Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

34 den i Nyborgegnen, men kommer her ikke helt op til Over- fladen. I Jylland findes den ved Mariager, i Løgstøregnen og derfra Nord for Limfjorden til Bolbjerg ved Skagerrak. Bol- Fig. 25. Bryozo (Eschara) fra Kridttiden (efter d’ Or bigny); til venstre i naturlig Størrelse; til højre et mindre Stykke, for- størret. (D. G. U.) bjergklinten er c. 45 m høj. Udenfor ligger Strandpillen Skarreklit. Limstenen saves i regelmæssige Stykker som store Mursten og benyttes som Bygnings- sten i Stevns og Hanher- rederne. I den sidst- nævnte Egn benyttes den ogsaa til Kalkbrænding, men er mindre god dertil. Blegekridtet er den mest udbredte af det nyere Kridts Stenarter og er omtrent eneraadende mod Vest. Det ligner meget Skrivekridt, men hestaar af fastere Klumper, Bleger, ad- skilt ved en løsere Mellemmasse. Blegerne bruges til Kalk- brænding, Resten til Gødning. Man finder Overgangsformer til Limsten og Saltholmskalk. Blegekridtet indeholder kun faa Forsteninger, og disse tilhører de samme Arter, som findes i Limstenen. Flinten er vekslende i Farven. Blegekridtets Dannelsesmaade er ikke fuldt oplyst. Nogle mener, at Blegekridtet er opstaaet ved, at der i det nyere Kridts Tid har fundet en Fortsættelse af Skrivekridtdannelsen Sted paa de dybeste Steder af Havet hvor Bryozoerne og Korallerne ikke dominerede; andre har ment, at Blegekridtet er omlejret Skrivekridt. Det kunde forklare Forsteningsfattigdommen. Blegekridt brydes i stor Udstrækning i Mønsled og Dav- bjerg Sogne Vest for Viborg. Det brydes nu almindeligt i aabne Grave, om Vinteren dog i underjordiske (lange, Kover, da Ble- gerne ellers let fryser i Stykker. Der er mange Uregelmæssigheder i Blegekridtets Lag ved Mønsted. Lagene er hældende, med talrige Revner paa Kryds og Tværs, langs hvilke Forskydninger har fundetSted. I Møn- stedegnen gaar Blegekridtet op til 30 m over Havfladen,