Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
FRA 1588 TIL 1658 19 maalet: Hedder Christianshavns Bro ikke ogsaa Knippelsbro? Det sent (1785 og 1829) gengivne Sagn om, at dette Navn skulde stamme fra en Hans Knip, der boede ved Enden af Broen og besørgede Overfarten, medens Broen stod under Byg- ning, synes ikke ret tilforladeligt; thi Hans Knip købte først 1633 Huset ved Broen af Tolderen Heinemark og havde det heller ikke særdeles længe, da han var død allerede i 1648. Endnu 1770 og 1780 kaldes Broen officielt Christianshavns Bro. Hvorfor nævnes ikke noget Sted Broen efter ham før i 18de Aarhundrede? og hvorfor kaldes den aldrig Knips Broe eller Knippes Broe, men Knippels Bro? Over hin Gisning bør det ikke helt overses, at Knippelsbro jo ogsaa har en naturlig Betydning. Admiral Just Juel siger saaledes i 1709, at Gaderne i Sankt Petersborg »ere af Knippelbroer, det er at sige be- lagte med bielker istæden for af steen,« og baade det tyske Knuppelsbriicke og hollandske Knuppelbrug er almindelige Be- nævnelser paa Broer belagte med runde Træstammer. En ny Konstruktion eller Beklædning af Broen kan let have givet Anledning til dette Navn, der i saa Fald ikke i Tidens Længde kan karakterisere Broen saa godt som de gamle Navne Amager- bro eller Christianshavns Bro. Navnet Langebro gik jo som be- kendt over til en ny og længere Bro. Næsten samtidigt med Christianshavn og Broen begyndte Christian IV Børsanlægget, som fuldførtes 1624. Slange frem- hæver: »den skønne Leylighed, at Kiøbmændenes Skibe kand ligge tæt ved begge Sider af de under Børsen anlagde og med stærke Hvælvinger forsynede Pak Huuse og Kjældere og uden nogen Besværlighed der baade indlade og udlosse deres Lad- ninger.« De store Opfyldninger her paa Slotsholmen og Ud- gravningen af disse Kanaler foran og bagved Børsen i dens hele Længde, skabte her et lignende Havneanlæg som ved Chri- stianshavn neden Vandet, i Handelens og Skibsfartens Interesse. Efter Haanden som Kongen ved sine Udvidelser af Hav- ir