Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
FRA 1858 TIL 1908 59 større paa Grund af Stadens stærke Vækst (i 1801: 100,975 Indb., i 1855: 143,591, en Tilgang af 43 pCt.) og Skibsfartens endnu stærkere (indgaaende Skibe i 1798: 5406, i 1857: 11,535, altsaa over 100 pCt.). De bestuvede Læsters Antal var alene fra 1852 til 1857 steget med o. 30 pCt. Kommissionen udtalte sig be- stemt til Gunst baade for Udvidelser og en Forbedring af selve Havnen ved Fjernelse af Forhindringerne for den fri Sejlads. Foruden at Havnen savnede fornødne Anlægspladser, mang- lede den nemlig ogsaa den nødvendige Dybde. Havnen var opfyldt af Grunde, og selve det egentlige Løb og Anlægs- pladserne ved Bolværkerne var af ringe Dybde. Saaledes var der for største Delen af Strækningen mellem Knippelsbro og Langebro kun 12 å 15 Fods Dybde, og der sagdes kun at være eet Sted i den hele Havn, hvor et større Fregatskib kunde finde Dybde nok til at indtage sin fulde Ladning. Følgen af disse Forhold var, at større Skibe maatte benytte Lods for at komme fra et Sted til andet i Havnen. Knippelsbro med sit kun 32 Fod brede Skibsløb var en utilbørlig Forhindring for Forbindelsen mellem Havnen Nord og Syd for samme. Med Hensyn til Muligheder for Udvidelser drøftede Kom- missionen tre Eventualiteter: 1) al stille en større Del af den gamle Havns Omgivelser til Raadighed for Handelen, 2) at udvide Havnen mod Nord og 3) at udvide den mod Syd. Det første fraraadedes, fordi det vilde saare Manges Interesser og blive for dyrt. Mod den anden Udvej indvendtes, at man op- gav den naturlige Beskyttelse, Øen Amager kunde yde. Man mente, at der neppe vilde indvindes noget betydeligt Terræn til Siderne, og Materialet til Opfyldningen vilde ikke kunne tages i Nærheden, ligesom endelig Kollisioner med Marinens og Fæstningens Interesser vanskeligt kunde undgaas. Endelig vilde man derved forlænge Havnen i den Retning, hvor Sikring- mod fjendtlig Molest var vanskeligst. Ved at sammenholde Grundene, der talte for de to sidste Alternativer, erklærede Kommissionen sig for Udvidelse af Havnen i sydlig Retning. 8*