Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
4) Den stribede Granit er den mest udbredte af Born-
holms Graniter. Farven er rødlig nær Overfladen, ellers
graa. Dens Udseende er dog i det hele meget varierende.
Den mest typiske Form findes ved Gudhjem.
Enkelte Varieteter af den stribede Granit brydes, saaledes
Vanggraniten, der er en mellemkornet, mørkegraa Granit med
en rødlig Tone, ogParadisbakkegraniten, der er en finkornet,
niørkegraa, hvidflammet Granit. Vanggraniten udføres over Vang
og er fortræffelig til Bygningssten; Paradisbakkegraniten anvendes
undertiden til Facadcstcn (Raadhuset i København).
Der findes mange Pegmatitgange i Graniten. Feldspaten
har tidligere været brudt, men Brydningen er nu ophørt, da
den ikke betalte sig.
Langs Granitranden henimod Rønne ligger det bekendte
Kaolin leje. Dets Længdeudstrækning er c. 3 km, Bredden
er c. 100 m og Tykkelsen 6—40 m. Det hviler paa Granit.
Det blev opdaget 1775, og Kaolinen var tidligere Raastof for
københavnsk Porcellæn. Nu benyttes den i Papirfabrikationen
og til ildfaste Lervarer. Kaolinen udvindes ved Slæmning.
Den er opstaaet ved Forvitring af en Del af Graniten. Kvarts-
kornene ligger i Kaolinen ganske som i almindelig Granit,
medens dennes øvrige Bestanddele er blevet til Kaolin. Man
kan finde alle Overgange mellem den friske Granit og Kaolin-
massen. Da man finder Lag fra Bornholms kulførende Dan-
nelser over Kaolinen, maa Forvitringen være foregaaet langt
tilbage i Tiden, rimeligvis i Perm- og Triastiden. Paa den Tid
har sandsynligvis hele den øverste Del af Bornholms Granit-
masse været omdannet til Kaolin. Forskellige nedbrydende
Faktorer, særlig Indlandsisen under Istiden, har senere fjernet
det meste af Kaolinen og kun skaanet det her Øst for Rønne
paa Grund af dets beskyttede Beliggenhed Vest for Granitens
høje Rand. Her er aabenbart el Spring.
Særlig langs Nordkysten af Øen findes en Mængde Dia bas-
eller G røns ten gange, der sandsynligvis siammer fra Tiden
før den kambriske Periode. De er parallelle og stryger i NØ.—
SV.lig Retning. Den slørsle er 60 in bred. Diabasen er
størknet Magma, der muligvis i sin Tid er trængt helt op til
Overfladen, saa at Gangene kan opfattes som Rødderne af