Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

48 samlet i Konkretioner, hvori man finder Forsteninger (Krabber, Muslinger og Snegle). Det benyttes ogsaa af Teglværkerne, hvor Leret ikke er for sandet. De østlige Dannelser fra øvre Oligocæn strækker sig fra Mariagerfjord til Middelfart. Den største Forekomst findes langs begge Sider af Mariagerfjord. Det er her fede Lerarter, der langs Fjorden har bevirket betydelige Skred, forsaavidt disse ikke skyldes underliggende plastisk Ler. Det tertiære Ler benyttes i stor Maalestok til Cementfabrikation sammen med det ogsaa her fore- kommende Skrivekridt. I Cementfabrikernes Lergrave ses nederst Ler, der rimeligvis er Septarieler. Over dette findes stærkt glaukonitholdigt Ler, der kaldes Grønsandler, som opadtil gaar over i sand- og glimmer- holdige Lerlag, der antyder en Hævning af Havbunden. For- steninger (særlig Muslinger og Snegle) forekommer mange Steder i ovennævnte Lag. De brunkulførende Miocændannelser er de mest ud- bredte af de danske Tertiærdannelser, idet de danner de dybere Jordlag i største Delen af det sydvestlige Jylland og i et mindre Omraade i Svendborgegnen. De bestaar af Glimmersand, Glimme rier samt Brunkul. Glimmersand og Glimmerler følges næsten altid ad, idet de afveksler og tilsammen danner mægtige Aflejringer, hvad en Del Boringer viser. Glimmersandet bestaar saa godt som udelukkende af Kvarts og Glimmer; det sidste udgør dog kun en ringe Brøkdel. Glimmerleret er ret sandet. Nogle Steder findes grovt Kvartssand uden Glimmer. Brunkullene er ret almindelige. De er sorte eller mørkebrune og ligger altid i Lag i Glimnierler og Glimmer- sand. Tykkelsen er i Almindelighed ringe, og heller ikke deres horizontale Udstrækning er stor. Da de desuden er vanskelige at bryde, fordi de overliggende Sandmasser skrider ned, og da deres Beskaffenhed er daarlig, er del forstaaeligt, at de jyske Brunkuldannelser ikke har nogen økonomisk Be- tydning. Naar Kullene tørres, smuldrer de. De er meget askeholdige og svovlholdige og giver næppe mere Varme end gode Tørv. Hvor dé er let tilgængelige, har Beboerne under- tiden brudt dem til eget Brug. 1861 lod Staten foretage Forsøgsbrydning et Par Steder i Nærheden af Silkeborg. Lagenes Tykkelse var her 3/4—1’/4 m. Der blev brudt c. 2000 Hektoliter, hvoraf dog kun lidt over