Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

35 medens det noget udenfor denne Egn først er truffet ved dybe Boringer. Herfra strækker Blegekridtel sig mod Vest, Nord og Øst, i Reglen dækket af mægtige Tertiær- og Kvartærdannelser. En af de mest bekendte Forekomster er ved Hjerm, c. 30 km Vest for Mønsted. Her findes et anselig! Brud. Lagene hælder 20° mod Syd. Blegekridtel ligger endvidere nær Over- fladen mange Steder i Thy, Mors, Salling og Randersegnen; ved Fredericia er det truffet i 170 m.s Dybde. Paa Mors har man i dybe Kridtgrave fundet Blegekridt hvilende paa Skrivekridt og mellem dem et tyndt Lag mere kompakt Kalk, svarende til Cerithiumkalken i Stevns. Saltholmskalk er en haard, klingende Kalksten af lys Farve. I Bruddene ses den smukt lagdelt, og den veksler ofte med anselige Lag af Limsten og navnlig Blegekridt. Lag- delingen fremhæves af Flintlagene. Svovlkis konkretioner er ret almindelige. Saltholmskalk maa betragtes som en Hærdningsforrn, dels af Limsten, dels af Blegekridt. Den er dannet ved, at ned- sivende Vand har udskilt Kalkspat i alle Stenens Hulheder. Fig. 26. Ostrea vesicularis, en Østers fra det nyere Kridt, noget formindsket (efter Coquand). (D. G. U.) Den indeholder mange Forsteninger (Fig. 26 og 27), de samme, som findes i Limsten. Saltholmskalken kan ikke bruges til Bygningssten paa Grund af de mange Sprækker i dens øvre 3*