havneanlæg som ved Chri-
stianshavn neden Vandet, i Handelens og Skibsfartens Interesse.
Efter Haanden som Kongen ved sine Udvidelser af Hav-
ir