Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

18 grønne Skifre, ses Alunskifre Højde paa et c. 300 m langt Fig. 7. Paradoxides Forchhammeri, en Trilobit fra Andrarumkalken. J/»- (M. M.) dels som den ovennævnte 7 i i Aaens Bund og Sider til c. 5 m.s Stykke. Dens Tykkelse er c. 20 m. Mellem dens nederste Lag findes et 3/4 m tykt Lag af sort Kalk- sten (A n d r a r u m ka 1 k), der deler Alunskifren i nedre og øvre A1 u n s k i f e r. Derefter følger Orthoceralitkalken og en Række Lerskifre. Ved Aaens Munding findes de alleryngste af Born- holms Silurlag. En Del Spring frembringer Uregelmæssigheder i Lagfølgen. Alunskifren findes ved Læsaa, Risebæk og Ølenaa. Det er en sort kul (10 %)- og svovl- kisholdig Lerskifer, der let spal- tes i tynde, skøre Plader. Stregen er sort. Den kan bruges til Alun- fremstilling, idet Skifren ristes og udludes, men denne Anvendelse er opgivet. I Skifren findes sort Kalk, ndrarumkalk, dels som linsefor- mede Konkretioner af kulholdig, krystallinsk Kalk (An- trakonit). Man kan finde en Del Forsteninger i Alunskifren, men sær- lig i Andrarumkalken og Konkretionerne. Der findes navn- lig T rilob i ter, saa- som Paradoxides (Fig. 7) i nedre Alunski- fer og Andrarum- kalken, Olenus og Peltura (Fig. 8) i øvre pode r. men ellers næsten ren, Fig. 8. Forsteninger fra Øvre Alunskifer: 1. Ag- nostus pisiformis 2. Olenus truncatus (*/i) 5 3. Peltura scarabæoides (Vj); 4. En Brakiopod (Orthis lenticularis !/j). (M. M.) Alunskifer. Fremdeles findes Brakio- Orthoceralitkalken findes ved Læsaa og Risebæk.