Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
17 Grønne Skifre. Syd for Neksøsandstenen findes et langstrakt Bælte, der indtages af de saakaldte grønne Skifre (se Kortet). De kommer kun til Syne ved Stran- den og langs Aaerne. Paalejring paa Sandstenen ses tydelig mange Steder. Stenen er en Mellem- ting mellem Sandsten og Lerskifer og maa oprin- delig være aflejret som lerblandet Sand, hvilket er Tegn paa en yderligere Sænkning af Øen. Farven er mørkegrøn, brunliggrøn eller helt brun. Den oprindelige Tykkelse er omtrent som Neksø- sandstenens. Den indeholder talrige Fosforitknolde. Den grønne Farve skyldes Glauconitkorn. I de grønne Skifre har man fundet Bornholms ældste Forsteninger, smalle kegleformede Skaller med Laag. De kaldes Hyolithus (Fig. 6) og har sandsyn- ligvis tilhørt et Bløddyr af en nu uddød Gruppe. De er fundet paa c. 10 Steder. L Fig. 6. Laag og Skal af Hyolithus Johnstrupi. Vp (I). G. U.) Mørke Skifre og Kalksten. Den i det foregaaende omtalte Sænkning af Bornholm fortsattes, og Havdybden og Afstanden til nærmeste Kyst blev saa stor, at der nu kun aflejredes Ler og Kalk (Dyreskaller). Af disse Aflejringer opstod i Tidens Løb Lerskifre og Kalk- sten, der aflejredes ovenpaa de grønne Skifre (se Kortet'). Af disse oprindelig vidt udbredle Aflejringer er der paa Born- holm kun bevaret en ringe Rest. Den ældste af disse Dannelser er den sorte Alun sk if er, over den findes den graa Orthoceratitkalk, derover atter mørke Skifre. Alunskifren repræsenterer Slutningen af den kambriske Tid, medens de andre tilhører Silur- perioden. Alle disse gamle Dannelser har man Lejlighed til at iagt- tage langs Aaerne, bedst ved Læsaaen. Da Lagene skraaner noget mod Syd, kommer man paa en Vandring ned langs denne stadig til yngre Lag. Efter at man har passeret de Danmarks Geologi. 2