Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
2. Yngre Tertiæraflejringer.
Efter Dannelsen af det plastiske Ler var Danmark sand-
synligvis i lang Tid hævet over Havet; thi det er næppe til-
fældigt, at der ikke er fundet en eneste Aflejring fra Resten
af Eocæntiden til midt i Oligocæntiden. Der foregik saa en
Sænkning, Havet brød ind Sydfra og dækkede paany Dele af
Landet. De yngste Tertiærdannelser udgør rimeligvis en
sammenhængende Lagrække fra Midten af Oligocæntiden til
Slutningen af Miocæntiden, men denne kan ikke som Helhed
iagttages noget enkelt Sted. I Reglen finder man hvert Sted
kun en enkelt Dannelse, og Findestederne er meget spredt.
De forholdsvis talrige Forsteninger hjælper imidlertid til at
bestemme de enkelte Dannelsers Alder, saa man kan faa et
samlet Billede af Lagfølgen.
I Oligocæntiden aflejredes paa Havbunden de Dannelser,
der nu træder frem i den nordøstlige Del af det j yd ske Ter-
tiæromraade, og som i det følgende kaldes ældre Havbunds-
aflejringer. Det er i Reglen fedt Ler. Nogle af de yngste
Lag er dog noget mere sandede, hvilket viser os, at Landet
henimod Slutningen af Oligocæntiden atter hævede sig.
I Begyndelsen af Miocæntiden aflejredes sandede Aflejringer
uden Forsteninger. Paa lave fugtige Land strækninger voksede
en Planteverden, der dannede Brunkullene. En Del af Landet
sænkedes nu atter, og fra Midlen og Slutningen af Miocæntiden
finder vi igen Havdannelser, yngre Havbundsaflejringer.
Ældre Havbundsaflejringer. Disse findes i et Bælte fra
Thistedegnen mod Sydøst til Kattegat ved Aarhus og herfra noget
Sydpaa langs Kysten.
Den ældste herhen hørende Dannelse er Septarieleret, der
i Beskaffen hed minder om det plastiske Ler. Navnet hidrører fra
nogle Kalkkonkretioner, i hvis Indre der findes gabende Revner.
Det benyttes af Teglværker. Der er fundet mange Forsteninger
(Muslinger og Snegle) i det, hvoraf nogle af de hyppigste er Lede-
forsteninger fra Mellemoligocæntiden.
Aflejringerne fra den sidste Del af Oligocæntiden kan
deles i et mindre Omraade i Thy og paa Mors og et større fra
Mariagerfjord mod Syd.
Aflejringerne fra det nordvestlige Omraade er sandet, glimmer-
holdigt Ler. Tillige indeholder det Svovlkis og Kulpartikler, der
gør Leret mørkt. Der er et ringe Kalkindhold, der undertiden er