Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1858 TIL 1908
59
større paa Grund af Stadens stærke Vækst (i 1801: 100,975 Indb.,
i 1855: 143,591, en Tilgang af 43 pCt.) og Skibsfartens endnu
stærkere (indgaaende Skibe i 1798: 5406, i 1857: 11,535, altsaa
over 100 pCt.). De bestuvede Læsters Antal var alene fra 1852
til 1857 steget med o. 30 pCt. Kommissionen udtalte sig be-
stemt til Gunst baade for Udvidelser og en Forbedring af selve
Havnen ved Fjernelse af Forhindringerne for den fri Sejlads.
Foruden at Havnen savnede fornødne Anlægspladser, mang-
lede den nemlig ogsaa den nødvendige Dybde. Havnen var
opfyldt af Grunde, og selve det egentlige Løb og Anlægs-
pladserne ved Bolværkerne var af ringe Dybde. Saaledes var
der for største Delen af Strækningen mellem Knippelsbro og
Langebro kun 12 å 15 Fods Dybde, og der sagdes kun at
være eet Sted i den hele Havn, hvor et større Fregatskib kunde
finde Dybde nok til at indtage sin fulde Ladning. Følgen af
disse Forhold var, at større Skibe maatte benytte Lods for at
komme fra et Sted til andet i Havnen. Knippelsbro med sit
kun 32 Fod brede Skibsløb var en utilbørlig Forhindring for
Forbindelsen mellem Havnen Nord og Syd for samme.
Med Hensyn til Muligheder for Udvidelser drøftede Kom-
missionen tre Eventualiteter: 1) al stille en større Del af den
gamle Havns Omgivelser til Raadighed for Handelen, 2) at
udvide Havnen mod Nord og 3) at udvide den mod Syd. Det
første fraraadedes, fordi det vilde saare Manges Interesser og
blive for dyrt. Mod den anden Udvej indvendtes, at man op-
gav den naturlige Beskyttelse, Øen Amager kunde yde. Man
mente, at der neppe vilde indvindes noget betydeligt Terræn
til Siderne, og Materialet til Opfyldningen vilde ikke kunne
tages i Nærheden, ligesom endelig Kollisioner med Marinens
og Fæstningens Interesser vanskeligt kunde undgaas. Endelig
vilde man derved forlænge Havnen i den Retning, hvor Sikring-
mod fjendtlig Molest var vanskeligst. Ved at sammenholde
Grundene, der talte for de to sidste Alternativer, erklærede
Kommissionen sig for Udvidelse af Havnen i sydlig Retning.
8*