Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Grønne Skifre.
Syd for Neksøsandstenen findes et langstrakt
Bælte, der indtages af de saakaldte grønne Skifre
(se Kortet). De kommer kun til Syne ved Stran-
den og langs Aaerne. Paalejring paa Sandstenen
ses tydelig mange Steder. Stenen er en Mellem-
ting mellem Sandsten og Lerskifer og maa oprin-
delig være aflejret som lerblandet Sand, hvilket
er Tegn paa en yderligere Sænkning af Øen.
Farven er mørkegrøn, brunliggrøn eller helt brun.
Den oprindelige Tykkelse er omtrent som Neksø-
sandstenens. Den indeholder talrige Fosforitknolde.
Den grønne Farve skyldes Glauconitkorn.
I de grønne Skifre har man fundet Bornholms
ældste Forsteninger, smalle kegleformede Skaller med
Laag. De kaldes Hyolithus (Fig. 6) og har sandsyn-
ligvis tilhørt et Bløddyr af en nu uddød Gruppe. De
er fundet paa c. 10 Steder.
L
Fig. 6. Laag
og Skal af
Hyolithus
Johnstrupi.
Vp (I). G. U.)
Mørke Skifre og Kalksten.
Den i det foregaaende omtalte Sænkning af Bornholm
fortsattes, og Havdybden og Afstanden til nærmeste Kyst blev
saa stor, at der nu kun aflejredes Ler og Kalk (Dyreskaller).
Af disse Aflejringer opstod i Tidens Løb Lerskifre og Kalk-
sten, der aflejredes ovenpaa de grønne Skifre (se Kortet'). Af
disse oprindelig vidt udbredle Aflejringer er der paa Born-
holm kun bevaret en ringe Rest.
Den ældste af disse Dannelser er den sorte Alun sk if er,
over den findes den graa Orthoceratitkalk, derover atter
mørke Skifre. Alunskifren repræsenterer Slutningen af
den kambriske Tid, medens de andre tilhører Silur-
perioden.
Alle disse gamle Dannelser har man Lejlighed til at iagt-
tage langs Aaerne, bedst ved Læsaaen. Da Lagene skraaner
noget mod Syd, kommer man paa en Vandring ned langs
denne stadig til yngre Lag. Efter at man har passeret de
Danmarks Geologi. 2