Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

15 gamle Vulkaner, hvis øvre Partier forlængst er borteroderet. Da Diabasen smuldrer lettere end Graniten, maa man navnlig søge den i Bunden af Bugterne. Neksø Sandsten. Denne strækker sig fra Neksø mod Vest til en Afstand af c. 3 km fra Rønne. Den danner et Bælte langs Gra- nitens Sydrand (Fig. 5) og er lejret paa Graniten, hvilket dog kun ses faa Steder. Oftest er Grænsefladen lodret og skyldes Spring. Den er dækket af Morænedannelser, saa den kun ses ved Neksø, langs Aaerne og hist og her, hvor den omtrent naar op til Overfladen, saa man har kunnet anlægge smaa Stenbrud i den. Det er en tydelig lagdelt Sandsten. Lagene hælder svagt mod Syd. Sandkornene (Kvarts og Feldspat) er sammen- kittet af et kiselholdigt Bindemiddel. Farven er i Reglen hvid- graa, ved Neksø dog nogle Steder rødbrun. Man finder ogsaa ofte Partier, der afvekslende er hvide og røde. Sandsten- bænkene er i Almindelighed tynde, saa Stenen kun kan be- nyttes til Skærver (ikke gode). Kun ved Neksø lindes tykkere Bænke. Staten anlagde her 1754 »Frederiks Stenbrud«, og der udførtes herfra en Del Bygningssten, særlig til København (Frue Kirke, Universitetet, Frihedsstøtten o. s. v.). Stormfloden 1872 ødelagde Dæmningen, der skilte Havet fra Bruddet, og dette ligger endnu hen fyldt med Vand. Der brydes endnu af og til lidt i Nær- heden. Sandstenen har vistnok i sin Tid dækket hele Bornholm og store Strækninger af Sydsverrig, hvor vi finder mange Rester af den. Da der i disse er fundet sparsomme Rester af Dyr, henregnes Neksøsandstenen til Kambrium, til Trods for at man hidtil ingen Forsteninger har fundel i den. Hvad Neksøsandstenens Dannelse angaar, maa vi tænke os, at Bornholm ved Urtidens Slutning sænkede sig. Graniten dækkedes af Sand, og da Sænkningen varede ved lang Tid, naaede Sandel efterhaanden en Tykkelse af 60 in. Det sammenkittedes saa senere til Sandsten.