Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
47 2. Yngre Tertiæraflejringer. Efter Dannelsen af det plastiske Ler var Danmark sand- synligvis i lang Tid hævet over Havet; thi det er næppe til- fældigt, at der ikke er fundet en eneste Aflejring fra Resten af Eocæntiden til midt i Oligocæntiden. Der foregik saa en Sænkning, Havet brød ind Sydfra og dækkede paany Dele af Landet. De yngste Tertiærdannelser udgør rimeligvis en sammenhængende Lagrække fra Midten af Oligocæntiden til Slutningen af Miocæntiden, men denne kan ikke som Helhed iagttages noget enkelt Sted. I Reglen finder man hvert Sted kun en enkelt Dannelse, og Findestederne er meget spredt. De forholdsvis talrige Forsteninger hjælper imidlertid til at bestemme de enkelte Dannelsers Alder, saa man kan faa et samlet Billede af Lagfølgen. I Oligocæntiden aflejredes paa Havbunden de Dannelser, der nu træder frem i den nordøstlige Del af det j yd ske Ter- tiæromraade, og som i det følgende kaldes ældre Havbunds- aflejringer. Det er i Reglen fedt Ler. Nogle af de yngste Lag er dog noget mere sandede, hvilket viser os, at Landet henimod Slutningen af Oligocæntiden atter hævede sig. I Begyndelsen af Miocæntiden aflejredes sandede Aflejringer uden Forsteninger. Paa lave fugtige Land strækninger voksede en Planteverden, der dannede Brunkullene. En Del af Landet sænkedes nu atter, og fra Midlen og Slutningen af Miocæntiden finder vi igen Havdannelser, yngre Havbundsaflejringer. Ældre Havbundsaflejringer. Disse findes i et Bælte fra Thistedegnen mod Sydøst til Kattegat ved Aarhus og herfra noget Sydpaa langs Kysten. Den ældste herhen hørende Dannelse er Septarieleret, der i Beskaffen hed minder om det plastiske Ler. Navnet hidrører fra nogle Kalkkonkretioner, i hvis Indre der findes gabende Revner. Det benyttes af Teglværker. Der er fundet mange Forsteninger (Muslinger og Snegle) i det, hvoraf nogle af de hyppigste er Lede- forsteninger fra Mellemoligocæntiden. Aflejringerne fra den sidste Del af Oligocæntiden kan deles i et mindre Omraade i Thy og paa Mors og et større fra Mariagerfjord mod Syd. Aflejringerne fra det nordvestlige Omraade er sandet, glimmer- holdigt Ler. Tillige indeholder det Svovlkis og Kulpartikler, der gør Leret mørkt. Der er et ringe Kalkindhold, der undertiden er