Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
14 4) Den stribede Granit er den mest udbredte af Born- holms Graniter. Farven er rødlig nær Overfladen, ellers graa. Dens Udseende er dog i det hele meget varierende. Den mest typiske Form findes ved Gudhjem. Enkelte Varieteter af den stribede Granit brydes, saaledes Vanggraniten, der er en mellemkornet, mørkegraa Granit med en rødlig Tone, ogParadisbakkegraniten, der er en finkornet, niørkegraa, hvidflammet Granit. Vanggraniten udføres over Vang og er fortræffelig til Bygningssten; Paradisbakkegraniten anvendes undertiden til Facadcstcn (Raadhuset i København). Der findes mange Pegmatitgange i Graniten. Feldspaten har tidligere været brudt, men Brydningen er nu ophørt, da den ikke betalte sig. Langs Granitranden henimod Rønne ligger det bekendte Kaolin leje. Dets Længdeudstrækning er c. 3 km, Bredden er c. 100 m og Tykkelsen 6—40 m. Det hviler paa Granit. Det blev opdaget 1775, og Kaolinen var tidligere Raastof for københavnsk Porcellæn. Nu benyttes den i Papirfabrikationen og til ildfaste Lervarer. Kaolinen udvindes ved Slæmning. Den er opstaaet ved Forvitring af en Del af Graniten. Kvarts- kornene ligger i Kaolinen ganske som i almindelig Granit, medens dennes øvrige Bestanddele er blevet til Kaolin. Man kan finde alle Overgange mellem den friske Granit og Kaolin- massen. Da man finder Lag fra Bornholms kulførende Dan- nelser over Kaolinen, maa Forvitringen være foregaaet langt tilbage i Tiden, rimeligvis i Perm- og Triastiden. Paa den Tid har sandsynligvis hele den øverste Del af Bornholms Granit- masse været omdannet til Kaolin. Forskellige nedbrydende Faktorer, særlig Indlandsisen under Istiden, har senere fjernet det meste af Kaolinen og kun skaanet det her Øst for Rønne paa Grund af dets beskyttede Beliggenhed Vest for Granitens høje Rand. Her er aabenbart el Spring. Særlig langs Nordkysten af Øen findes en Mængde Dia bas- eller G røns ten gange, der sandsynligvis siammer fra Tiden før den kambriske Periode. De er parallelle og stryger i NØ.— SV.lig Retning. Den slørsle er 60 in bred. Diabasen er størknet Magma, der muligvis i sin Tid er trængt helt op til Overfladen, saa at Gangene kan opfattes som Rødderne af